Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3037209_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10-06-2025
J nr.
2025 - 2553
Akt-id
643261
Svar på KEF alm. del – spm. 282
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 22. maj 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 282, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål 282
Mener ministeren, at den nuværende varmeforsyningslov tilstrækkeligt beskytter
fjernvarmekunder mod dårlig økonomistyring og ledelsessvigt i deres lokale
varmeforsyning, og agter ministeren at tage initiativ til en revision af lovgivnin-
gen, så kunder ikke længere kan risikere at blive økonomisk stavnsbundet til af-
taler, som ændres ensidigt og uden mulighed for at forlade fjernvarmen?
Svar
Varmeforsyning er en lokal opgave, og det er et lokalt ansvar at træffe fornuftige
investeringsbeslutninger. Jeg mener, at fjernvarmekunder i Danmark skal kunne
regne med, at deres forsyningsselskaber tager ansvarlige beslutninger og lø-
bende arbejder på at sikre konkurrencedygtige priser. Jeg vil understrege, at det
ikke er mit indtryk, at sagen i Odsherred er udtryk for den generelle situation i
varmesektoren. Jeg håber dog, at sagen vil være med til at sætte fokus på be-
slutningsgangene og risikohåndtering ifm. investeringer blandt både kommuner,
selskaber og finansielle aktører.
Med henblik på at understøtte dette yderligere har vi med lovforslaget L78 (Gen-
nemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), som trådte i kraft d. 1. januar
2025, indført et krav om mindst to uafhængige medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan i varmeforsyningsvirksomheder med kommunalt ejerskab, der drives
som kapitalselskaber. Kravet om mindst to uafhængige medlemmer har til hen-
sigt at bidrage til en mere professionel ledelse af varmeforsyningsvirksomheden,
hvilket forventes at medføre bedre beslutninger, herunder for drift og investerin-
ger. De uafhængige medlemmer skal handle uafhængigt af særinteresser og af
ejerne og således træffe sine beslutninger ud fra, hvad der tjener virksomheden
bedst.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 281: MFU spm., om det er juridisk gyldigt, at Odsherred Kommune har godkendt et fjernvarmeprojekt i Odsherred Syd
3037209_0002.png
Med samme lovforslag er der givet bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og opkrævning af
udtrædelsesgodtgørelse, hvis en varmeforbruger (ejendomsejer) udtræder af le-
veringsforholdet. Formålet med de nye regler vil være at understøtte ensartet-
hed og transparens, da der i dag kan være stor forskel på, hvordan de enkelte
fjernvarmeselskaber anvender udtrædelsesgodtgørelse. Bemyndigelsen giver
dog ikke mulighed for helt at afskære adgangen til at opkræve udtrædelsesgodt-
gørelse. Den handler om ensartethed og gennemsigtighed i udtrædelsesgodt-
gørelser.
Jeg forventer at kunne præsentere et oplæg til nye regler om udtrædelsesgodt-
gørelse for ordførerne i første kvartal af 2026. Ministeriet vil påbegynde dialogen
med branchen inden sommerferien.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2