KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm., om oversendelse af et notat, der redegør for klimakonsekvenserne, de økonomiske konsekvenser for virksomheder og netkunder og den seneste vurdering af fordyrelsen af Energinets projekter

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25

Offentligt

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 172

Offentligt

BILAG: MILJØ- OG

MYNDIGHEDSTILLADELSER

Konsekvenser af replanlægning

29. august 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm., om oversendelse af et notat, der redegør for klimakonsekvenserne, de økonomiske konsekvenser for virksomheder og netkunder og den seneste vurdering af fordyrelsen af Energinets projekter

INDHOLD

•

ANSØGNINGER OG

TILLADELSER

•

GENNEMLØBSTIDER

•

EKSTERNE UDFORDRINGER

•

TILTAG (STRATEGI, NEKST,

VEIII)

•

BILAG

DET DER KAN FLYTTE OS MEST

… hvor der er behov for markante politiske beslutninger

Fremskyndelsesområder

•

Der skal sikres fuld implementering af VE III-

direktivet og de tre fremskyndelsesområder for

elprojekter. Det skal også sikres, at infrastruktur til

brint kan blive et fremskyndelsesområde

Overimplementering af EU-direktiver i dansk lovgivning

•

Der skal kigges ind i myndighedernes

implementering og fortolkning af EU-lovgivning

særligt for Vandrammedirektivet og

Habitatdirektivet

NEKST

•

Det er afgørende, at regeringen godkender de

anbefalinger, NEKST kommer med, der har

betydning for udbygning af elnettet

–

og samtidig

sikrer fuld implementering af anbefalingerne

Prioritering af netinfrastruktur

•

Udbygning af kritisk energiinfrastruktur skal anses

som værende samfundskritisk og have forrang i

myndighedsbehandlingen hos Miljøstyrelsen,

Planstyrelsen og Energistyrelsen

Tydelige krav og opdaterede vejledninger fra

Miljøstyrelsen

•

Miljøstyrelsen skal udarbejde konkrete og bindende

vejledninger til bygherre

Øget anvendelse af undtagelsesbestemmelser

•

Miljøstyrelsen skal i højere grad anvende de

undtagelsesbestemmelser, der er i lovgivningen

MYNDIGHEDSPROCESSEN

–

I KORTE TRÆK

Alle Energinets projekter er omfattet af miljøvurderingsloven.

De skal derfor gennemgå en miljøscreening (§ 21) og/eller fuld miljøkonsekvensvurdering (§ 25)

START

Energinet

Miljøstyrelsen

Sagsbehandling

af miljøansøgninger

Miljøstyrelsen

Kommuner og styrelser

Bygge- og særlovstilladelser

Sikkerhedsstyrelsen, Transportministeriet

og Ekspropriationskommissionen

Frivillige aftaler med lodsejere

(evt. ekspropriation)

Klagenævnet

Behandling og afgørelse af evt. klager

END

Byggefase

påbegyndes

•

Anmodning

tilslutning

•

Behov for

forstærkning

•

Behov for re-

investering

•

Politiske

pålæg

Planlægning og

modning af

luftlednings-, kabel-

eller stationsprojekt

samt dialog med

lodsejere

Screening eller Miljøvurdering

Kommune og/eller PLST

Høringer og

tilladelser

Sagsbehandling af

planlovstilladelse

Lokalplan eller landsplandirektiv

ANSØGNINGER OG TILLADELSER

§ 25-ansøgninger (MKV)

Vi har 2024 ÅTD sendt fem § 25-ansøgninger (MKV)

–

vi har

ikke fået nogen tilladelser

Målet dd. for 2024 er i alt 10 ansøgninger

–

og to tilladelser

Foruden de sendte ansøgninger har vi

også lavet tre

interne screeninger

–

forventningen er, at vi i 2024 ender

med i alt seks

§ 21-ansøgninger (Screening)

Vi har 2024 ÅTD sendt to § 21-ansøgninger (screening)

–

vi har

samtidig fået to afgørelser

Målet d.d. for 2024 er i alt otte ansøgninger og syv afgørelser

Pr. d.d. 2024 har vi følgende sager ved

Miljøstyrelsen:

•

Miljøkonsekvensvurderinger

•

Screeninger

FULD MILJØKONSEKVENSVURDERING (MKV) (§ 25)

STATUS PÅ

MÅL

FOR 2024

Målet pr. 1/1-2024 for ansøgninger og tilladelser

er justeret 1/8-2024.

På trods af et nedjusteret §21-måltal ender vi

med at sende flere ansøgninger i alt, da §25-

målsætningen er blevet opjusteret.

Det skyldes bl.a., at fem af de i 2024 planlagte

screeningsansøgninger (§21) er blevet til MKV-

ansøgninger (§25)

2020 2021 2022 2023 2024

§25 ansøgninger 2

§25 afgørelser

2024-mål pr.

1/1/24

Justeret

2024-måltal

MILJØSCREENING (§ 21)

2020 2021 2022 2023 2024

§21 ansøgninger 4

§21 afgørelser

2024-mål pr.

1/1/24

Justeret

2024-måltal

ÅRSAGER TIL JUSTEREDE MÅL for 2024

Miljøscreeninger ender med at blive til fulde miljøkonsekvensvurderinger

–

kan

medføre, at flere screeninger bliver til fuld miljøkonsekvensvurdering

Flere sammenhængende projekter

–

gør projekterne mere komplekse, hvilket

kræver fuld miljøkonsekvensvurdering

Forsinkelser i planlægningen

–

vi har været for optimistiske ift. tidligere

planlægning

Sene tekniske ændringer i projektbeskrivelsen

–

kan medføre flere interne

tilbagerul

MILJØSTYRELSENS GENNEMLØBSTID

Den gennemsnitlige gennemløbstid for

ekstern

sagsbehandling er målt fra afsendelse af ansøgning til

realisering af afgørelse/tilladelse

Hvor den interne gennemløbstid er blevet kortere i løbet af de

står:

Jf.

Miljøvurderingslovens

§ 22

senere år er tendensen for den eksterne

”Myndigheden skal træffe afgørelse efter

§ 21 hurtigst muligt og senest

90 dage

fra den dag, hvor

gennemløbstid, at det tager længere tid at få en afgørelse/tilladelse

bygherren har fremlagt de krævede oplysninger, jf. §

19.”

Screening (§ 21)

Miljøvurdering (§ 25)

Ansøgning

Sagsbehandling

Myndigheds- og

partshøring

Afgørelse

Afgørelse om

Offentligheds Afgrænsningsnotat Udarbejdelse af

miljøkonsekvens-

fase

miljøkonsekvens-

vurderingskrav

rapport

Offentlighedsfase

§ 25-

Opfølgning

tilladelse

365 dage

(76-1.137* dage)

908 dage

(441-1.799 dage)

*) Pr. 28. august 2024 er der et projekt, der har ligget hos Miljøstyrelsen i 1.137 dage. En afgørelse forventes at foreligge ultimo august.

UDVIKLING AF GENNEMLØBSTIDER FOR

MILJØVURDERING OG SCREENING

1200

1000

800

Gennemløbstider for ekstern sagsbehandling hos MST

600

400

200

2020

2021

2022

2023

2024

§25 (MKV)

§21 (Screening)

Gennemløbstiderne (i dage) for projekterne er opgjort det år, hvor en tilladelse eller afgørelse er blevet realiseret.

Der er i 2022 og 2024 ikke modtaget nogen tilladelser, hvorfor grafen her er i nul. Forventningen er, at vi når at modtage to §25-tilladelser

inden

PLANMYNDIGHEDERNES GENNEMLØBSTID

Plangodkendelser kan afgøres på to forskellige måder

Lokalplan (kommune)

Landsplandirektiv (stat)

Er der

Politis k Offentlighed s Ops amlin g på Udarbejdelse af 2. Offentligheds Beh an dlin g af Endelig vedtagels e

lokalplanpligt? igangsættelse

fase

idehøring lokalplanforslag

fase

høringssvar

af lokalplan

Klagefrist

Anmodn in g

Afgrænsningsnotat

Udarbejdelse af

fo rs lag til LPD med

miljøvurderin gs

fase

Offentlig høring og

borgermød er

Høringsnotat o g

sammenfatten de

redegørelse

Uds tedelse af

landsplandirektiv

Klagefrist

Varighed op til 550 dage

Varighed op til 485 dage

Energinet søger kommunal dialog for anlægsprojekt-plangrundlag.

Afvises det, kan statslig planlægning initieres via landsplandirektiv.

Ved brug af landsplandirektiv tilgår der tid til afklaring i kommunen.

IDENTIFICEREDE

EKSTERNE

UDFORDRINGER

Flere screeningsprojekter ender med fuld

miljøkonsekvensvurdering

•

Skærpede krav og mere restriktiv fortolkning af

EU-direktiver (habitatdirektivet og

vandrammedirektivet) fra MST

Nye domme fra EU og ændret praksis efter

klagenævnsafgørelser

Skiftende krav og manglende vejledninger til

natur- og miljøforhold

MST afgør, at flere projekter er sammenhængende

Manglende udnyttelse af virkemidler

•

F.eks. undtagelsesbestemmelser og nødforordningen

•

Ressourcer og kompetencer hos myndighederne

•

Både kommunerne og MST har svært ved at

rekruttere erfarne og tilstrækkelige medarbejdere

I arbejdet med godkendelser og tilladelser indgår Energinet i et komplekst samarbejde med en række eksterne aktører. Der har over en længere

periode været fokus på at håndtere de udfordringer, som præger samarbejdet på tværs.

IDENTIFICEREDE

EKSTERNE

UDFORDRINGER

Mange involverede ressortområder uden E2E-

ansvar

•

Utilstrækkelig koordinering og informationsdeling

Uklarhed ift. myndighedsansvar og -rolle

Manglende incitament til at sikre rimelige

sagsbehandlingstider

Modvilje hos myndigheder ift. at påtage sig

ansvaret for plangrundlaget

•

Kommuner ift. lokalplaner

Plan- og Landdistriktsstyrelsen ift. landsplandirektiver

Mangel på faste tidsrammer for sagsbehandling og

overholdelse heraf

Stigende antal ekspropriationer og manglende

hjemmel til bl.a.:

•

Tidligere ekspropriation

Etablering af erstatningsnatur

Direkte ekspropriation

–

frem for først at indgå

frivillige aftaler

I arbejdet med godkendelser og tilladelser indgår Energinet i et komplekst samarbejde med en række eksterne aktører. Der har over en længere

periode været fokus på at håndtere de udfordringer, som præger samarbejdet på tværs.

HVAD HAR VI GJORT?

AFSLUTTEDE INDSATSER

Indsats

Fremrykning af

ansøgning om

miljøvurdering

Beskrivelse

Initiativet har til formål at gentænke projekters forløb i modnings-

fasen, så det i højere grad bliver muligt at arbejde i parallelle

processer. De skal ud fra en risikovurdering sikre, at tingene laves til

det nødvendige niveau første gang, så der ikke er behov for at

genbesøge allerede udarbejdede produkter. Samtidig skal de

parallelle processer understøtte, at miljøbehandling tidligt kan ske til

et niveau, der gør det muligt at sende miljøansøgninger allerede i

modningsfasen.

Energinet har taget initiativ til at udvikle og implementere en ny

mødestruktur med Miljøstyrelsen. Det er på vicedirektørniveau med

møder hver anden måned. Tilsvarende struktur er implementeret

som fælles kvartalsmøder med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Der

gennemføres også månedlige statusmøder på kontorchef-

/afdelingslederniveau med Miljøstyrelsen.

Møderne har til formål at drøfte og prioritere udfordringer og

projekter, ligesom vi skal sikre, at Miljøstyrelsen har indblik i projekter

på den lange bane, så de er i stand til at planlægge ressourcebehovet.

Energinet har udviklet et porteføljeoverblik inklusive risikovurdering,

der indgår i dialogen med Miljøstyrelsen

Energinet fremsender løbede notat til Miljøstyrelsen, som redegør for

risici ved forsinkelser i alle større Bilag 1-projekter (tidligere

VVM’er).

Energinet har arbejdet for, at der blev udarbejdet en ny

bekendtgørelse, som betyder, at Energinet kan betale for

sagsbehandling ved Miljøstyrelsen.

Effekt

Optimering af nuværende processer og arbejdsgange, så

kritiske aktiviteter fremrykkes. Målsætningen er en halvering

af den interne gennemløbstid for udarbejdelse af ansøgning

til miljøvurdering.

Tidsperspektiv

Trådte i kraft ultimo 2023.

Implementeringen pågår.

Mødestruktur med

MST

Møderne har initieret en bedre dialog og koordinering

mellem Energinet og Miljøstyrelsen, hvilket har en positiv

indvirkning på Energinets projektportefølje. Et konkret bidrag

har været, at Baltic Pipe og Vestkyst-projekterne kom i mål

med myndighedstilladelserne. Derudover løbende afklaring

af knaster og senest sagsbehandling og prioritering af CO2

hos GSD.

Trådte i kraft primo 2023.

Porteføljeoverblik

til MST

Formålet er at hjælpe Miljøstyrelsen med at planlægge og

prioritere opgaver i de enkelte projekter.

Implementeret ultimo 2022.

Betaling af MST

Betaling for sagsbehandling hos Miljøstyrelsen muliggør en

yderligere skalering af Miljøstyrelsens organisation og

reduktion af sagsbehandlingstiden.

Bekendtgørelsen trådte i kraft ved

årsskiftet 2022/2023, og der er pt. ansat

seks ekstra medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Muligheder i

undtagelsesbeste

mmelser i EU-

lovgivning

Energinet har kortlagt muligheden for i højere grad at kunne benytte

undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivning

–

mere specifikt

Habitatdirektivet. Formålet er at have et værktøj i de situationer,

hvor vores projekter ikke kan gennemføres uden en væsentlig

miljøpåvirkning og dermed undgå, at projekterne går i stå.

Begrænset effekt, da Energinet i de fleste tilfælde har

mulighed for at mitigere de udfordringer, der identificeres.

Men det påvirker økonomi og tidsforbrug.

Værktøjet er taget i brug.

AFSLUTTEDE INDSATSER

Indsats

Færre

ansøgninger ved

kalkuleret

risikostyring

Beskrivelse

En administrativ risikomodel for, hvornår Energinets

reinvesteringsprojekter skal anmeldes efter miljøvurderingsloven.

Det betyder, at Energinet forholder sig til lovens indbyggede

råderum for, at bygherre selv kan vurdere, om et projekt medfører

en væsentlig miljøpåvirkning og kræver en screeningsansøgning.

Effekt

Risikomodellen er foreløbig anvendt på alle nyere

‘rene’ stationsprojekter og bliver anvendt

fremadrettet på alle Energinets

vedligeholdelsesprojekter hos Asset. At

projekterne ikke anmeldes betyder, at

Miljøstyrelsen ikke skal bruge tid og ressourcer på

at sagsbehandle de konkrete

screeningsansøgninger (en screeningsansøgning

tager typisk 12 måneder).

Det har resulteret i flere beslutninger og actions;

herunder at alle miljøkonsekvensvurderinger

(tidligere såkaldte

VVM’er)

generelt skal

afgrænses mest muligt, uanset om det er ‘fødte’

miljøkonsekvensvurderinger eller på Bilag 2-

projekter. Det standpunkt deler Miljøstyrelsen

med os, men i praksis bliver det udfordret. En

anden læring er, at vi skal beskrive projekterne

endnu mere detaljeret end tidligere.

Har dokumenteret sagsbehandlingsprocessen

mellem Energinet og MST (§21/§25) og

identificeret 31 forbedringsindsatser.

Effekten er større gennemsigtighed ved processen

og at sikre et mere målrettet arbejde med at

reducere sagsbehandlingstiden.

Tidsperspektiv

Er taget i brug, men har kun effekt ved opstart af

nye projekter.

Fokuseret VVM

Energinet har undersøgt muligheden for at tidsoptimere screenings-

og sagsbehandlingsprocessen på Bilag 2-projekter.

Er taget i brug.

Kortlægning af

overordnede

sagsbehandlings

processer

Vi har sammen med MST kortlagt processen for sagsbehandlingen

af miljøkonsekvensrapporter og screeningssager. Det blev gjort for

at øge gennemsigtigheden og identificere, hvor i processen der var

forbedringspotentiale.

Gennemført i ultimo 2022.

AFSLUTTEDE INDSATSER

Indsats

Praksis for

rettelser

Beskrivelse

Når Energinet fremsender miljøkonsekvensrapporter til MST, vil

der forekomme et vist antal retterunder, inden

miljøkonsekvensrapporten godkendes og kan offentliggøres. Der

er ikke en fast praksis for håndtering af rettelser, så de aftales

som regel fra projekt til projekt.

Indsatsen skal sikre, at såvel

MST’s

bemærkninger og de

efterfølgende rettelser fremgår tydeligt og gennemføres

konsekvent. Der skal aftales en metode, som gør det nemt og

hurtigt for både Energinet og MST at genfinde de steder, hvor

der har været behov for tilpasninger.

Effekt

At bemærkninger fra MST fremstår tydelige, og

at de er koordineret internt forud for

fremsendelse til Energinet.

At Energinet forholder sig til alle

MST’s

bemærkninger, og at de kan genfindes hurtigt

og er dokumenteret.

At Energinet gør opmærksom på eventuelle

projektændringer, og hvor det i givet fald

medfører ændringer i rapporten.

Tidsperspektiv

Effekten forventes at kunne påvirke nye og

eksisterende sager. Det er ikke afklaret om

proces er endelig implementeret hos MST.

Effekten på sagsbehandlingen forventes først at

kunne ses 2-3 år efter implementering af

indsats.

Erfaringsudvek

sling

Et tættere samarbejde med løbende vidensdeling vil bidrage til,

at alle sagsbehandlere bedre og mere effektivt kan gennemføre

arbejdet med ansøgninger og afgørelser. For at det skal få størst

mulig effekt, skal vidensdelingen ske jævnligt og bredt i

organisationerne. Det kan ske ved at:

1: Afholde fælles temamøder, f.eks. vigtige emner i

screeningssager, elsystemets opbygning og elementer

2: Informationsoplæg, f.eks. nye og kommende lovændringer,

betydning for sagsbehandling og praksis

3: Fysiske besøg på anlægsprojekter og eksisterende el- og

gasanlæg

For at identificere udfordringer i samarbejdet om

miljøvurderingssager og -konsekvensrapporter, blev der igangsat

en knastanalyse. Den har gjort det muligt at samle vigtige

observationer om samarbejdsprocesser og tage skridt til at

forbedre dem i fremtiden.

Alle indsatserne skal bidrage til mere smidig

sagsbehandling. Bedre ansøgninger og større

gensidig forståelse af anlægsprojekterne skal

give fokus på væsentlige emner og nedbringe

behovet for tidskrævende retterunder.

Effekten forventes at kunne påvirke

eksisterende og nye sager.

Systematisk erfaringsudveksling blev igangsat

medio 2023.

Effekten på sagsbehandlingen forventes først at

kunne ses 2-3 år efter implementering af

indsats.

Knastanalyse

Skabe gennemsigtighed ift., hvor der er

udfordringer og at understøtte målsætningen

om at reducere sagsbehandlingstiden.

Analysen er afsluttet primo 2024, og der skal

træffes beslutning om, hvilke indsatser der

arbejdes videre med. Effekten forventes at

kunne ses 2-3 år efter implementering af

konkrete indsatser.

AFSLUTTEDE INDSATSER

Indsats

Optimerede

skabeloner og

vejledninger

Beskrivelse

For at øge kvaliteten og ensartetheden i materialet fra Energinet

til Miljøstyrelsen, er der i samarbejde med Miljøstyrelsen

udarbejdet skabeloner og vejledninger til bl.a. projektbeskrivelsen

og standardkataloger til håndtering af bilag IV-arter.

Effekt

Forventningen er, at der bliver færre tilbageløb

mellem Miljøstyrelsen og Energinet, og det letter

sagsbehandlingen ved Miljøstyrelsen

–

og dermed

hurtigere afgørelser på ansøgninger.

Tidsperspektiv

Taget i brug i 2023.

Digital

ansøgningsportal

Der er udviklet en digital ansøgningsportal hos Miljøstyrelsen,

som er en fast indgang for Energinets

miljøvurderingsansøgninger. Det er et vigtigt skridt i en mere

digital og datadrevet proces, hvor portalen skal bidrage til øget

datakvalitet, gensidig transparens og på sigt danne grundlag for

fælles prioritering, planlægning og identificering af flaskehalse.

Energinet og Miljøstyrelsen er blevet enige om en indsats for at

dele sags- og porteføljedata.

Deling af data er muligt som følge af, at Miljøstyrelsen og

Energinet i samarbejde har etableret en digital platform for

indmelding af ansøgninger, der kan styres i et digitalt flow i

Miljøstyrelsens sagsbehandlingssystem F2.

Ved at digitalisere sagsbehandlings-processen

bliver det mere gennemsigtigt, hvilke faser rer er

særligt tunge; hvor der er ressourceudfordringer,

og hvorledes projekter kan have indbyrdes

afhængigheder, og derved ikke kan ses isoleret i

en evt. prioriteringsproces.

Ved at koble MST´s sager med interne projekter i

Energinet får vi adgang til information om

sagernes aktuelle status. Den information er

værdifuld i den daglige projektstyring og

planlægning, så der skabes fuld transparens om,

hvor langt ansøgningerne er kommet i det

samlede flow hos MST.

Portalen har været i drift siden sommeren 2023.

Deling af data (I)

I Q3 2024 er opnået adgang til sagsstatus hos

MST.

Anlægslov eller

Landsplan-direktiv

Formålet er at belyse, hvorvidt en anlægslov vil fremme en mere

strategisk tilgang med mere forudsigelige myndighedsprocesser

og tidsplaner for Energinets anlægsprojekter. Der er dels fokus på

at skabe hurtigere godkendelse af et samlet projektgrundlag, dels

fokus på at undgå tilbageløb.

Mulighed for hurtigere fremdrift på

anlægsprojekter i kraft af færre klager og mindre

behov for særlovgivning.

Afsluttet 2022, hvor anbefalingen var, at der på

det tidspunkt ikke ville være tungtvejende fordele

ved at benytte anlægslov som projektgrundlag.

Revurderet i første halvår 2024, hvor analyse har

belyst perspektiverne i brug af anlægslov, og hvad

det vil kræve af Energinet. Besluttet at parkere

arbejdet, til der er afklaring på effekten af

fremskyndelsesområder.

HVAD GØR VI

FREMADRETTET?

HVAD GØR VI

FREMADRETTET?

Der er skabt resultater, men vi står stadig

med markante udfordringer

For at mitigere udfordringerne er der i

juni 2024 vedtaget en ny strategi for

myndighedstilladelser

Herudover deltager og bidrager vi til

NEKST-arbejdet og udvikling af

fremskyndelsesområder

STRATEGI FOR MYNDIGHEDSTILLADELSER

–

FRA BARRIERE TIL ENABLER

Der er behov for at tilpasse de strategiske og organisatoriske rammer for arbejdet med myndighedstilladelser. Til formålet er der formuleret

vision, ambition og fokusområder for at accelerere omfanget af myndighedsgodkendelser og -tilladelser til Energinets anlægsprojekter.

Energinets arbejde med godkendelser og tilladelser skal

understøtte

accelerationen

af projekteksekveringen i den

grønne omstilling.

Reducere gennemløbstid på

screeninger

fra 800 til 535 dage ultimo 2026

Reducere gennemløbstid fra opstart af

lokalplaner

til

beslutning om LPD fra 475 dage til 100 dage ultimo 2028

VISION

Maks. 3

retterunder hos Miljøstyrelsen

Ingen

væsentlige mangler i ansøgningsmateriale

fra Energinet til Miljøstyrelsen

Ingen

ændringer i projektbeskrivelser, der påvirker

godkendelser og tilladelser efter aftalt deadline

AMBITION

Reducere gennemløbstid på

MKV

med 25% primo 2027

fra 1.150 dage til 863

FOKUSOMRÅDER

Strategisk interessevaretagelse

Kompetencer og ressourcer

Databaseret styring

Eksekvering af strategiske indsatser

Effektiv driftsorganisation

STRATEGIENS

FOKUSOMRÅDER

TIL OPERATIONALISERING

For at indfri Energinets vision og ambition er der identificeret en række fokusområder, som omsættes til

konkrete handlinger og initiativer.

Databaseret styring: Proaktiv prioritering, rapportering og risikostyring

Effektiv driftsorganisation: Optimerede processer, roller og ansvar

Miljø og Support vil drive en databaseret styring af arbejdet med myndighedsansøgninger, som sikrer transparens, fremdrift og godkendelser til tiden. Tra nsparensen vil vi proaktivt

udnytte i dialogen med myndighederne for at sikre fremdrift hos dem. Derudover sikres grundlaget for etablering af relevant ledelsesrapportering.

Miljø og Support vil anvende standardprocesser for kerneleverancer med tydelige roller og ansvar, hvilket sikrer optimerede arbejdsprocesser. Der stilles krav til projektmodning og

teknisk design, og der fastlægges proces og værktøjer for optimeret håndtering af konsekvenser ved ændringer ift. gennemløbstid både internt og eksternt. Vi vil bruge data og nye

teknologier til at løse opgaverne smartere og i samarbejde med myndighederne at blive mere digitale og øge brugen af AI i pl an- og miljøprocesserne.

Kompetencer og ressourcer

Miljø og Support vil sikre, at de rette kompetencer og den rette adfærd er tilstede for at varetage opgaverne på såvel operationelt som taktisk og strategisk niveau. Desuden udvikles et

kvalitetsstyringskoncept over for eksterne leverandører, som indgår i arbejdet med myndighedsgodkendelser og -tilladelser. Vi vil desuden arbejde for en fælles kompetenceudvikling

bygherrer og myndigheder imellem for at sikre et kompetenceløft på tværs af værdikæden.

Eksekvering af strategiske indsatser

Miljø og Support vil arbejde målrettet med udvikling og implementering af interne strategiske indsatser såvel som implementering af ny praksis og nye anbefalinger fra eksterne

interessenter og sikre dedikerede ressourcer hertil.

Delanbefalinger

1. Hurtig afklaring af, om tilslutningsprojekter skal

håndteres af en netvirksomhed eller Energinet

2. Opdaterede og mere fyldestgørende forudsætninger

for netudbygning

3. Bedre muligheder for at godkende tarifmetoder, der

skal bruges på forsøgsbasis og til pilotprojekter

4. Ligestilling af muligheder for ekspropriation svarende til

offentlige infrastrukturprojekter

klageadgang for alle

erstatningsnatur

Hurtigere afklaring for særligt berørte og ensartet

Arbejdsgruppen har siden starten af året

arbejdet fokuseret på konkrete anbefalinger.

Til højre er angivet de første delanbefalinger,

der blev offentliggjort 26. august 2024.

De fremhævede

anbefalinger vil have

betydelig effekt på hastigheden

Hjemmel til ekspropriation til tidlig sikring af

”Selvangivelse” af anlægstekniske tiltag for

netudbygningsprojekter (netvirksomhederne)

8. Opmærksomhedszoner for arealer omkring større

transformerstationer

9. Samtænkning af afgørelse efter miljøvurderingsloven

mhp. koordineret behandling

IGANGVÆRENDE INDSATSER

Indsats

Deling af data

(II)

Beskrivelse

Energinet og Miljøstyrelsen er blevet enige om en indsats for at

dele sags- og porteføljedata. Det kræver, at Energinet etablerer en

service til at dele data med MST, og at vi løbende sikrer, at data er

opdateet.

At udarbejde en vejledning, der kan hjælpe med hurtigt at

identificere udfordringer i et givet projekt. Det er for dels at afgøre,

om et projekt er egnet til en screening frem for fuld miljøvurdering,

dels at sætte fokus på aspekter, som kræver en mere detaljeret

beskrivelse i en eventuel fuld miljøvurdering.

Effekt

Ved at give MST indsigt i vores data for

porteføljen får MST bedre mulighed for at

planlægge og kapacitetsstyre

–

og dermed

hurtigere sagsbehandling.

Formålet er at øge effektiviteten i

sagsbehandlingen ved at opnå fælles forståelse

mellem bygherre og MST om, hvilke projekter der

er velegnede til screening. Ved at give klare

retningslinjer vil vejledningen kunne effektivisere

sagsbehandlingen.

Tidsperspektiv

I august 2024 er indledt indsats med henblik på

digital deling af Energinets portefølje med MST.

Vejledning om

screening

Indsatsen er startet i juni 2024. Effekten på

sagsbehandlingen forventes først at kunne ses

om 2-3 år.

Sikkerhedsafsta

nd til kritiske

anlæg

Afstand til

kritiske anlæg

Der er behov for tydelige rammer for, hvilke forpligtelser der er hos

Energinet og andre myndigheder, så Energinet kan sikre

tilstrækkelig afstand til kritiske anlæg rundt om egne anlæg.

Energinet oplever en stigende interesse for tilkobling af VE-anlæg til

vores stationer. Vi har behov for at fastlægge nødvendige

sikkerhedsafstande til f.eks. et brint-producerende PtX-anlæg.

Indsatsen skal derfor undersøge, hvilken hjemmel i lovgivningen

Energinet kan bruge for at sikre de nødvendige afstandskrav

mellem Energinets anlæg og nye risikoanlæg. Den nye viden skal

gøre det mulig at udarbejde en intern vejledning.

Strategiske opkøb kan være afgørende for hastigheden med at

realisere den grønne omstilling i forhold til. I dag er det kun muligt

at købe nødvendigt areal til det konkrete projekt. Derved er der

risiko for, at de enkelte stationer skal udvides i små bidder. Ændring

kræver ny hjemmel i lovgivning.

Minimere risiko for havari på Energinets anlæg

grundet udefrakommende ulykke og sikre

Energinets omdømme i den grønne omstilling.

Vi minimerer risikoen for havari på Energinets

anlæg grundet udefrakommende ulykke. Vi opnår

tydelige rammer for, hvilke forpligtelser der er

hos Energinet og andre myndigheder.

Tidshorisont for at afslutte indsatsen er afhængig

af eventuel behov for ny hjemmel i lovgivningen.

Indstilling til ELG i Q3 2024 mht. risikovillighed.

Juridisk forankring kan nemt tage et halvt år eller

mere.

Proaktiv

arealerhvervelse

En mere langsigtet planlægning vil give sikkerhed

for de enkelte projekter, da der ikke skal sættes

tid af til at vedtage lokalplaner og opkøb af

delarealer hver eneste gang.

Blev løftet op i Klimaaftalen juni 2022, men uden

effektuering. Indsatsen er efterfølgende løftet op

i NEKST-regi.

VEIII-DIREKTIVET

–

STATUS

KEFM og BLKM indstiller til Grønt Udvalg den 12. september 2024:

•

VEIII-direktivets artikel 15e om fremskyndelsesområder til elinfrastruktur gennemføres. Tre konkrete

elinfrastrukturprojekter gennemføres som fremskyndelsesområder:

Fremtidssikring af eltransmissionsnettet i Østjylland incl. 150 kV-nettet,

Ny netstruktur i Nordjylland

Grønt Net til Sjælland, Lolland & Falster Etape 2

•

Der gennemføres en analyse af mulige alternativer for at tilvejebringe plangrundlag for større

energiinfrastrukturprojekter. Med afsæt i analysen præsenteres et beslutningsoplæg for regeringen medio 2025

Der tilvejebringes hjemmel til, at miljømyndighedsopgaver ifm. screening i netfremskyndelsesområder kan

gebyrfinansieres

•

Kommende analyser skal afdække yderligere fremskyndelsesområder, herunder hvorvidt brint falder ind under

anvendelsesområdet

Energinet er i gang med at få belyst forventet proces, roller, ansvar, risici, kommunikation mv.

•

AS-IS ANALYSE

–

NEKST UNDERARBEJDSGRUPPE FOR TEMA 4

DER ER OBSERVERET EN RÆKKE UDFRODRINGER I

MYNDIGHEDSPROCESSEN, SOM ALLE PÅVIRKER GENNEMLØBSTIDEN

Mange involverede ressort-

områder uden end-to-end ansvar

Reaktiv og manuel

godkendelsesproces

Suboptimale kommunale

planprocesser ift. netudbygning

Myndighedsvakuum i dele af

processen

Tidskrævende og intransparent

arealadgang

Sekventiel proces med mange

stopklodser

•

Højt antal myndigheder fra

forskellige ressortområder

involveret i processen

Myndigheder med ansvar

for netudbygning har lille

indflydelse på hastigheden af

netudbygningen, mens

myndigheder med stor

indflydelse på hastigheden

ikke har ansvar for at

netudbygningen

gennemføres

Uklarhed i

myndighedsansvaret

medfører længere

sagsbehandlingstid.

•

Diskretionær og lokal

vurdering og godkendelse af

projekter

•

Generel lille risikovillighed fra

godkendende myndigheder

samt manglede udnyttelse af

virkemidler, ex anvendelse af

undtagelsesbestemmelser og

nødforordningen

•

Ingen stillingtagen til nationalt

udbygningsbehov.

•

Behovet for netudbygning er

ikke et fokuspunkt i den

kommunale planlægning

•

Kommuner egenoptimerer

arealanvendelse

•

Manglende nationalt fokus på

overordnede elnet.

•

Uklarheder i dele af processen

omkring hvem der er

myndighed samt placering af

ansvar

•

Myndighedsvakuum kan

resultere i, at sager

nedprioriteres, hvilket i sidste

ende kan medføre lang

sagsbehandlingstid.

•

Uklarhed omkring skatteregler

(DSO udfordring) for hhv.

frivillig aftale og

ekspropriation giver

incitament til ekspropriation

•

Uklarhed for lodsejer omkring

udfaldet af at modsætte sig en

frivillig aftale

•

Mange iterationer i

forhandlingerne.

•

Lav risikovillighed fører til

parallelisering og detalje- og

dokumentationsorientering i

sagsbehandlingen

•

Gennemløbstiden øges som

følge af, at der skal ventes på

godkendelser, tilladelser mv.

•

PROCES MED KOMMUNER OG LODSEJERE

Processerne for miljøvurdering og plangrundlag inkl. Energinets dialog med lodsejerne

START

Planlægning og

modning

Løbende dialog med lodsejere

Energinet

Dialog med

lodsejere

(evt. ekspropriation)

Løbende dialog

med lodsejere

Frivillige aftaler

Miljøstyrelsen

Sagsbehandling af

miljøvurdering

Sagsbehandling og

retterunder

Høringer

(1. og 2. off. fase)

Miljøtilladelse (§ 21/25)

Kommune

Sagsbehandling af

plangrundlag

Høringer (Idehøring

og 2. off.fase)

Planlovstilladelse

Tilladelser og

dispensationer

Klager?

Nej

Anlægsarbejde

kan starte

Klagenævnet

Klagehåndtering

BORGER-

INDDRAGELSE

Dialog med lodsejer

Lodsejer

forhandlingsrunde 1

Idéfase

høring

Borger og

myndighedshøring

Klagemulighed 1

Klagemulighed 2

Lodsejer

forhandlingsrunde 2

Løbende dialog med

berørte lodsejere

ifm. anlægsarbejdet

* Ønsker kommunen ikke at hjemtage planlægningen, er det i stedet staten, der skal være planmyndighed.

Planlægningen vil i så fald skulle ske via et landsplandirektiv.

RETTIGHEDSERHVERVELSE/EKSPROPRIATION

Processen kører parallelt med de øvrige processer for miljøvurdering og plangrundlag

START

Energinet

Projekt påvirker

lodsejer

Miljøvurdering og

plangrundlag

Dialog med lodsejer

Forhandling om

frivillig aftale

Nej

Indhentning af

udtalelse om

ekspropriationsvilje

Sikkerhedsstyrelsen

Transportministeriet

Frivillig

aftale

indgået?

Frivillig

aftale

indgået?

Tilretninger af

linjeføring

Nej

Tilretninger af

linjeføring

Anlægsarbejde

kan starte

Nej

Sagsbehandling og

prøvelse

Tilladelse til

ekspropriation?

Besigtigelses- og

ekspropriations-

forretning

Nej

Ekspropriations-

kommissionen

Kommissionen

godkender

projektet?

BORGERINDDRAGELSE

Lodsejer

forhandlingsrunde 1

Lodsejer

forhandlingsrunde 2

Lodsejer informeres om

ekspropriationsvilje og forventet pris

Høring af

lodsejer 1

Høring af

lodsejer 2

* Ved ekspropriationskommissionens behandling af projektet skal alle særlovstilladelser foreligge og eventuelle klager være b ehandlet

EKSEMPEL PÅ

OVERIMPLEMENTERING AF HABITATDIREKTIV

Vestkystprojektet

Foranstaltninger vedr. løgfrø:

•

Som bygherre er vi på markerne i kort tid. I den periode, hvor vi arbejder, skal der iagttages en

række foranstaltninger herunder fx opsætning af paddehegn.

•

Landmanden, der normalt dyrker markerne, skal hverken før eller efter bygherres tilstedeværelse

gennemføre foranstaltninger eller vise hensyn til dyr omfattet af bilag IV.

Der mangler proportionalitet mellem formål og vilkår. Intentionen i habitatdirektivet er ikke det, man

tilgodeser i tiltagene. Man kunne med de samme midler skabe meget bedre vilkår for løgfrøen på

anden vis.