Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
3080611_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 240
(Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 240:
Er ministeren på et tidspunkt blevet advaret af sit ministerium om, at der i sagen
om den nu 29-årige fynske kvinde kunne være tale om en afgørelse, og at det derfor
potentielt kunne være ulovligt at fratage hende statsborgerskabet, jævnfør også
Eva Ersbølls notat af 28. marts 2025 om stedbarnsadopterede børns retsstilling ef-
ter indfødsretslovens § 2 A om adoptivbørns erhvervelse af dansk statsborgerskab
ved adoption? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage inden besvarelsen af samråds-
spørgsmål N.
Svar:
1.
Jeg kan henvise til min besvarelse af IFU (Alm. del) spm. 239, hvoraf det bl.a.
fremgår, at det i ministeriets optik ikke har haft nogen juridisk betydning, om den
fejlagtige angivelse af dansk statsborgerskab fremgik af en adoptionsbevilling eller
alene af en registrering i Det Centrale Personregister (CPR).
2.
For så vidt angår det i spørgsmålet anførte om at fratage den pågældende dansk
statsborgerskab bemærkes, at den pågældende efter Udlændinge- og Integrations-
ministeriets opfattelse aldrig har erhvervet dansk statsborgerskab. Der er således
ikke tale om fratagelse. Jeg har naturligvis noteret mig, at Højesterets dom af 3.
september 2025 går imod ministeriets hidtidige forståelse af grundlovens § 44, stk.
1, og ministeriets praksis i bl.a. sager, hvor en person er fejlagtigt registreret som
dansk statsborger i Det Centrale Personregister (CPR).
Som minister respekterer jeg selvfølgelig dommen, ligesom Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet naturligvis vil efterleve den. Den tidligere udlændinge- og inte-
grationsminister har derfor også, som Indfødsretsudvalget er orienteret om, jf. IFU
(Alm. del) bilag 277, sat embedsværket i gang med at udarbejde en juridisk vurde-
ring af dommen, som herefter vil blive sendt til Folketinget.
13. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 15883
3305471
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om ministeren på et tidspunkt er blevet advaret af sit ministerium om, at der i sagen om den nu 29-årige fynske kvinde kunne være tale om en afgørelse, og at det derfor potentielt kunne være ulovligt at fratage hende statsborgerskabet
Rasmus Stoklund
/
Christine V. Johansen
Side
2/2