IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om hyppighed af partshøringer ved afslag på indfødsret

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2024-25

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 186

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 6. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 186 (alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 186:

Vil ministeren redegøre for, om sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen og Indføds-

retskontoret spilder tid og penge på at foretage overdreven partshøring i sager om

udlændinges ansøgning om ophold, familiesammenføring, tidsubegrænset op-

holdstilladelse og naturalisation, i videre omfang end hvad forvaltningsretlige prin-

cipper forudsætter, f.eks. i relation til oplysninger om domme, løntimer og opholds-

tid, som ansøgerne uden videre kan antages at være bekendt med? Er ministeren

enig med spørgeren i, at sagsbehandlere ikke skal bedrive aktivisme og sætte skøn

under ideologi, men skal meddele afslag, hvis ikke betingelserne er opfyldt og der

ikke ud fra forvaltningsretlige principper er grund til at foretage partshøring eller

på anden vis at udsætte et afslag?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at forvaltningsloven gælder

for alle dele af den offentlige forvaltning, herunder også Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet og underliggende myndigheder.

Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om ind-

fødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forbere-

delse af lovforslag. Den sagsbehandling, som ministeriet foretager med henblik på

at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget

om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvalt-

ning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre

forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne. Det føl-

ger af kapitel 1 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Pligten til at partshøre følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, hvoraf det frem-

går, at der ikke må træffes afgørelse i sagen, hvis det antages, at en part ikke er

bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens

Side

1/2

30. juni 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 9154

3214145

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om hyppighed af partshøringer ved afslag på indfødsret

faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, før myndigheden har gjort par-

ten bekendt hermed og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingen er til ugunst for den på-

gældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Forvaltningslovens § 19, stk. 2, indeholder en række undtagelser til partshørings-

pligten. Bl.a. fremgår det heraf, at pligten i stk. 1 ikke gælder, hvis det efter oplys-

ningernes karakter mv. må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på

det foreliggende grundlag.

Hvor der ikke er en undtagelse til partshøringspligten, vil en manglende partshøring

som udgangspunkt medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre det kan godt-

gøres, at fejlen i det konkrete tilfælde har været uden betydning. Under alle om-

stændigheder kan manglende partshøring føre til genoptagelsessager, ombuds-

mandssager, klagesager og retssager. Myndighederne vil i langt de fleste tilfælde

bruge en del flere ressourcer på sådanne sager

–

og en eventuel ny behandling af

sagen

–

end på at foretage en partshøring.

Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet og styrelserne anvender de oplys-

ninger, som indhentes fra blandt andet Kriminalregistret, Indkomstregisteret (eInd-

komst) og Det Centrale Personregister (CPR), og som ansøgerne ikke selv har oplyst

om i deres ansøgning, er der med andre ord i visse tilfælde pligt til at partshøre

ansøgeren.

Jeg mener ikke, at det kan betegnes som aktivisme, når forvaltningsloven efter-

leves i forbindelse med sagsbehandlingen på ministeriets område. Det er vigtigt, at

sagsoplysningen er grundig, og partshøringen er et vigtigt værktøj i den sammen-

hæng, så det sikres, at der videst muligt omfang træffes korrekte afgørelser.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2