Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3047196_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26-06-2025
J nr.
2025 - 2733
Akt-id
644989
Svar på KEF alm. del – spm. 292
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. juni 2025 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 292, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål 292
Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar af 2. april 2025 på KEF, Alm. del
– spørgsmål 163 redegøre for de beregninger eller antagelser, der er gjort, når
oprustningen af dansk forsvar vurderes at medføre en marginalt øget udled-
ning?
Svar
Svaret i KEF alm. del spørgsmål 163 af 2. april 2025 henviser til, hvordan en
eventuelt øget CO
2
-udledning i Danmark, som følge af oprustningen af Dan-
marks forsvar, ville blive håndteret i den generelle klimapolitik.
Forsvarets direkte drivhusgasudledninger i Danmark udgjorde ca. 0,2 mio. ton
CO
2
-ækvivalenter i 2023,
jf. Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2023.
Dette
svarer til 0,6 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger i 2023.
Der foreligger ikke et konkret skøn for en eventuel klimaeffekt af oprustningen af
dansk forsvar. En eventuel klimaeffekt inden for Danmarks territoriale område
(som derved vil indgå i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse) vil afhænge
af, hvordan midlerne til oprustningen konkret udmøntes. I det omfang oprustnin-
gen fx medfører et øget fossilt brændstofforbrug inden for Danmarks territoriale
område fx ifm. flere øvelser i Danmark, vil dette isoleret set medføre øgede ud-
ledninger i den nationale drivhusgasopgørelse. I det omfang, at oprustningen fx
medfører indkøb af forsvarsmateriel i udlandet, eller at Danmark i højere grad
deltager i aktioner eller øvelser uden for landets grænser, vil det isoleret set ikke
medføre øgede udledninger i den danske drivhusgasopgørelse. Dertil kan de
øgede forsvarsudgifter påvirke økonomisk aktivitet (og dermed udledninger) an-
dre steder i det danske samfund. Den samlede effekt er dermed underlagt bety-
delig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1