Folketingets Indenrigsudvalg
Christiansborg
9. maj 2025
Svar på Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 61 (Alm. del) af 8. april
2025 stillet efter ønske fra Indenrigsudvalget
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at statens likviditetstilskud og den ekstra statslige finan-
siering, der blev indført med udligningsreformen i 2020, til kommunerne, reelt
indgår i et kredsløb, hvor finansministeren først udsteder statsobligationer, for
dernæst at sende milliarder af kroner ud til kommunerne, hvoraf en betydelig an-
del af tilskuddet placeres i værdipapirer, herunder potentielt i de statsobligationer,
som finansministeren har udstedt for at finansiere tilskuddet? I bekræftende fald
bedes ministeren i sin besvarelse redegøre for, hvordan ministeren mener, at
denne trafik skaber økonomisk værdi for skatteyderne i landet som helhed.
Svar
Statens samlede udgifter og indtægter
–
herunder også bloktilskuddet til kommu-
nerne
–
budgetteres på de årlige finanslove. Et eventuelt nettofinansieringsbehov
dækkes ved at forøge statsgælden. Når staten løbende udsteder obligationer, sker
det således med henblik på at dække statens samlede årlige finansieringsbehov, in-
klusive bl.a. nettofinansieringsbehovet. Udstedelserne sker på markedsmæssige vil-
kår, og statsobligationerne handles frit mellem investorer i det sekundære marked,
herunder kommunerne.
For så vidt angår placering af kommunernes likviditet i værdipapirer kan det be-
mærkes, at kommunernes muligheder for at anbringe midler er udtømmende re-
guleret i lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven), der henhører
under Indenrigs- og Sundhedsministeriets område. Det er således fastsat i lovens §
44, stk. 1, at midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge
kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i så-
danne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Det er desuden fastsat i lovens § 44, stk. 2, at der ikke kan anbringes midler i alter-
native investeringsfonde. Formålet med kommunestyrelseslovens § 44 er at sikre
en betryggende forvaltning af kommunens midler.
For så vidt angår den økonomiske værdi for skatteyderne i landet som helhed vur-
derer Finansministeriet, at de nuværende rammer for statsgældsmarkedet aktuelt
giver staten de lavest mulige finansieringsomkostninger samlet set. Danske stats-
obligationer anses desuden generelt for at være risikofrie. Dermed giver et
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K