Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3057605_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22-08-2025
J nr.
2025 - 3411
Akt-id
661976
Svar på KEF alm. del – spm. 324
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 1. juli 2025 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 324, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 324
Projekt “Waterkant” er et havvindprojekt med planlagt 16 turbiner af kinesisk
producent Ming Yang (hver ~18 MW). Det tyske forsvarsministerium har i en
rapport udtrykt betydelig bekymring for den nationale sikkerhed og cybersikker-
hed, idet kinesiske turbineproducenter – som Ming Yang – kan være tæt knyttet
til det kinesiske militær eller kommunistparti. Der kan f.eks. være risiko for, at
vindmølleproducenten kan forsinke driften, høste data eller opnå fjernadgang til
kritisk infrastruktur. Som følge af forsvarsministeriets rapport og den tiltagende
politiske og regulatoriske kritik, er der sat en effektiv pause på godkendelserne,
og bygge- og installationsfaser kommer ikke videre for nuværende. Mener mini-
steren, at Danmark bør følge samme praksis som i Tyskland, hvis der i Luxcara-
havvindprojektet kommer forbud om import af kinesiske vindmøller fra Ming
Yang pba. nationale sikkerhedshensyn? Der henvises til artiklen ”China could
blackmail Germany via wind turbinces, report warns” bragt på www.politico.eu
den 3. marts 2025
Svar
Som eksemplet viser, har der i Europa været en række eksempler med kompo-
nenter fra Kina i grønne teknologier, som har rejst spørgsmål om sikkerheds-
mæssige risici. Der er i EU fokus på at beskytte Europas kritiske infrastruktur,
samt at reducere Unionens afhængigheder og sårbarheder inden for strategisk
vigtige sektorer, herunder eksempelvis vindenergi.
Regeringen arbejder for en tilgang på europæisk plan, der styrker EU’s økono-
miske sikkerhed og reducerer kritiske afhængigheder i vigtige forsyningskæder,
gennem tiltag, som styrker og værner om europæisk konkurrenceevne og pro-
duktionskapacitet inden for kritiske teknologiområder. Eksempelvis er der med
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om Danmark bør følge samme praksis som i Tyskland, hvis der i Luxcara-havvindprojektet kommer forbud om import af kinesiske vindmøller fra Ming Yang pba. nationale sikkerhedshensyn
3057605_0002.png
Net Zero Industry Act indført et cybersikkerhedskrav for udbygning af vedva-
rende energi, herunder udbud og auktioner af havvind. Dette giver bl.a. mulig-
hed for at håndtere eventuelle sikkerhedsrisici ved brug af komponenter fra tred-
jelande.
Hertil kan nævnes Lov om styrket beredskab og den tilhørende bekendtgørelse
om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren, som trådte i kraft 7.
marts 2025. Loven skærper kravene til modstandsdygtighed og beredskab i
energisektoren, og indeholder andre foranstaltninger såsom at kritisk infrastruk-
tur skal opereres fra steder inden for EU/EØS/EFTA. Hertil indeholder den nye
lovgivning krav til, at virksomheder skal foretage risiko- og sårbarhedsvurdering
af leverandørforhold, samt at virksomheden skal have beredskabsprocedurer for
fremskaffelse af kritiske reservedele. Det sikrer, at hver leverandør har metoder
til at identificere, vurdere og håndtere risici, der er specifikke for hver direkte le-
verandør og tjenesteudbyder i forsyningskæden, herunder risici forbundet med
afhængigheder af underleverandører.
Endelig kan det nævnes, at der i de kommende udbud af tre havvindmøllepar-
ker også stilles en række krav i selve udbudsmaterialet til bl.a. bæredygtighed
og sociale klausuler, som hæver barren for hvilke underleverandører og kompo-
nenter, der kan bruges.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2