Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 230
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 230:
Vil ministeren i forlængelse af Højesterets dom af 3. september 2025 i BS-
29672/2024-HJR redegøre for, om A og B er blevet omregistreret i Det Centrale
Personregister (CPR) samt om deres danske pas er blevet elektronisk spærret og
inddraget fysisk? Vil ministeren endvidere redegøre for, om de har børn, børnebørn
eller andre efterkommere, som tillige er blevet registreret med dansk indfødsret
som følge af vildfarelsen om deres forældres indfødsret?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet den 23. maj
2017 traf afgørelse om, at den i spørgsmålet omtalte person A ikke har erhvervet
dansk statsborgerskab ved naturalisation og dermed aldrig har været dansk stats-
borger. Ministeriet omregistrerede i forbindelse med afgørelsen den pågældendes
statsborgerskab i Det Centrale Personregister (CPR) fra dansk til egyptisk statsbor-
ger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet traf endvidere den 23. maj 2017 på bag-
grund af pågældendes ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab
afgørelse om, at den i spørgsmålet omtalte person B, der er født i 1989, ikke er og
aldrig har været dansk statsborger. Den pågældende ses ikke at være registeret i
CPR.
2.
Udlændinge og Integrationsministeriet anmodede i de ovennævnte afgørelser af
23. maj 2017 vedrørende A og B de pågældende om at sende deres eventuelle do-
kumenter, der legitimerer dem som danske statsborgere, herunder deres danske
nationalitetspas, til Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor.
Ministeriet ses ikke efterfølgende at have modtaget de anmodede dokumenter.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ved
brev af 24. maj 2017 til Bornholms Politi oplyste, at ministeriet den 23. maj 2017
Side
1/2
14. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 15433
3297308