Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13-06-2025
J nr.
2025-2710
Svar på KEF alm. del – spm. 274
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 16. maj 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 274, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 274
Som ministeren nævnte under forhandlingen af F 30 om forbuddet mod atomkraft
i danske energiplanlægning den 14. maj 2025 skal vi i et energisystem baseret
på vind og sol nødvendigvis have supplerende anlæg, der kan træde til, når vind
og sol ikke kan levere tilstrækkelig strøm. Fortalere for SMR anlæg antyder, at
det er derfor disse anlæg er nødvendige. Er der udarbejdet analyser/rapporter,
der sammenligner forskellige løsninger for backup til et rent vind/sol baseret el-
system i Danmark, dvs. kraftanlæg baseret på f.eks. brint eller PtX produceret fra
VE-strøm, batterier, biogas og biomasse med og uden kombination med udlands-
forbindelser, og hvis ikke vil ministeren så sætte en sådan analyse i gang,
så vi kan få en reel drøftelse af mulighederne for tilstrækkelig fossilfri backup, når
vind og sol i perioder ikke kan levere tilstrækkeligt til at dække det stigende
elforbrug?
Svar
Der er besluttet et analysearbejde om kernekraft,
jf. vedtagelsesteksten til F30.
Som udgangspunkt vil behovet for balancering af elsystemet, når elsystemet er
baseret på en høj andel af vind og sol, indgå heri.
Behovet for at balancere et VE-baseret elsystem afhænger af en række faktorer,
bl.a. det ønskede niveau for elforsyningssikkerheden, udlandsforbindelserne,
udbygning af elproduktionskapacitet i nabolande og udlandet samt elforbrugs-
fleksibilitet.
Der er tidligere udarbejdet et antal analyser af et dansk system baseret på 100
pct. VE, som også tager højde for et behov for en evt. anvendelse af ekstra re-
gulerbar elproduktionskapacitet, fx gas, i tilfælde af, at solen ikke skinner og vin-
den ikke blæser.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2