Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
02-06-2025
J nr.
2025 - 2311
Akt-id
632846
Svar på KEF alm. del – spm. 244
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. maj 2025 stillet os føl-
gende alm. del spørgsmål 244, som vi hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Thorsten Gejl (ALT)
Spørgsmål 244
Overvejer regeringen at fremrykke en drivhusgasafgift, hvis landbruget ikke le-
verer de aftalte reduktioner i tide? Der henvises til Klimarådet, som i deres Sta-
tusrapport 2025 vurderer, at 2030-målet nu er anskueliggjort, men kun under
forudsætning af fuld implementering af vedtagne tiltag. Rådet fremhæver land-
brugsområdet som særligt afhængigt af opfølgning og korrekt implementering jf.
f.eks. s. 136-138 i statusrapporten.
Svar
Der er vedtaget et genbesøg i 2027, hvor der tages bestik af, om de allerede
igangsatte initiativer vil levere de forventede CO
2
e-reduktioner. Regeringen vil
derfor afvente stillingtagen til evt. supplerende indsats til det aftalte genbesøg, jf.
svar på KEF alm. del spørgsmål 243.
Ikrafttrædelse i 2030 af CO
2
e-afgiften på husdyr skal ses i lyset af, at en CO
2
e-
afgift på husdyrs udledninger er ubetrådt land. Det er en fagligt kompleks opgave,
og der pågår et stort, tværministerielt arbejde med at udforme en administrations-
model for afgiften. Samtidig tager det tid for landbrugerne at omstille deres pro-
duktion ved at investere i klimatiltag og -teknologier, der kan nedbringe deres
af-
giftsbetaling
og sikre CO
2
e-reduktioner fra husdyrproduktionen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard og Jeppe Bruus
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1