Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. september 2025
J nr.
2025 - 2794
Akt-id
646146
Svar på KEF alm. del – spm. 302
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. juni 2025 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 302, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mads Fuglede (DD), Kim Edberg Andersen (DD) og Susie
Jessen (DD).
Spørgsmål 302
Hvilken kontrol og sikkerhedsgodkendelse udføres der aktuelt i forhold til impor-
teret elektronik, herunder solceller og solcelleinvertere, med henblik på at undgå
utilsigtede eller uautoriserede komponenter i dansk energiinfrastruktur.
Svar
Jeg tager som klima-, energi- og forsyningsminister sikkerhed og beredskab i
energisektoren meget alvorligt. Med lov om styrket beredskab i energisektoren,
som trådte i kraft i marts 2025, er kravene til virksomheder i energisektoren blevet
skærpet med henblik på at sikre større modstandsdygtighed overfor forskellige
trusler. Loven implementerer NIS2- og CER-direktivet i energisektoren samt flere
supplerende krav, som går længere, end hvad direktiverne foreskriver.
Konkret følger det af bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i
energisektoren efter lov om styrket beredskab i energisektoren, at omfattede virk-
somheder i energisektoren skal kunne identificere, vurdere og håndtere risici, der
er specifikke for hver direkte leverandør og tjenesteudbyder i virksomhedens for-
syningskæde, og at de har metoder til at vurdere modstandsdygtigheden af de
leverede produkter. Det vil fx sige, at omfattede virksomheder skal forholde sig til,
om virksomhedens direkte leverandører og tjenesteudbydere opfylder krav til bl.a.
cybersikkerhed og andre relevante sikkerhedsforanstaltninger for deres leverede
produkter. Dette gælder også leverandører og tjensteudbydere af solceller og sol-
celleinvertere.
Virksomhederne skal desuden forholde sig til risici forbundet med afhængigheder
af underleverandører og internationale forhold i en aftale med en direkte leveran-
dør og tjenesteudbyder samt have procedurer for styring af fjernadgange for di-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2