Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3064556_0001.png
Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg (KEF)
Christiansborg
1240 København K
Natur, miljø og produktion
J.nr. 2025-5055
Den 5. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 366 (KEF alm. del) stillet 8. august 2025 efter ønske fra
Steffen W. Frølund (LA).
Spørgsmål nr. 366
”Vil
ministeren
eventuelt med bidrag fra relevante ressortministre
redegøre for det
skønnede antal af for tidlige dødsfald, tabte leveår (YLL) og sygdomsjusterede leveår
(DALY) i Danmark, som for hvert år siden 1990 og frem kan tilskrives eksponering
for kvælstofdioxid (NO₂) og fine partikler (PM₂.₅) udledt fra danske kulkraftværker? Til
beregningen henvises til metodikken i det videnskabelige studie »Environmental Burden
of Disease due to Emissions of Hard Coal- and Lignite-Fired Power Plants in Germany«,
ssph-journal.org, International Journal of Public Health, 14. august 2023, hvor forskerne
anvender anerkendte koncentrations-respons-funktioner
(CRF’er) for PM₂.₅ og NO₂, som
også anbefales af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), jf. Epidemiological Repository on
Particulate Matter and Mortality, who.int. Metoden indebærer en kobling mellem
(1) årlige emissioner af PM₂.₅ og NO₂ fra kulkraftværker, (2) geografisk fordeling af koncentrationer
via kemisk transportmodel (fx EMEP MSC-W, DEHM eller EVA-modellen),
(3) befolkningsdata fordelt på gridniveau og (4) anvendelse af CRF’er til at estimere helbredseffekter i
form af YLL, DALY og dødsfald. Ministeren bedes anvende de tilgængelige udledningsdata for danske
kulfyrede kraftværker, som fremgår af Danmarks nationale
emissionsopgørelser (DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi) og EU’s Pollutant Release and
Transfer Register (E-PRTR). Det forudsættes, at datagrundlaget omfatter årlige
emissioner siden 1990 fordelt på kraftværk, og at Danmark har adgang til modeller, der
kan koble emissionsdata med befolkningseksponering (herunder DEHM/UBM og EVA).
Ministeren bedes i den forbindelse anvende griddet befolkningsdata
f.eks. Danmarks
Statistiks befolkningsraster eller GEOSTAT 1km²
for at sikre, at sundhedseffekterne
beregnes ud fra faktisk eksponeret befolkningstæthed i nærområderne. Der ønskes særskilt opgørelse
af sundhedseffekter relateret til NO₂ og PM₂.₅ fra kulkraft, og resultaterne
ønskes præsenteret som årlige estimater fra 1990 og frem. Så vidt data haves, ønskes
opgørelserne for hvert enkelt kulkraftværk og samlet. Desuden ønskes det, at ministeren
i det omfang eksisterende modellering og inputdata tillader det
redegør for det skønnede antal for
tidlige dødsfald, YLL og DALY i Danmark som følge af grænseoverskridende luftforurening med NO₂
og PM₂.₅ fra tyske kulkraftværker i samme periode. Her kan
kildeopdeling via source-receptor-analyser i EMEP eller DEHM-modellen anvendes. Vil
ministeren dertil oplyse antal for tidlige dødsfald, der kan tilskrives luftforurening udledt
fra al dansk el- og fjernvarmeproduktion for hvert år siden 1990 og frem. Der henvises
til luftforureningsovervågningsprogrammet NOVANA, hvor man siden 2019 har beregnet
helbredskonsekvenserne af luftforurening fra de individuelle emissionssektorer, og der
søges derfor yderligere beregninger for bidragene fra el- og fjernvarmeproduktion siden
1990.”
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om ministeren vil redegøre for det skønnede antal af for tidlige dødsfald, tabte leveår (YLL) og sygdomsjusterede leveår (DALY) i Danmark, som for hvert år siden 1990 og frem kan tilskrives eksponering for kvælstofdioxid (NO₂) og fine partikler (PM₂.₅) udledt fra danske kulkraftværker
Svar
Generelt viser den seneste nationale rapport om luftkvaliteten i 2023, at Danmark er godt på vej mod
at nå EU's 2030-mål på luftområdet. Der arbejdes løbende på at nedbringe de nationale udledninger,
men størstedelen af luftforureningen kommer fra udlandet, og derfor er den fælles EU-regulering og
arbejdet i
FN’s luftkonvention til at nedbringe luftforureningen
helt afgørende.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som til brug for besvarelsen har indhentet bidrag fra
National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE). Bidraget fra DCE medsendes
nærværende besvarelse.
Det har på baggrund af den tilgængelige viden ikke været muligt at give et dækkende svar på alle
spørgsmål, der er stillet. Derfor redegør DCE i deres notat for den eksisterende viden på området.
På baggrund af notatet fra DCE samt tilgængeligt vidensgrundlag oplyser Miljøstyrelsen bl.a. at:
Det samlede antal for tidlige dødsfald i Danmark som følge af luftforurening er beregnet til 3.280 i
2023, hvoraf 744 kan tilskrives kilder i Danmark. Dette svarer til en reduktion på omkring 58 pct.
siden 1990, hvor antallet af for tidlige dødsfald var beregnet til omkring 7.800.
Ovenstående er baseret på EVA modelsystemet, som beregner både for tidlige dødsfald som følge af
korttidseksponering over for luftforurening (akutte dødsfald), samt tabte leveår som følge af
langtidseksponering over for luftforurening. Et for tidligt dødsfald svarer i gennemsnit til ca. 11,4 tabte
leveår i Danmark. Modelberegninger, der foretages i Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur (NOVANA), indeholder ikke sygdomsjusterede leveår, og der foreligger derfor
ikke oplysninger om dette.
DCE oplyser, at emissioner fra den samlede danske el- og fjernvarmeproduktion (emissionssektor
GNFR A) er beregnet til at bidrage med 24 for tidlige dødsfald i Danmark i 2023. Siden de seneste
NOVANA-beregninger af bidraget fra den samlede el- og varmeproduktion, er EVA-modelsystemet
blevet opdateret (bl.a. med nye koncentrations-responsfunktioner (CRFs)). Derfor foreligger der ikke
opdaterede beregninger for perioden 2019-2022, som er sammenlignelige med resultatet for 2023.
I 2023 udgjorde kulkraftværkers andel af den danske el- og fjernvarmeproduktion omkring 3 pct. af
emissionerne af NO
x
, samt omkring 10 pct. af emissionerne for SO
2
og PM
2,5
. På baggrund af
udledningerne af NO
x
, SO
og PM
₂,₅
samt tidligere beregninger af de samfundsøkonomiske
omkostninger ved for tidlige dødsfald som følge af emissioner fra dansk el- og fjernvarmeproduktion,
har DCE lavet et skøn over danske kulkraftværkers bidrag til helbredseffekterne i 2023. Ifølge dette
skøn kommer ca. 2 ud af de i alt 24 for tidlige dødsfald i 2023 fra el- og varmeproduktion, som
stammer fra kulkraftværker.
Overordnet påpeger DCE, at emissioner af NO
x
, SO
og PM
₂,₅
fra kulkraftværker er faldet siden 1990,
og det kan derfor konkluderes, at antallet af tidlige dødsfald var højere i 1990 end i 2023. Ligeledes er
det også tydeligt, at emissioner fra kulkraftværker relativt set havde langt større betydning i 1990
sammenlignet med i dag.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
2