Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3059537_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. august 2025
J nr.
2025 - 2933
Svar på KEF alm. del – spm. 310
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 10. juni 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 310, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 310
Vil ministeren udarbejde en oversigt, der sammenligner støtte- og afgiftsvilkår
for biomasse med tilsvarende vilkår for andre varmeteknologier som geotermi,
overskudsvarme og elbaserede løsninger med angivelse af støtte pr. produceret
energienhed og investeret krone?
Svar
Det er Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne til biomasse og an-
dre varmeteknologier. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen,
som oplyser følgende:
”Energistyrelsen bemærker, at styrelsen forstår spørgsmålet som, at det alene
vedrører støtteordninger til fast biomasse i fjernvarmen og ikke støtteordninger
til fx biogas og –olie samt til individuelle varmeforsyningsanlæg.
Ift. støtte til biomasse, der anvendes i anlæg, der producerer fjernvarme, er der i
dag følgende to støtteordninger:
-
En støtteordning til ikke-afskrevne kraftvarmeanlæg, som vil kunne få
en støtte på 15 øre/kWh el (VE-lovens § 45 a).
-
En støtteordning til afskrevne kraftvarmeanlæg, hvor støttesatsen i 2025
er fastsat til 0 øre/kWh el (VE-lovens § 45 b).
Ordningerne blev indført for at få kraftværker til at skifte væk fra kul.
Energistyrelsen bemærker, at der ikke gives direkte støtte til biomassebaseret
varmeproduktion i fjernvarmen, da ovennævnte støtte gives pba. elproduktionen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm., om ministeren vil udarbejde en oversigt, der sammenligner støtte- og afgiftsvilkår for biomasse med tilsvarende vilkår for andre varmeteknologier
3059537_0002.png
på kraftvarmeanlæggene. Da et kraftvarmeanlægs økonomi påvirkes af alle an-
læggets indtægter, herunder el- og varmeindtægter, vil støtten til elproduktionen
i praksis også kunne ses som en indirekte støtte til varmeproduktionen.
Ift. støtte til fjernvarmeproduktionsanlæg, der ikke anvender biomasse, kan der
henvises til ordningen for støtte til etablering af kollektive eldrevne varmepum-
per og solvarme (etableringsstøtteordningen), som har været aktiv siden 2021,
og som nu er lukket for ansøgninger. Etableringsstøtteordningen indebærer, at
der kan gives investeringsstøtte til nye kollektive varmepumper- eller solvarme-
projekter. At der gives støtte til nye kollektive varmepumper indebærer også, at
der indirekte kan gives støtte til overskudsvarmebaseret varmeforsyning, da var-
mepumper kan anvende overskudsvarme som varmekilde i fjernvarmeforsynin-
gen.
Da der ikke gives støtte direkte til biomassebaseret fjernvarmeproduktion, vur-
deres det, at det ikke er muligt at give en meningsfuld besvarelse på spørgsmå-
lets del om en angivelse af støtte pr. produceret energienhed og investeret
krone.
Nedenfor gennemgås støttevilkårene for de to støtteordninger til biomassekraft-
varmeanlæg og etableringsstøtteordningen. Støtten til biomassekraftvarmean-
læg er en driftsstøtte, mens etableringsstøtteordningen er en investeringsstøtte.
Vilkår for biomassestøtteordningerne, jf. VE-lovens § 45 a og b
VE-lovens § 45 a (15-øren) administreres efter lov nr. 1532 af 18. december
2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning
og gælder for anlæg, der senest fra den 1. april 2019 producerer elektricitet ved
afbrænding af biomasse. Ordningen indebærer, at der ydes et pristillæg på 15
øre pr. kWh i en periode på maksimalt 15 eller 20 år fra det tidspunkt, hvor an-
lægget ved direkte væsentlige investeringer er etableret og har påbegyndt leve-
ringen af elektricitet fra forbrænding af biomasse afhængig af anlæggets karak-
ter. Ordningen er tidsmæssigt afgrænset således, at tilsagn om støtte kun blev
givet til og med den 31. marts 2019.,
I 2024 blev det opgjort, at 10 værker fortsat modtager støtte på ordningen. Her-
ning og Randers Kraftvarmeværk har modtaget støtte i 2024, men er udgået fra
ordningen pr. hhv. 1. august og 1. september 2024. Der vil således være vær-
ker, der udgår af ordningen i takt med, at deres tilsagn om pristillæg på enten 15
år eller 20 år udløber, dog senest 31. marts 2029.
På støtteordningen til afskrevne anlæg i henhold til VE-lovens § 45 b er der al-
drig blevet udbetalt støtte, og det vurderes, at støtteudbetalinger på ordningen
også er usandsynlige i de kommende år. Derfor beskrives vilkårene for denne
ordning ikke yderligere.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm., om ministeren vil udarbejde en oversigt, der sammenligner støtte- og afgiftsvilkår for biomasse med tilsvarende vilkår for andre varmeteknologier
3059537_0003.png
Vilkår for etableringsstøtteordningen
Tilskudsordningen administreres efter Bekendtgørelse om tilskud til investerin-
ger i eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme
(BEK nr. 937 af 20/06/2022) og i overensstemmelse med EU-Kommissionens
såkaldte gruppefritagelsesforordning.
Målgruppen for puljen er fjernvarmevirksomheder, der kan dokumentere, at
mindst 25 pct. af varmeproduktionen i deres fjernvarmenet på ansøgningstids-
punktet er baseret på kul, olie eller naturgas eller en kombination heraf. Derud-
over er det en forudsætning, at minimum 50 pct. af varmepumpen eller solvar-
meanlæggets produktion fortrænger varmeproduktion baseret på kul, olie eller
naturgas. Fjernvarmevirksomheden skal afholde omkostningerne til det tilskuds-
berettigede projekt, og virksomheden skal eje eller drive varmepumpen eller sol-
varmeanlægget. Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de samlede støtteberet-
tigede omkostninger. Støtten kan dog maksimalt udgøre 7,5 mio. kr. pr. virksom-
hed. Der er i dag ca. 30 igangværende projekter, som forventes at skulle have
udbetalt støtte via ordningen i de kommende tre år.
Såfremt det ønskes, kan Energistyrelsen supplere med en kvantitativ oversigt
over tilsagn og gennemsnitlig/samlet støttesum pr. MWh for etableringsstøtte-
ordningen. Dette vil imidlertid være tidskrævende, hvorfor det ikke er indeholdt i
indeværende svar."
Ift. spørgsmålets del om en sammenligning af afgiftsvilkår, kan jeg oplyse, at det
er skatteministerens ressortområde, og jeg henviser derfor til Skatteministeriet
for besvarelse af denne del af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3