Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3069257_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-09-2025
J nr.
2025 - 3146
Akt-id
654533
Svar på KEF alm. del – spm. 372
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 25. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 372, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Claus Jørgensen (SF), Dina Raabjerg (KF) og Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål 372
Ministeriet har tidligere fremsendt materiale om, hvad udfasningen af gasfyr for-
udsætter med hensyn til beslutninger om lukning af dele af gasnettet og varsel
til ejere af gasfyr om, at de ikke kan bruge deres gasfyr til opvarmning efter en
dato (som senest kan være i 2035). Vil ministeren oplyse, hvad status er for ar-
bejdet med disse problemstillinger, og er ministeren enig i, at det er hensigts-
mæssigt med en afklaring så hurtigt som muligt, så forbrugerne ved, hvad de
har at forholde sig til?
Spørgsmålet er tidligere stillet som KEF alm. del - samrådsspm. V.
Svar
Europa-Kommissionens reviderede gasdirektiv, der skal implementeres i dansk
lov (primært gasforsyningsloven), skal være implementeret i Danmark d. 5. au-
gust 2026. Derfor fremsættes der i 2026 et lovforslag til implementering af gas-
direktivet, der som et nyt regulatorisk værktøj bl.a. forventes at tilvejebringe den
nødvendige hjemmel til at planlægge og gennemføre en kontrolleret tilpasning
af gasdistributionssystemet på baggrund af saglige, objektive, transparente og
ikke-diskriminerende hensyn såsom bl.a. forsyningssikkerhed, økonomi og grøn
omstilling.
Det er således ikke muligt at påbegynde en nedlukning af gasdistributionssyste-
met, før der er tilvejebragt den nødvendige hjemmel til en nedlukningsmodel in-
den for rammerne af EU’s gasdirektiv. EU’s gasdirektiv medfører desuden krav
om, at førend en nedlukning kan finde sted, skal der ud over den nødvendige
hjemmel i gasforsyningsloven tilvejebringes følgende:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Samrådsspm., om hvad udfasningen af gasfyr forudsætter med hensyn til beslutninger om lukning af dele af gasnettet og varsel til ejere af gasfyr om, at de ikke kan bruge deres gasfyr til opvarmning efter en dato (som senest kan være i 2035)
3069257_0002.png
Gasdistributionsoperatøren skal lave tilpasningsplaner, der skal ajourføres
mindst hvert fjerde år og være kompatibel med øvrige netudviklingsplaner.
Tilpasningsplanerne skal bl.a. baseres på lokale varmeplaner, mulighed for
biogastilførsel, interessenthøringer samt tage hensyn til forbrugerbeskyt-
telse og sårbare gaskunder via fx en varslingsperiode.
De relevante nationale myndigheder skal træffe afgørelse om, hvorvidt pla-
nerne overholder de retlige krav og lokale gasdistributionssystemer der-
med kan nedlukkes.
Udover ovenstående vil en nedlukningsmodel skulle leve op til de fastsatte krav
i
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,
der er aftalt med et bredt udsnit af
partierne i Folketinget, og som tilsiger, at en nedlukning blandt andet skal tage
hensyn til gasforbrugende virksomheder. Desuden berører en nedlukning af lo-
kale gasdistributionssystemer spørgsmål om ekspropriation.
Regeringen ser fortsat på den konkrete udformning af en model for nedlukning,
men selve lovhjemlen forventes tilvejebragt ifm. implementeringen af EU’s brint-
og gasmarkedspakke i 2026. Det fremgår i
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022,
at regeringen senest skal vende tilbage i 2026 med mulige nye tiltag og
finansiering. Det er vigtigt, at partierne bag aftalen får et godt beslutningsgrund-
lag ift. hvilke omkostninger, der er for husholdninger, virksomheder og samfun-
det som helhed.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2