Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. juni 2025
Besvarelse af spørgsmål 246 alm. del stillet af udvalget den 6. maj 2025
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Carl Andersen (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man i Danmark ikke følger den samme
nyfortolkning af den fælleseuropæiske standard for elinstallationer som i
Norge? Der henvises til artiklen »Nordmændene må gerne: Men dansk
myndighed afviser populær solcelletype«, ing.dk, den 10. februar 2025.
Svar:
Opsætning af altansolceller hører ind under reglerne for elinstallationer og
elanlæg, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Jeg har derfor indhentet
følgende bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Der
er to særligt væsentlige sikkerhedsrisici ved plug-in solcelleanlæg,
der tilsluttes en almindelig stikkontakt: For det første kan elinstallationen
overbelastes, især i ældre bygninger, hvor ledningsdimensioneringen ikke
nødvendigvis er tilpasset den ekstra effekt. Dette kan føre til varmeudvik-
ling i elinstallationerne og brandfare. For det andet kan stikpropper med
ubeskyttede ben udgøre en risiko for livsfarligt elektrisk stød, hvis solcel-
lerne genererer spænding ind til stikproppen, og denne ikke er indsat i en
stikdåse.
Sikkerhedsstyrelsen kan ikke redegøre for den norske el-regulering, men
Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) i Norge oplyser,
at der i Norge stilles krav om, at hvis en stikprop anvendes til tilslutning,
skal den være af en særlig type med mekanisk beskyttelse, der forhindrer,
at forbrugeren kommer i direkte kontakt med stikproppens ben og dermed
får stød. Desuden skal anlægget tilsluttes en dedikeret strømkreds(gruppe),
som specifikt er designet og udført til formålet, og installationen skal ud-
føres af en autoriseret elinstallatør.
Altan-solcelleanlæg er lovlige i Danmark. Som tidligere oplyst i forbin-
delse med besvarelsen af KEF almindelig del spørgsmål 134 stilles der efter
de danske regler grundlæggende krav om, at altansolceller tilsluttes på
samme måde som et almindeligt solcelleanlæg. Det betyder, at installatio-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk