Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3068875_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-09-2025
J nr.
2025 - 4392
Akt-id
695269
Svar på KEF alm. del
spm. 385
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 27. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 385, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF).
Spørgsmål 385
Vil ministeren redegøre for, om behovet for en ny elforbindelse mellem Aarhus og
Aabenraa udelukkende er begrundet i den grønne omstilling og den øgede elek-
trificering, eller om der også indgår andre forhold i begrundelsen?
Svar
Jeg har anmodet Energinet om at bidrage til svaret. Energinet oplyser:
Der er overordnet to årsager til investeringen, hhv. luftledningerne og stationernes
alder og behov for at udvide kapaciteten til indpasning og transport af stigende
mængder vedvarende energi. Hvad angår luftledningernes og stationers alder,
vurderes det, at flere hovedkomponenter, som er
opstillet i 1970’erne,
vil være
udtjent i perioden 2025-2032. Hvis de ikke reinvesteres, vil de på sigt ikke leve
op til gældende sikkerhedskrav og dermed skulle tages ud af drift. I det tilfælde
kan forbruget i området ikke forsynes via det underliggende net, hvilket kan ud-
gøre en stor forsyningssikkerhedsmæssig risiko for brugere langs strækningen
og dertil er i strid med Energinets forpligtelser om at sikre åben og lige adgang for
alle brugere af elnettet. Der er derfor behov for reinvestering.
Hvad angår behovet for at udvide kapaciteten, er der voksende VE-produktion og
stor efterspørgsel på tilslutning af VE i området omkring Århus-Randers-Djursland
og længere nordpå. Der er imidlertid ikke nok kapacitet i nuværende forbindelse,
hvor 150 kV-forbindelsen, der hænger på samme mast som 400 kV-forbindelse,
begrænser den samlede kapacitet. Dermed er der ikke plads i eksisterende net
til at transportere den stigende mængde VE til områder med et højt forbrug læn-
gere sydpå i Jylland og via udlandsforbindelser til Tyskland. Der opnås en bedre
udnyttelse af nettet mellem Aarhus og Aabenraa ved at kabellægge og omlægge
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
Til arbejdsbrug/Restricted
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm., om behovet for en ny elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa udelukkende er begrundet i den grønne omstilling og den øgede elektrificering
3068875_0002.png
150 kV-nettet og forstærke 400 kV-nettet med et system parallelt med den nuvæ-
rende 400 kV-forbindelse på samme mast. Energinet forudser, at det vil blive nød-
vendigt at nedregulere VE-produktion markant, hvis ikke projektet gennemføres,
herunder evt. den fremtidige havmøllepark Kattegat II.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2
Til arbejdsbrug/Restricted