Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3057609_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22-8-2025
J nr.
2025 - 3411
Akt-id
661976
Svar på KEF alm. del – spm. 322
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d.1. juli 2025 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 322, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 322
Kina sidder tungt på den grønne værdikæde og truer os med at blive lige så af-
hængige af kinesiske grønne løsninger, som vi har været af russisk gas. Vil mi-
nisteren – med afsæt i advarsler fra vindbranchen – oplyse, om ministeren vur-
derer, at lovgivningen i dag er tilstrækkelig til af sikkerhedsmæssige årsager at
forhindre at opstillere af havvind og landvind vælger leverandører, som vi i Dan-
mark ikke har tillid til? Der henvises til artiklen ”Brancheforening advarer om ki-
nesiske møller: Det handler om sikkerhed” bragt på borsen.dk den 13. juni 2025.
Svar
I de kommende udbud af tre havvindmølleparker, som er aftalt med
Aftale om
udbudsrammer for tre havvindmølleparker
fra 19. maj 2025
(regeringen (S, V,
M), DD, SF, KF, EL, RV og ALT)
stilles en række krav til bæredygtighed og soci-
ale klausuler, som hæver barren markant for alle bydere. Adgangskravene til at
være med i udbuddene er derfor af høj, europæisk standard.
Desuden skal opstillere og operatører af land- og havvindmøller overholde de til
enhver tid gældende regler for kritisk infrastruktur og cybersikkerhed. Det gæl-
der fx beredskabslovgivningen i energisektoren, der har til formål at beskytte og
robustgøre virksomheder og anlæg, der er kritiske for forsyningen af energi. Den
7. marts 2025 trådte lov om styrket beredskab i energisektoren i kraft, der har til
formål at øge modstandsdygtigheden og beredskabet over for naturskabte,
menneskeskabte og teknologiske trusler mod den danske energiforsyning på
tværs af energiformer. Det gælder også for den havvind, der realiseres med de
kommende udbud. Virksomhederne har ansvar for at vurdere komponenter, her-
under identificere og håndtere risici, der er specifikke for hver direkte leverandør
og tjenesteudbyder i forsyningskæden. Branchen har derfor et medansvar og
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm., om lovgivningen i dag er tilstrækkelig til af sikkerhedsmæssige årsager at forhindre, at opstillere af havvind og landvind vælger leverandører, som vi i Danmark ikke har tillid til
3057609_0002.png
mulighed for at handle ud fra disse kriterier, hvis der hersker mistillid til en given
leverandør.
Investeringsscreeningsloven hører under Erhvervsministeriets ressort. Erhvervs-
ministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Offentlige
kontrakter, der sendes i udbud, kan være omfattet af tilladelseskrav
efter investeringsscreeningsloven, som redegjort for i besvarelsen af KEF alm.
del spm 325. Det er den udenlandske aftalepart (dvs. vinderen af udbuddet), der
er pligtsubjekt efter loven, og dermed ansvarlig for at søge om tilladelse. Even-
tuelle underleverandører er ikke særskilt reguleret og screenes ikke. Hvis vinde-
ren af udbuddet er en dansk virksomhed og en kontrakt mellem vinderen af ud-
buddet og dennes underleverandør i sig selv opfylder kravene til at være en
særlig økonomisk aftale, og de øvrige krav hertil i øvrigt er opfyldt, vil der dog
være krav om screening efter investeringsscreeningsloven.”
Lovgivningen for både land- og havvindmøller og de politisk aftalte udbudsram-
mer for havvind understøtter således i vidt omfang, at opstillere af vedvarende
energi i Danmark anvender leverandører, som der i Danmark er tillid til.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2