Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16-09-2025
J nr.
2025 - 4167
Akt-id
690252
Svar på KEF alm. del – spm. 369
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 12. august 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 369, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål 369
Vil ministeren oplyse, om det kan passe, at et selskab – i dette tilfælde Odsher-
red Forsyning – kan binde nye ejere og lade dem hæfte for en aftale, som de
tidligere ejere har indgået, blot fordi selskabet er under rekonstruktion? Hvad er
regelsættet i dette tilfælde? Der henvises til artiklen »De købte drømmehuset og
så klappede fjernvarmefælden«, Nordvestnyt, 11. august 2025.
Svar
Indledningsvist vil jeg slå fast, at det er en ærgerlig sag, som vi skal lære af. Jeg
ser på sagen med stor alvor, da det er en situation, der er endt et ulykkeligt sted
for de mange berørte borgere. Jeg forstår deres frustration, og jeg kan kun op-
fordre til, at dem der sidder med ansvaret i sagen, håndterer den på en ansvar-
lig og hensynsfuld måde.
Jeg er ikke bekendt med de konkrete forhold og aftaler, herunder tilslutningsaf-
taler, der måtte være indgået mellem Odsherred Varme og de enkelte borgere,
og om disse aftaler fx måtte være tinglyst på de respektive ejendomme. Hertil er
aftaler, der er indgået mellem private, et civilretligt anliggende.
Jeg kan oplyse, at der på energiområdet findes et privat ankenævn, Ankenæv-
net på Energiområdet, der behandler klager om køb og levering af blandt andet
fjernvarme. Det er ankenævnet, der selv vurderer, om det har kompetence til at
behandle en klage fra en forbruger. Det vil således være op til ankenævnet, om
det vil kunne behandle en klage fra den berørte borger, herunder i forhold til det
konkrete aftalegrundlag og muligheden for at komme ud af aftalen evt. mod be-
taling.
Endelig har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet om regler i konkursloven.
Justitsministeriet oplyser følgende:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2