Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. juni 2025
J nr.
2025 - 2766
Svar på KEF alm. del – spm. 300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. juni 2025 stillet mig føl-
gende KEF alm. del spørgsmål 300, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 300
Er det muligt at fastholde den »positivliste«, som Energistyrelsen fører på styrel-
sens hjemmeside over godkendte VE-montørvirksomheder og VE-installatør-
virksomheder, hvis VE-godkendelsesordningen afskaffes, jf. § 6, stk. 3 i be-
kendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små
vedvarende energianlæg?
Svar
Med nedlæggelsen af VE-godkendelsesordningen er der lagt op til en fastfrys-
ning af listen over VE-godkendte virksomheder på Energistyrelsens hjemmeside
på datoen d. 1. juli 2025.
Energistyrelsen har oplyst, at de virksomheder, der fremgår på listen, vil kunne
benyttes til og med 2027 i forbindelse med støttetilsagn fra de statslige tilskuds-
puljer, der er givet før d. 1. juli 2025. Efter udgangen af 2027 fjernes denne liste
dog, idet de VE-godkendte virksomheder ikke længere auditeres hvad angår de-
res VE-godkendelse. De virksomheder, der fremgår på listen pr. 1. juli 2025, kan
fortsætte med at markedsføre sig som VE-godkendte ind til udgangen af 2027,
såfremt virksomhederne ønsker at gøre dette. Virksomhederne vil dog, også ef-
ter 2027, kunne udføre de samme opgaver, som de udfører i dag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1