Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19-05-2025
J nr.
Akt-id
610276
Svar på KEF alm. del – spm. 227
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 22. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 227, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 227
Ministeren henviser i svar på KEF alm. del - spørgsmål 180 til svar på KEF alm.
del – spørgsmål 116, hvoraf det fremgår, at aftalekredsen bag »Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022« i sommeren 2023 blev orienteret om en status for
arbejdet med udfasning af gas i private hjem, og at det der blev beskrevet, at
Energistyrelsen har arbejdet med to modeller for stop for nyinstallation af gasfyr.
Kan ministeren oplyse, om det reviderede bygningsdirektiv, der først kom et år
senere, giver anledning til eller mulighed for andre modeller, end de to modeller
der blev fremlagt i sommeren 2023?
Svar
Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det omarbejdede byg-
ningsdirektiv ikke giver mulighed for eller anledning til andre modeller for stop
for nyinstallation af gasfyr, end der allerede eksisterede under arbejdet med de
to modeller for stop af nyinstallation af gasfyr, der blev fremlagt for aftalekredsen
i sommeren 2023.
Med Klimaaftale om grøn strøm og varme (2022) blev det aftalt, at regeringen i
2026 – når vi har et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomhe-
der, der er tilbage på gasnettet – vil fremlægge mulige initiativer samt den finan-
siering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100
pct. grøn gas i 2030. I den forbindelse er det vigtigt for regeringen, at der forelig-
ger et veloplyst beslutningsgrundlag, som bl.a. belyser omkostninger for hus-
holdninger, virksomheder og samfundet som helhed.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1