Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 234
(Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 234:
Kan ministeren i forlængelse af Højesterets dom af 3. september i sag BS-
29672/2024-HJR oplyse, hvilke almindelige forvaltningsretlige grundsætninger der
gælder ved hhv. forvaltningsafgørelser om indfødsret og behandling af indfødsrets-
sager i Folketinget? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage inden besvarelsen af sam-
rådsspørgsmål N.
7. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 15863
3305037
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at det fremgår af
Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998 bl.a., at Folketinget lægger afgø-
rende vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet (bl.a. offentlige og
klare regler og kortere sagsbehandlingstid) ved behandling af naturalisationssager.
Det fremgår endvidere af den gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation (cir-
kulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021) bl.a., at ved Udlændinge- og Integrations-
ministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om
afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling,
som ministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder
kravene i cirkulæreskrivelsen, minder dog meget om den form for sagsbehandling,
der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til gene-
relt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved
behandlingen af naturalisationssagerne.
Dette gælder således også ved behandlingen af de såkaldte
”pas-sager”,
hvor en
ansøger, der tidligere fejlagtigt har fået udstedt et dansk pas eller været registreret
som dansk statsborger i CPR, søger om naturalisation. Det betyder for eksempel, at
ministeriet efter principperne i forvaltningsloven foretager partshøring af ansø-
gerne, og at afslag begrundes.
Side
1/2