Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3069253_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-09-2025
J nr.
2025 - 3146
Akt-id
654533
Svar på KEF alm. del – spm. 374
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 25. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 374, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Claus Jørgensen (SF), Dina Raabjerg (KF) og Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål 374
Vil regeringen i stedet for den hidtidige stop-go puljepolitik fremlægge en lang-
sigtet plan for eventuelle tilskud, lån og/eller lånegarantier for ejere af gasfyr til
boligopvarmning med henblik på at sikre, at alle har økonomisk mulighed,
herunder mulighed for finansiering, for at få fjernvarme eller varmepumpe?
Spørgsmålet er tidligere stillet som KEF alm. del - samrådsspm. X.
Svar
Det er afgørende, at vi får flere danske husstande over på grøn varme. Der har
været afsat knap 6 mia. kr. til tilskudspuljer til udfasning af olie og gas til rumop-
varmning i perioden 2020-2026. Rigtig mange af de midler er allerede kommet
ud og virke.
I de senere år har der imidlertid ikke været tilstrækkeligt afløb fra flere af varme-
puljerne. Skal vi have flere danskere væk fra fossile brændsler og over på grøn
varme, er vi nødt til at se nærmere på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt ud-
mønter de støttekroner, vi afsætter.
Derfor foreslår regeringen med FFL26 at afsætte en ramme på over en halv mil-
liard kroner til støtte til varmepumper fra 2027-2029. Den afsatte ramme skal un-
derstøtte konverteringen til grøn varme i områder, hvor individuelle varmeløsnin-
ger er den bedste løsning for borgerne. Varmepumpepuljen fortsætter som hidtil
næste år. Sammen med Skatteministeriet, teknikere og branchen skal det afsø-
ges, om de yderligere midler kan konverteres til et fradrag fra 2027.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Samrådsspm., om regeringen vil fremlægge en langsigtet plan for støtte til udskiftning af gasfyr til grøn opvarmning
3069253_0002.png
Alle varmepuljerne til udfasning af olie- og gasfyr er fortsat åbne for ansøgnin-
ger. Næste år åbner udover Varmepumpepuljen også Afkoblingsordningen og
Skrotningsordningen som planlagt.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2