Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3024350_0001.png
Dato:
19. maj 2025
Sagsnr.: 2025 - 1218
Akt-id.: 7600
Besvarelse af spørgsmål nr. 235 (Alm. del) fra Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 235 (Alm. del), som Fol-
ketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har stillet til ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab den 28. april 2025. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, hvor store udgifter staten over årene omtrent har haft til håndtering af lavradioaktivt affald, herunder fra Risø
Spørgsmål nr. 235 (Alm. del) fra Folketingets Klima-, Energi- og For-
syningsudvalget:
”Vil ministeren oplyse, hvor store udgifter staten over
årene omtrent har haft til håndtering af lavradioaktivt af-
fald, herunder fra Risø, og om dette affald er sammenlig-
neligt med den form for affald, der kan forventes, hvis de
to nuværende danske virksomheder, der arbejder med
atomkraftværker i mindre skala, får tilladelse til at udføre
forsøg i Danmark? Opgørelsen over statens udgifter be-
des opgøres i nutidskroner og fordeles på henholdsvis
myndighedsbetjening (analyse af deponimuligheder, ud-
arbejdelse af politiske beslutningsgrundlag etc.) og udgif-
ter forbundet med midlertidig og permanent deponering”
Svar:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har forstået spørgs-
målet således, at der anmodes om en opgørelse over statslige udgif-
ter til håndtering af radioaktivt affald, herunder fra Risø. Der er ved
besvarelsen foretaget en tidsmæssig afgrænsning på udgiftsopgø-
relsen fra 2003, hvor Folketinget vedtog B48 om afvikling af Risø-
anlæggene.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Ministeriet for Samfunds-
sikkerhed og Beredskab indhentet en udtalelse fra Styrelsen for
Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:
”Til brug for besvarelsen er der indhentet citatsvar fra
Dansk Dekommissionering, der oplyser følgende:
Dansk Dekommissionering, der dekommissionerer de nu-
kleare anlæg på Risø og håndterer Danmarks radioaktive
affald, opgør sine samlede driftsomkostninger i perioden
2003-2024 til ca. kr. 2,3 mia. opgjort i nutidskroner. Opgø-
relsen er baseret på Dansk Dekommissionerings årsrap-
porter. Det er på baggrund af regnskabspraksis ikke mu-
ligt at nedbryde omkostningerne i hhv. myndighedsbetje-
ning, analyse og udgifter til affaldshåndtering, ligesom det
ikke er muligt at skelne mellem afholdte udgifter til hånd-
tering af lavradioaktivt affald og håndtering af andre af-
faldstyper, herunder mellemlagring og slutdeponering.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, hvor store udgifter staten over årene omtrent har haft til håndtering af lavradioaktivt affald, herunder fra Risø
Dansk Dekommissionering er ikke bekendt med detalje-
rede oplysninger om mængden eller sammensætningen
af det radioaktive affald, som potentielt ville følge af dan-
ske reaktorvirksomheders forsøg i Danmark. Nukleart
brændsel baseret på smeltet salt er aldrig tidligere hånd-
teret i Danmark, og der eksisterer for nuværende ingen
specifikke faciliteter til håndtering og opbevaring af så-
danne brændselstyper. De strukturelle elementer fra mu-
lige nye reaktortyper (metal, beton o.l.) vil i forbindelse
med drift også blive aktiveret og, i ukendt mængde, skulle
håndteres. Denne affaldsfraktion vil være sammenlignelig
med det lavaktive affald, som Dansk Dekommissionering
håndterer i dag.”
Side 3/3