Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 11-09-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: msma
Sagsnr.:2025 - 8264
Dok. nr.: 1442422
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 93 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. august 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 93:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke indsatser der planlægges forud for det
kommende kommunal- og regionsrådsvalg, for at sikre at de stemmeberettigede
borgere uden dansk statsborgerskab bliver oplyst om deres stemmeret, og om der
planlægges initiativer for at styrke valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede
borgere uden dansk statsborgerskab?”
Svar:
Lovgivningen indeholder en række regler, der skal sikre, at alle vælgere, herunder
herboende udlændinge, oplyses om deres valgret.
Kommunerne og regionerne skal senest 13 uger før valgdagen annoncere en række
oplysninger på deres hjemmesider og i stedlige dagblade eller lokalaviser.
Annoncerne skal bl.a. indeholde reglerne for, at herboende udlændinge kan stemme
og stille op til valget. Dette følger af kommunal- og regionalvalglovens § 22, stk. 2.
Stemmeberettigede borgere uden dansk statsborgerskab har således siden den 19.
august 2025 kunnet finde information om deres stemmeret til de kommende
kommunale og regionale valg på deres bopælskommunes og -regions hjemmeside
samt i dagblade og lokalaviser.
Herboende udlændinge med valgret bliver automatisk optaget på valglisten ved
kommunale og regionale valg og får derfor automatisk tilsendt et valgkort. De skal
således ikke selv ansøge om optagelse på valglisten, som det er tilfældet ved Europa-
Parlamentsvalg. Der er derfor ikke på samme måde som ved Europa-Parlamentsvalg
behov for særskilt at informere om, at herboende udlændinge kan stemme til de
kommende kommunale og regionale valg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet planlægger ikke initiativer eller kampagner rettet
mod vælgere uden dansk statsborgerskab. Ministeriet foretager traditionelt ikke
indsatser, der er målrettet bestemte vælgersegmenter, men har alene medvirket til
kampagner, der har handlet om generelt at fremme valgdeltagelsen bredt i
befolkningen uden at differentiere mellem grupper af vælgere.
Jeg kan oplyse, at KL og Danske Regioner hver især har planlagt stemmekampagner
ved det kommende kommunal- og regionalvalg.
KL har planlagt kampagnen ”Stem med”,
som kommunerne kan bruge på deres egne
platforme. Samtlige 98 kommuner har bestilt materialet til kampagnen, og