KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/4-25 om kommentar til Klimarådets Statusrapport 2025 og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 3. april 2025 vedr. Klimarådets

Statusrapport 2025

Dato

3. april 2024

Samrådsspørgsmål K

Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har stillet

ministeren følgende samrådsspørgsmål K:

Samrådsspørgsmål K:

”Vil ministeren kommentere Klimarådets Statusrapport

2025 og oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske

initiativer set i lyset af rapporten?”

Bemærk: Det talte ord gælder.

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om talepapir fra samrådet den 3/4-25 om kommentar til Klimarådets Statusrapport 2025 og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer

Ministerens svartale:

[Intro]

Jeg vil gerne starte med at takke Klimarådet for

deres rapport. Det er endnu engang et vigtigt bidrag

til klimadebatten.

I en tid med dystre klimanyheder er det positivt, at

Klimarådets rapport viser, at vi i Danmark står fast

og er i stand til at skabe grønne resultater.

Klimarådet vurderer i deres rapport, at 2025-målet

ser ud til at blive opfyldt, ligesom de for første gang

vurderer, at regeringens klimaindsats anskueliggør,

at 70-procentsmålet i 2030 nås.

Det er fremskridt, som i høj grad også bør tillægges

den brede kreds af partier, der har været med til at

træffe det seneste års klimapolitiske beslutninger.

Jeg er samtidig enig med Klimarådet i, at der fortsat

er risici i forbindelse med implementeringsarbejdet

for at opfylde 2030-målet.

En grøn omstilling af hele det danske samfund vil

uundgåeligt være forbundet med usikkerheder.

Derfor fortsætter vi arbejdet med en rettidig og

grundig implementering, ligesom vi genbesøger

eksisterende politiske aftaler.

Side 2/11

[Usikkerheder skal håndteres]

I den nye rapport fremhæver Klimarådet en række

områder, der er behæftet med usikkerhed. Det

gælder let vejtransport, CCS, raffinaderier,

landbrugsarealer og skov samt biokul fra pyrolyse.

Dem vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til.

[Vejtransport]

Udviklingen inden for let vejtransport er et godt

eksempel på, at usikkerheder både kan gå den ene

og den anden vej.

Udviklingen i salget af elbiler indikerer en markant

hurtigere indfasning, end vi hidtil har skønnet.

Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig, og det

kan ses i tallene.

[CCS]

Hvad angår CCS, er jeg fuldstændig enig i, at vi

skal tage usikkerheder og risici meget alvorligt. CCS

er helt centralt for, at vi når i mål i 2030.

Derfor er der siden 2020 indgået en række politiske

aftaler og afsat ca. 38 mia. kr. med henblik på at

understøtte rammerne for en markedsbaseret

udrulning af en fuld værdikæde for CCS.

Derudover er der vedtaget en række lovforslag, der

skaber et godt juridisk fundament for

markedsudviklingen.

Side 3/11

Vi er løbende i kontakt med virksomhederne for at

hjælpe dem med at holde fremdrift i deres projekter.

I sidste uge nåede vi en stor og vigtig milepæl med

frist for ansøgning om prækvalificering til den store

CCS-pulje. 16 selskaber har meldt sig på banen. En

rigtig god mellemtid der viser, at markedet også ser

et stort potentiale i CCS.

Vi fortsætter arbejdet.

[Raffinaderier]

CO2-agiften for industrien trådte i kraft 1. januar i

år, og det er en stor milepæl. Vi vil se effekten af

afgiften over de kommende år. I forhold til

usikkerhed omkring aktivitetsnedgang hos

raffinaderierne som følge af en CO

-afgift, så er der

med

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

aftalt genbesøg af industrisektoren, herunder

raffinaderierne, i 2026 og 2028.

[Landbrugsarealer og skov]

Jeg er enig med Klimarådet i, at projekterne fra

trepartsaftalen er komplekse, og at vi derfor skal

være opmærksomme på usikkerheder og risici i

sektoren.

Det fremgår af Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark, at den samlede aftalekreds løbende – og

mindst to gange årligt – indkaldes til orientering og

drøftelse om fremdriften og implementering af

aftalen.

Side 4/11

Der er i aftalen blandt andet planlagt en række

genbesøg af indsatserne i aftalen i både 2026 og

2027.

[Biokul]

Klimarådet peger endelig på risikoen for, at effekten

af biokul bliver mindre end skønnet.

Det er jeg enig i. Regeringen har med

Strategi og

arbejdsprogram for pyrolyse

lagt en plan for, at

håndtere de identificerede barrierer, så markedet

for biokul ved pyrolyse kan udvikles. Herunder har

vi afsat 10 mia. kr. for at skabe et økonomisk

incitament til lagring af biokul på landbrugsjord.

Pyrolyse er et helt nyt marked, som skal etableres,

og det er bl.a. afgørende, at igangværende

miljøforsøg viser, at det er forsvarligt at udbringe

biokul på landbrugsjord. Derudover er der

usikkerhed ved teknologiudviklingen for biokul.

En klar og enkel miljøregulering skal være på plads,

så der kan gives tilskud fra 2027. Derfor er det

besluttet med trepartsaftalen, at niveauet for de

afsatte tilskudsmidler til lagring af biokul

genbesøges i 2027.

Endelig skal vi have fastsat en emissionsfaktor for

biokul, og derfor lægger vi også først pyrolyse ind i

Klimafremskrivningen fra 2027, når vi har en

emissionsfaktor.

Side 5/11

[Klimarådets anbefalinger og oplistning af

regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer]

Klimarådet kommer i rapporten også med en række

anbefalinger, der falder i tre kategorier.

I det følgende vil jeg samle op på hver af de tre

kategorier.

[Anbefalinger der har til formål at øge sikkerheden

for målopfyldelse i 2030]

De første tre anbefalinger har til formål at øge

sikkerheden for målopfyldelse i 2030.

Som nævnt, er jeg enig med Klimarådet i, at vi skal

holde fokus på implementering. Vi følger løbende

op med aftalekredsene bag de politiske aftaler, og

vi har aftalt genbesøg af mange af vores aftaler.

For at konkretisere planen for genbesøgene har vi

med

Klimaprogram 2023

præsenteret et katalog

over virkemidler med effekt i 2030.

Fastlæggelse af de konkrete virkemidler bør dog

vente til det står klart om, og i så fald hvor, der er

behov for at sætte ind, så der ikke opstår unødig

usikkerhed om den førte politik.

[Anbefalinger der har til formål at styrke den

strategiske planlægning mod målene efter 2030]

De næste tre anbefalinger sigter på at styrke den

strategiske planlægning mod målene efter 2030.

Side 6/11

Klimarådet anbefaler, at der udarbejdes en

langsigtet strategi, der peger frem mod 2050, og at

den hænger sammen med klimahandlingsplanen.

Klimarådet anbefaler også, at der opstilles

pejlemærker for udvalgte sektorer i

klimahandlingsplanen, der skal udarbejdes, når vi

fastsætter et 2035-mål.

Jeg er enig med Klimarådet i, at klimapolitik på

længere sigt er vigtigt.

Det er blandt andet derfor, at regeringen har sat et

ambitiøst langsigtet klimamål om 110 pct. reduktion

i 2050.

Jeg synes dog, at det er uhensigtsmæssigt allerede

nu at lægge sig fast på en bestemt sti 25 år ud i tid,

og jeg er generelt mest tilhænger af at lave

generelle mål frem for sektormål.

Der pågår også en diskussion af anvendelsen af

sektormål. DØRS påpeger fx, at sektormål ikke

nødvendigvis forbedrer styringsmulighederne, og at

både sikkerhed for reduktioner og

samfundsøkonomi forringes.

Til gengæld skal vi følge Klimaloven, som siger, at

der hvert femte år skal sættes et delmål med et 10-

årigt sigte. Det sikrer, at der arbejdes mod fastlagte

langsigtede mål, men samtidig er mulighed for at

justere klimaindsatsen løbende.

Side 7/11

Det er for mig ansvarlig klimapolitik.

Klimarådets sidste anbefaling for at styrke den

strategiske planlægning mod målene efter 2030 går

på hensyn til biogent kulstof.

Der er generelt en diskussion af fordele og ulemper

ved biomasse, særligt hvor meget biomasse vi har

behov for i vores samfund.

Vi har ikke et fastsat konkret mål for at sikre et givet

niveau af biomasseforbrug, eksempelvis for at

opretholde forsyningssikkerhed. Og jeg mener

heller ikke, at vi skal have det.

I stedet sætter vi rammebetingelserne, så

markederne kan finde de bedste løsninger. På den

måde sikrer vi, at den biomasse, som vi benytter, er

så bæredygtig som muligt, samtidig med at

danskerne ikke ender med en stor regning.

Når det er sagt, så forventer vi, at brugen af

træbiomasse vil falde kraftigt i de kommende år –

op til ca. 50 pct. frem mod 2035.

[Anbefalinger som input til revision af klimaloven

ifm. fastsættelse af et kommende 2035-mål]

De sidste seks anbefalinger er input til revision af

klimaloven ved fastsættelse af 2035-målet.

Jeg er først og fremmest helt enig i, at vi skal have

klarhed om, hvordan vi opgør vores klimamål. Vi har

Side 8/11

brugt for meget tid på at tale om metode i stedet for

at tale om klimapolitik.

For mig er det desuden vigtigt, at målet udformes

på en måde, så det tilskynder til en strukturel

omstilling af samfundet.

Erfaringerne viser, at mankoen jævnligt flytter sig,

og udsving i mankoen tæt på målåret risikerer at

tilskynde til kortsigtede politiske beslutninger. Det er

vigtigt for mig, at vi finder en løsning på den

usikkerhed, så vi har fokus på langsigtede politiske

løsninger.

Når vi ser på, hvordan vi har arbejdet med 2030-

målet, er vi faktisk lykkedes med at få truffet de

nødvendige politiske beslutninger fem år før målet.

Vi er lykkedes med at lave løsninger, der er

langsigtede, som fx afgifter på industri og landbrug.

Og når vi ser på vores reduktionssti frem mod 2030,

så kommer reduktionerne også jævnt hen over

perioden. Vi har altså sammen sikret tidlig handling.

Efterhånden som vores nationale udledninger bliver

mindre, bør vi også i højere grad løfte blikket og

have et større europæisk og globalt fokus.

Vores forbrug sætter også et aftryk uden for

Danmarks grænser, som ikke er en del af vores

nationale klimamål. Her peger klimarådet på, at vi

skal have et pejlemærke for vores forbrugsaftryk.

Side 9/11

Jeg er enig i, at vi skal arbejde med at finde

løsninger på at nedbringe vores forbrugsaftryk, men

vi må også erkende, at det er svært at sætte et mål

– eller et pejlemærke – for forbrugsaftrykket.

Lige nu er der ikke en internationalt anerkendt

metode og et velfungerende datagrundlag for at

opgøre udledningerne fra forbrugsaftrykket.

Samtidig stammer en stor del af det danske

klimaaftryk fra udledninger, der finder sted i

udlandet, som er svære for politikere i Danmark at

påvirke. Og mål, uden at vi har forholdt os til, hvilke

midler vi skal bruge for at komme mål, får os ingen

vegne.

Klimarådet anbefaler, at der sættes et 2050-mål for

tankning af international skibs- og luftfart i Danmark.

International skibs- og luftfart er et godt eksempel

på regulering, der virker bedst internationalt.

I stedet for at lave national lovgivning, skal vi presse

på for en så ambitiøs international regulering, som

muligt.

Fx har EU fastsat et CO

-fortrængningskrav i

søfarten på 2 pct. i 2025, som løbende stiger til 80

pct. i 2050, og her arbejdede Danmark for, at

målene blev så ambitiøse som muligt.

På den måde undgår vi lækage, og undgår at

omstillingen bliver unødigt dyr for danskerne.

Side 10/11

Klimarådet peger også på, at hensyn til

biodiversitet, natur og miljø er vigtigt. Det er jeg enig

Det har vi heldigvis allerede en masse eksisterende

regulering, der sikrer, og som klimaindsatsen

allerede tager hensyn til. Samtidig har vi fokus på,

hvor vi kan lykkes med både klima- og naturhensyn

samtidig – det så vi fx i den grønne trepart.

Klimarådets sidste anbefaling om klarhed om

langsigtede klimamål er jeg helt enig i.

et fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen

vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og

sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050.

[Outro]

Vi har vist vejen til 2030. Nu skal vi sikre os, at vi

når helt i mål.

Aftaler skal implementeres, og risici skal håndteres.

En så gennemgribende omstilling er ikke nem og

tager tid. Men vi kommer hele tiden tættere på.

I det forgangne år har vi indgået både store og små

aftaler, der peger fremad, og jeg vil gerne benytte

lejligheden til at takke alle partier for samarbejdet.

Når vi senere i år sætter et mål for 2035, sætter vi

for alvor det lange lys på. Tak for ordet.

Side 11/11