Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3047350_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26-06-2025
J nr.
2025 - 2794
Akt-id
646146
Svar på KEF alm. del – spm. 301
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. juni 2025 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 301, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mads Fuglede (DD), Kim Edberg Andersen (DD) og Susie
Jessen (DD).
Spørgsmål 301
Vil ministeren oplyse for, hvor mange solceller der aktuelt er sat op i Danmark,
hvor de er placeret geografisk, og hvor stor en andel der kommer fra Kina eller
andre ikke-vestlige lande?
Svar
Energistyrelsens stamdataregister indeholder informationer om alle nettilsluttede
solcelleanlæg i Danmark. Netselskaberne indrapporterer løbende tilslutning af
nye anlæg, ligesom der kan foretages justeringer af allerede eksisterende anlæg.
Data skal derfor ses som et øjebliksbillede. Stamdata for solceller offentliggøres
i aggregeret niveau på sologvindinfo.dk.
Vedlagte bilag 1 indeholder en oversigt over nettilsluttede solcelleanlæg på kom-
muneniveau. Oversigten er opgjort i installeret kapacitet (MW) samt antal tilslut-
ninger og indeholder både tag- og terræninstallerede solcelleanlæg med ud-
gangspunkt i registreret data pr. 1. kvartal 2025.
Ved registrering af nye solcelleanlæg i stamdataregisteret angives også en række
tekniske oplysninger, herunder fabrikat. Der er dog tale om ufuldstændigt data og
stamdataregisteret i sig selv indeholder ikke oplysninger om, hvor de enkelte fa-
brikater er fra. Det er derfor ikke muligt inden for svarfristen at opgøre, hvor stor
en andel af den danske solcelleudbygning, der udgøres af solceller fra Kina eller
andre ikke-vestlige lande.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1