Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3006084_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15-04-2025
J nr.
2025 - 621
Akt-id
613264
Svar på KEF alm. del
spm. 183
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 24. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 183, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 183
Det fremgår af artiklen »Pris for tilslutning til gasledning er mangedoblet« på
femernbusiness.com, den 21. januar 2025, at etableringen af gasledning mel-
lem Sjælland og Lolland-Falster ikke bliver anvendt som forventet pga. stigning i
tilslutningsafgiften. Vil ministeren oplyse evt. økonomiske konsekvenser i forhold
til den oprindelig business case for etablering af infrastrukturen, hvis gaslednin-
gen kun anvendes af Nordic Sugar?
Svar
Beslutningen om at etablere gasledningen blev truffet før min tid som klima-,
energi- og forsyningsminister. Jeg noterer mig imidlertid, at der udvises interesse
for at udnytte gasledningen og fremme grøn gas i Danmark. Det er positivt. Jeg
har tidligere redegjort for min holdning til gasledningen, senest i forbindelse med
mit svar på spm. nr. S 605 i Folketinget den 5. februar 2025, som jeg henviser til.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Evida, der oplyser følgende, hvilket jeg henhol-
der mig til:
”Gasledningen
anvendes lige nu af to Nordic Sugar-fabrikker, og der er indgået
aftaler med yderligere to biogasanlæg, der også får gavn af ledningen. Hvis der
ikke indgås yderligere aftaler med potentielle aktører (kunder), som der er dialog
med, vil tarifpåvirkningen af de øvrige forbrugere kun have en forsvindende lille
effekt”.
Derudover har jeg også forelagt spørgsmålet for Energinet, som oplyser føl-
gende, som jeg henholder mig til:
”Hvis
der ikke kommer flere aktører (kunder) på gasledningen mellem Sjælland
og Lolland-Falster, vil dette ikke aflede nogen nævneværdig effekt på Energi-
nets transmissionstarif. Energinets transmissionstarif er en fælles kapacitetstarif,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm., om ministeren vil oplyse evt. økonomiske konsekvenser i forhold til den oprindelig business case for etablering af infrastrukturen, hvis gasledningen kun anvendes af Nordic Sugar
3006084_0002.png
som er gældende for alle aktører, der køber kapacitet i det danske transmissi-
onssystem, både danske og udenlandske. Forskellen mellem kapacitetsmæng-
den til Nordic Sugars fabrikker, og mængderne ved udnyttelse af den samlede
tekniske kapacitet i gasledningen til Lolland Falster, udgør kun ca. 0,3 procent
af de samlede mængder i transmissionssystemet”.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2