Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
3051859_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juli 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-07543
3764242
Besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som
Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvor mange sager der i de seneste 10 år er blevet rejst ved domstolene med påstand om frakendelse af dansk indfødsret
Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren oversende en statistik over, hvor mange sager
der i de seneste 10 år er blevet rejst ved domstolene med påstand
om frakendelse af dansk indfødsret, samt hvor mange af disse
sager der er blevet afvist? Opgørelsen bedes oplyst både i
absolutte tal og som procentandel af samtlige sager.”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at identificere
samtlige straffesager, hvor anklagemyndigheden i perioden
2015-2025 har nedlagt påstand om frakendelse af dansk
indfødsret.
Dette er imidlertid ikke muligt ved elektronisk datatræk, idet det
hverken i Kriminalregisteret (KR) eller Politiets
Sagsstyringssystem (POLSAS) registreres, om der i en
straffesag har været nedlagt påstand om frakendelse af dansk
indfødsret.
Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra KR eller
POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil
således kræve en omfattende manuel gennemgang af et stort
antal sager, hvis de pågældende afgørelser skal identificeres.
Det er imidlertid muligt ved elektronisk datatræk at indhente
oplysninger fra Kriminalregisteret om antallet af personer, som
i forbindelse med dom er blevet frakendt deres indfødsret i
medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, eller § 8 B, stk. 1.
Det fremgår af datatrækket, at der i perioden fra den 1. januar
2015 og frem til og med den 21. juni 2025 er registreret 9
personer, som er blevet frakendt deres indfødsret i medfør af
indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, og at der er registreret 10
personer, som er blevet frakendt deres indfødsret i medfør af
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Der er således registreret i alt 19
personer, som er blevet frakendt deres indfødsret i medfør af
bestemmelserne.
Bemærkninger til datatrækket af følgende:
Datatrækket omfatter perioden 2015-2025. Det er kun årstal
med registreringer, som fremgår af datatrækket.
Side 2/3
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvor mange sager der i de seneste 10 år er blevet rejst ved domstolene med påstand om frakendelse af dansk indfødsret
Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der
tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der
tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede
opdateringer, nye afgørelser mv. Grundet efterslæb i opdatering
af afgørelser på alle sagsområder i KR, anses data først for at
være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter
seneste afgørelsesdato.
Data er opdateret den 21. juni 2025.
Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan
være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke
nødvendigvis endelige.
Data er opgjort som antal afgørelser (hovedforhold/pr. person).
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i
Rigsadvokatens standardmodel for anvendelse af data til
ledelsesinformation. Specielt udviklede modeller testes altid,
men der er fortsat en større risiko for ikke-identificerede fejl end
ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmodel. Datatrækket
er således forbundet med betydelig usikkerhed.
I datatrækket er der søgt i anmærkning til afgørelsen efter
specifikke ord. Hvis disse ord er stavet anderledes, forkert,
forkortet eller et synonym er anvendt, så fremgår disse ikke af
modellen. Dette øger usikkerheden for modellen.
De pågældende søgeord i anmærkning til afgørelsen er:
'indfødsret'.”
Side 3/3