Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22-09-2025
J nr.
2025 - 4503
Akt-id
700800
Svar på KEF alm. del – spm. 381
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 25. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 381, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg.
Spørgsmål 381
Ministeren oplyser i svar på KEF alm. del – spørgsmål 339, at Energinet i andet
halvår af 2024 nedsatte indfødningstariffen til 0 øre/kWh på grund af en konflikt
med EU's lovgivning, og at der i første halvår af 2025 er opkrævet indfødnings-
tariffer efter en ikke-godkendt metode, hvilket ifølge metodebekendtgørelsen er
strafbart. Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer der vil blive iværksat for at sikre,
at Energinets forvaltning af tarifområdet fremover er i overensstemmelse med
gældende europæisk og dansk lovgivning?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energinet. De har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig:
Energinet har modtaget en påtale fra Forsyningstilsynet for at have anvendt en
tarifmetode inden godkendelsen. Energinet har taget påtalen til efterretning.
Generelt forvalter Energinet tarifområdet i overensstemmelse med europæisk
lovgivning samt gældende dansk lovgivning vedrørende bl.a. opkrævning af ta-
riffer med afsæt i godkendte metoder.
Den konkrete sag vedrørte imidlertid en afdækket uoverensstemmelse mellem
europæisk lovgivning (transmissionsafgiftsforordningen 838/2010) og metoden
for producentbetaling, som er godkendt af Forsyningstilsynet. En videreførelse
af den godkendte metode ville med andre ord medføre en overtrædelse af
transmissionsafgiftsforordningens regler om loft for indfødningstariffen.
Energinet anmeldte derfor den 21. juni 2024 – et halvt år før den ændrede op-
krævning - justeringer til den gældende metode til Forsyningstilsynet. Energinet
gjorde i anmeldelsen specifikt opmærksom på problemstillingen vedrørende
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2