KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm., om Energinets notat »Replanlægning og konsekvenser for anlægsporteføljen«, den 27. august 2024 havde betydning for, at ministeren den 5. februar 2025 afblæste målet om at firedoble vedvarende energi på land

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

04-04-2025

J nr.

2025 - 1598

Akt-id

615379

Svar på KEF alm. del – spm. 194

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 28. marts 2025 stillet mig

følgende alm. del spørgsmål 194, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV), Dina Raabjerg

(KF), Theresa Scavenius (UFG).

Spørgsmål 194

Havde Energinets notat »Replanlægning og konsekvenser for anlægsporteføl-

jen«, den 27. august 2024, jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål 172, betydning

for, at ministeren den 5. februar 2025 afblæste målet om at firedoble vedva-

rende energi på land? Og hvilken betydning har ovenfor nævnte notat fra Ener-

ginet om forsinkelser af anlægsprojekter på målet om udbygning af vedvarende

energi?

Der henvises til artiklen »Regeringen ville mangedoble grøn energi: Nu må Lars

Aagaard afblæse storstilede planer«, finans.dk, den 5. februar 2025.

Svar

Energinets forsinkelser af udbygningen af elnettet havde ikke betydning for, at

jeg i februar 2025 meldte ud, at det ikke længere er realistisk at nå målet om en

firedobling i 2030, som lå til grund for ambitionen fra

Klimaaftalen om grøn

strøm og varme

af 25. juni 2022 om ”at

sikre rammevilkår, der kan muliggøre en

firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod

2030”.

Baggrunden for, at jeg tidligere har meldt ud, at en markedsbaseret firedobling i

2030 ikke længere er realistisk, handler derimod om, at efterspørgslen på den

grønne strøm ikke er steget lige så hurtigt, som vi havde regnet med. Da ambiti-

onen om rammerne for en firedobling blev sat, lagde man til grund, at der ville

komme et stort energiforbrug fra PtX, som skulle dækkes med grøn strøm -

hvorfor der blev vurderet at være et markant behov for opstilling af vedvarende

energi. Firedoblingen var altså et middel til at få nok grøn strøm til at dække det

forventede energiforbrug. Min udmelding betyder ikke, at regeringen ændrer po-

litik. Vedvarende energi på land er både hurtigst og billigst, og det synes jeg, vi

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm., om Energinets notat »Replanlægning og konsekvenser for anlægsporteføljen«, den 27. august 2024 havde betydning for, at ministeren den 5. februar 2025 afblæste målet om at firedoble vedvarende energi på land

skal udnytte, og vi skal fortsat stræbe efter at komme så tæt på målet inden for

den aftalte præmis om, at udviklingen skal ske markedsbaseret.

Som jeg også oplyser i svar på KEF alm. del spm. 172 modtog ministeriet et no-

tat i udkastform fra Energinet betegnet

”Replanlægning og konsekvenser for an-

lægsporteføljen”

den 29. august 2024. Heri oplyste Energinet, at forsinkelserne

på udbygningen af elnettet kunne påvirke VE-projekter svarende til 1-2 GW frem

mod 2030. Som jeg også oplyser i svaret, har Energistyrelsen oplyst, at de af-

venter at modtage det konsoliderede resultat af Energinets replanlægning og

konsekvenser for anlægsporteføljen. Det vil således sige, at arbejdet fortsat på-

går.

I forhold til ambitionen om en firedobling kan Energinets udskydelser af nettil-

slutning påvirke mankoen hertil. Energinet anfører således i deres udkast til

pressemeddelelse, at forsinkelserne vurderes at kunne medføre, at nettilslutning

af 1-2 GW bliver udskudt til enten sent i 2030 eller til efter 2030. Hvor meget og i

hvilket omfang er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det dels

ikke med sikkerhed kan vides, om de omfattede projekter i sidste ende gennem-

føres, eller om de forsinkes af andre årsager, og dels at det ikke vides, hvordan

projekterne er omfattet af VE-pipeline som ligger til grund for Klimastatus og -

fremskrivning. Dertil vil jeg bemærke, at Energinets forsinkelser handler om en

udskydelse af nettilslutning og ikke en aflysning. Derfor forventes det fortsat

med blik for de øvrige nævnte usikkerheder, at der vil blive nettilsluttet den

samme kapacitet og dermed grøn strøm fra vedvarende energi på land, men

blot senere. Som en illustration af, hvad de 1-2 GW, som er ramt af forsinkel-

serne, kan betyde, fremhæves det, at der primært er tale om solprojekter, og på

den baggrund vurderes det i dag, at de 1-2 GW i grove termer kan sidestilles

med 1,4 til 2,8 TWh. Mankoen til firedoblingen blev i Klimastatus og -fremskriv-

ning 2024 skønnet til 10,4 TWh og opdateres til april i Klimastatus og –frem-

skrivning 2025. Vurderingen er under forudsætning af, at samtlige projekter ville

være gennemført, som tidligere forventet. Når vi ser på aktuelle projekter ved vi,

at dette sjældent er tilfældet, da VE-projekter generelt er forbundet med usikker-

hed som kan påvirke bl.a. nettilslutning eller udskyde projekter.

Energinets forsinkelser kan dermed potentielt set påvirke muligheden for en

markedsbaseret firedobling af elproduktionen i 2030, men hvis der alligevel ikke

er efterspørgsel på den grønne strøm, har forsinkelserne ikke nogen reel betyd-

ning for, om vi når en produktion fra sol og landvind, som er firedoblet i 2030 el-

ler ej.

Energinets forsinkelser af 1-2 GW vurderes ikke at have betydning i forhold til

2030-klimamålet.

Med venlig hilsen

Side 2/3

Lars Aagaard

Side 3/3