Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. juni 2025
J nr.
2025 - 2766
Svar på KEF alm. del – spm. 297
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. juni 2025 stillet mig føl-
gende KEF alm. del spørgsmål 297, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 297
Vil ministeren kommentere på henvendelsen af 16. maj 2025 fra Varmepumpe-
eksperten ApS angående Energistyrelsens forslag om ophævelse af bekendtgø-
relse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedva-
rende energianlæg, som præsenteret for udvalget i forbindelse med foretræde
den 4. juni 2025, jf. KEF alm. del – 258?
Svar
Overordnet er baggrunden for at nedlægge VE-godkendelsesordningen, at ud-
viklingen i markedet og i uddannelsessystemet har betydet, at der ikke længere
vurderes behov for ordningen. Det vurderes, at virksomhederne har oparbejdet
en betydelig erfaring med at installere VE-teknologierne, så der ikke længere er
en kompetencemæssig gevinst ved at opretholde VE-godkendelsesordningen.
Derudover vurderes nedlæggelsen af VE-godkendelsesordningen at medføre
en økonomisk lettelse for dansk erhvervsliv og en administrativ besparelse i sta-
ten. Besparelsen for erhvervslivet består bl.a. i, at virksomheder fremover ikke
skal bruge ressourcer på at efterleve krav til opretholdelse af VE-godkendelse.
Jeg vil samtidig understrege, at nedlæggelsen af VE-godkendelsesordningen er
en politisk beslutning, der er blevet forelagt for aftalepartierne bag
Klimaaftale
for energi og industri mv. 2020
(S, V, DF, RV, SF, EL, K, LA og ALT), og at par-
tierne ikke havde bemærkninger til nedlæggelsen.
I det følgende vil jeg gerne give yderligere baggrund om nedlæggelsen og præ-
cisere konsekvenserne ved nedlæggelsen af ordningen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3