Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
3005560_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11-04-2025
J nr.
2025 - 1786
Akt-id
609111
Svar på KEF alm. del – spm. 177
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 14. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 177, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 177
Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvensen er af Energinets forsinkede net-
udbygning i forhold til nettilslutning af vindmøller og solceller? Vil ministeren op-
lyse, hvor mange MW vindmøller og solceller, der aktuelt venter på nettilslutning
pga. manglende netudbygning?
Svar
I forhold til første del af spørgsmålet skal jeg bemærke, at ministeriet ikke har
modtaget et endeligt konsolideret resultat af Energinets replanlægning og kon-
sekvenser for anlægsporteføljen.
Som jeg oplyser i svar på KEF alm. del spm. 172 modtog ministeriet et notat i
udkastform fra Energinet betegnet ”Replanlægning og konsekvenser for an-
lægsporteføljen” den 29. august 2024. Heri oplyste Energinet, at forsinkelserne
på udbygningen af elnettet kunne påvirke VE-projekter svarende til 1-2 GW frem
mod 2030. Som jeg også oplyser i svaret, har Energistyrelsen oplyst, at de af-
venter at modtage det konsoliderede resultat af Energinets replanlægning og
konsekvenser for anlægsporteføljen. Det vil således sige, at arbejdet fortsat på-
går.
Den anden del af spørgsmålet vedrører, hvor mange MW sol og vind, der aktu-
elt er i Energinets pipeline af nettilslutningsprojekter.
Energinet har oplyst til ministeriet, at Energinet samlet set pr. marts 2025 har i
alt 50 VE-projekter (sol, vind og hybridanlæg) i etableringsfasen med en samlet
produktionskapacitet på ca. 8,5 GW. Den gennemsnitlige planlagte etablerings-
tid frem til idriftsættelse er ca. 3,6 år for disse projekter.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
Fortrolig/Confidential
KEF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvad konsekvensen er af Energinets forsinkede netudbygning i forhold til nettilslutning af vindmøller og solceller
3005560_0002.png
Energinet har endvidere oplyst, at de hertil siden august 2024 har indgået nettil-
slutningsaftaler for 9 VE-projekter med en samlet produktionskapacitet på ca.
2,3 GW, hvoraf 2,2 GW har forventet idriftsættelse inden udgangen af 2030.
Disse projekter vil overgå til etableringsfasen inden længe. Derved udgør den
samlede pipeline af VE-projekter, som der er indgået nettilslutningsaftale om –
og som i denne aftale har modtaget oplysning om, hvornår Energinet planlæg-
ger idriftsættelse – i alt ca. 10,8 GW VE-produktion.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2
Fortrolig/Confidential