Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del
Offentligt
2991784_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18-03-2025
J nr.
Akt-id
608912
Svar på KEF alm. del
spm. 174
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 174, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL), Dina Raabjerg (KF), Samira Nawa
(RV).
Spørgsmål 174
Vil ministeren oplyse, om Energinets analyse er blevet delt med Klimarådet og
i bekræftende fald hvornår? Der henvises til artiklen »Klimaministeriet kendte til
omfattende forsinkelser af grøn omstilling. Men oplysningerne blev stoppet«,
zetland.dk, den 10. marts 2025.
Svar
Indledningsvis vil jeg henvise til mit svar på KEF alm. del 172 for en beskrivelse
af det udkast til notat samt bilag, som ministeriet modtog i august 2024. Jeg kan
oplyse, at mit ministerium jf. sædvanlig praksis ikke har delt det udkast til notat
fra Energinet, som ministeriet modtog på daværende tidspunkt, med Klimarådet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samspil med Klimarådet er defineret i
klimaloven og følger således klimalovens årshjul. Her fremgår det, at KEFM
hvert år i september udgiver Klimaprogrammet, som blandt andet forholder sig
til anbefalingerne i Klimarådets statusrapport. Klimrådet udgiver ligeledes hvert
år i februar en statusrapport, der forholder sig til Klimaprogrammet fra septem-
ber. Både Klimaprogrammet og Klimarådets statusrapport baserer sig på data
fra seneste Klimastatus- og fremskrivning, hvor den seneste udgave er fra april
2024. Det er ikke normal praksis at oversende enkelte analyser og notater lø-
bende til Klimarådet, herunder notatudkast.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1