Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3058516_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26-08-2025
J nr.
2025 - 3669
Akt-id
689604
Svar på KEF alm. del – spm. 337
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 8. juli 2025 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 337, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål 337
Vil ministeren redegøre for, om ministeriet kan garantere at Sebastian Østerfelt
aldrig har delt eller vil dele oplysninger, han er kommet i besiddelse af gennem
sit arbejde hos Energinet, med andre medlemmer af Hizb ut-Tahir i ind- og ud-
land? Der henvises til artiklen ”B.T. afslører: Top-islamist arbejder hos statsligt
energiselskab”, bt.dk, den 8. juli 2025.
Svar
Energinet oplyser, at alle medarbejdere i Energinet er underlagt tavshedspligt,
jf. straffelovens § 152, forvaltningslovens § 27 samt databeskyttelseslovgivnin-
gen. Følgende fremgår af alle ansættelseskontrakter i Energinet (i kursiv):
Tavshedspligt
Såvel under som efter ansættelsen er Medarbejderen underlagt tavshedspligt
omfattende alle Selskabets og koncernforbundne selskabers forhold samt oplys-
ninger, som Medarbejderen måtte blive bekendt med som følge af sin stilling, og
som ikke efter sagens natur bør komme til tredjemands kundskab. Medarbejde-
ren skal sørge for, at alt materiale med videre, som vedrører Selskabets forhold,
opbevares omhyggeligt og ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Over-
trædelse af tavshedspligten betragtes som væsentlig misligholdelse af ansættel-
sesforholdet. Brud på tavshedspligten kan have konsekvenser for ansættelses-
forholdet, og det er op til Selskabet at beslutte hvilken sanktion, der vil være
passende i den pågældende situation.
Energinet har interne retningslinjer for behandling af følsomme og fortrolige op-
lysninger, som omfatter alle medarbejdere.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm., om ministeriet kan garantere, at Sebastian Østerfelt aldrig har delt eller vil dele oplysninger, han er kommet i besiddelse af gennem sit arbejde hos Energinet, med andre medlemmer af Hizb ut-Tahrir i ind- og udland
3058516_0002.png
Energinets Program for Intern Overvågning (PIO), jf. bekendtgørelserne om
Energinets interne overvågning for henholdsvis gas- og elområdet, har til formål
at forebygge diskriminerende eller konkurrenceforvridende adfærd. PIO stiller
krav om, at medarbejdere, konsulenter og øvrige tilknyttede personer behandler
forretningsmæssigt følsomme oplysninger og forretningsmæssigt fordelagtige
oplysninger på en ansvarlig og fortrolig måde. Alle medarbejdere og konsulenter
gennemfører ved ansættelse obligatoriske e-læringskurser om PIO, som afslut-
tes med en test, der skal bestås og gentages årligt.
Energinets retningslinjer for GDPR beskriver ansvar og roller i relation til be-
handling af personoplysninger og har til formål at sikre, at medarbejdere, konsu-
lenter og øvrige tilknyttede personer har kendskab til deres forpligtelser vedrø-
rende databeskyttelse og handler derefter. Alle medarbejdere og konsulenter
gennemfører ved ansættelse obligatoriske e-læringskurser om GDPR, som af-
sluttes med en test, der skal bestås og gentages årligt.
Energinet har derudover systemunderstøttet bruger- og adgangsstyring til Ener-
ginets forsyningskritiske systemer og data heri. Det kræver et ledergodkendt ar-
bejdsbetinget behov at få adgang til forsyningskritiske systemer, som verificeres
kvartalsvis for alle medarbejdere i Energinet. Adgange logges og monitoreres,
og omgåelse af adgangsstyringen udløser alarm.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2