Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3058
Den 26. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 238 (KEF alm. del) stillet 28. april 2025 efter ønske fra
Frederik Bloch Münster (KF).
Spørgsmål nr. 238
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke beregninger der er foretaget
–
enten direkte af ministeriet eller
som en del af forskningsbaseret betjening
–
af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at
klimasikre i dag kontra omkostningerne ved status quo?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen har i regi af implementeringen
af oversvømmelsesdirektivet gennemført
nationale kortlægninger og lavet risikoberegninger for de områder i Danmark, hvor der er fare
for oversvømmelse fra hav, søer og vandløb. I denne forbindelse har Miljøstyrelsen foretaget
beregninger for den årlige risiko/forventede skade fra oversvømmelser fra havet. Miljøstyrelsen
er ikke i besiddelse af lignende beregninger for andre kilder til oversvømmelse, herunder
terrænnært grundvand eller skybrud.
Hvad angår omkostningerne ved at klimatilpasse, er der mange usikkerheder forbundet med
sådanne beregninger bl.a. fordi opgaven ligger decentralt i kommunerne og hos
spildevandsselskaberne. På nuværende tidspunkt har Miljøstyrelsen derfor kun data for de
forventede anlægsinvesteringsomkostninger ved klimatilpasning ift. terrænnært grundvand,
som er estimeret i forbindelse med det lovforslag, der aktuelt behandles i Folketinget om
håndtering af terrænnært grundvand.
For skybrud har man i Miljøstyrelsen ikke kendskab til omkostningerne til klimatilpasning på
sigt, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er under Erhvervsministeriet, har udgivet
”Klimatilpasning i Nøgletal 2024”,
som indeholder de idriftsatte reale anlægsinvesteringer
forbundet med klimatilpasningsprojekter hos spildevandsselskaberne i forbindelse med
regnvejrshændelser i 2023.
Der er ikke som en del af den forskningsbaserede betjening foretaget landsdækkende
samfundsøkonomiske beregninger af forholdet mellem skader og investeringer fra
oversvømmelser. Der pågår imidlertid et forskningsprojekt i DTU, som Miljøstyrelsen i regi af
forskningsreserven 2025 har givet midler til, som sigter mod at udvikle metoder og analyser til
at kvalificere forventede skader ved oversvømmelser.
I rapporten
”Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser”
fra Danmarks Tekniske Universitet
(DTU) lavet for Forsikring og Pension og CIP Fonden estimerer DTU, at Danmark frem til år
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk