Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 09-06-2025
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.:2025-5154
Dok. nr.: 339248
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 70 (Alm. del), som Folketingets
Inderigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 70:
”Vil
ministeren kommentere på analysen »Kommunal omfordeling i Danmark 2011 til
2023« på cepos.dk fra den 11. maj 2025?”
Svar:
Analysen »Kommunal omfordeling i Danmark 2011 til 2023« på cepos.dk fra den 11.
maj 2025 tjener ifølge indledningen af analysen det overordnede formål at vise, at
der sker et
”betydelig geografisk økonomisk omfordeling i Danmark mellem
velstående og mindre velstående dele af landet og tilsvarende mellem
socioøkonomisk stærkere og svagere dele af landet”.
Det påpeges i analysen, at der sker en betydelig omfordeling mellem landets
kommuner gennem det kommunale udligningssystem, men også på anden måde. Der
nævnes i den forbindelse borgernes indbetaling af skatter til staten og de
overførselsydelser til borgerne, som staten finansierer.
Der opstilles i analysen en opgørelse af en kommunes nettobetaling til staten. På den
baggrund konkluderes det, at der
er ”et relativt begrænset antal kommuner, hvor
borgerne direkte bidrager til finansieringen af velfærdsstaten”.
Denne konklusion er ikke ny. I Danmark har vi et velfærdssystem, som er finansieret
gennem skattesystemet og som generelt gælder for alle landets borgere, uanset hvor
de bor. Deri ligger, at der sker en omfordeling mellem landets borgere.
Det kommunale udligningssystem har til formål at give kommunerne mere lige vilkår
for at levere offentlig service til borgerne overalt i landet. Udligningssystemet
indebærer derfor en omfordeling mellem kommunerne af den samlede kommunale
finansiering.
Den omfordeling, der sker gennem skattesystemet og de offentlige
overførselsydelser såvel som gennem det kommunale udligningssystem, skal
balanceres under hensyntagen til incitamenter. Der er derfor, som det også nævnes i
analysen, et hensyn til, hvor stor omfordelingen kan være for ikke at give anledning til
utilsigtede virkninger.