IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om notatet om stedbørnsadopterede børns retstilling efter indfødsretslovens § 2 A om adoptivbørns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved adoption

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 16. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 170 (alm.

del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 170:

Vil ministeren kommentere på notatet om stedbørnsadopterede børns retstilling

efter indfødsretslovens § 2 A om adoptivbørns erhvervelse af dansk statsborger-

skab ved adoption (IFU alm. del

–

bilag 162), herunder vurderingen af, at fortolk-

ningen af § 2 A er anderledes i dag end tidligere? Mener ministeren, at den konkrete

sag skal vurderes ud fra principperne om omgørelse af begunstigende forvaltnings-

akt, da adoptionsbevillingen er en forvaltningsakt?

16. juni 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 7939

3199692

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om anvendelsesområdet for ind-

fødsretslovens § 2 A i forhold til den i spørgsmålet og notatet omtalte konkrete sag

oplyse, at på tidspunktet, hvor kvinden blev adopteret som stedbarn den 11. maj

2006, var lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret gældende.

Det fremgår af § 2 A i denne lovbekendtgørelse bl.a., at:

”Et udenlandsk barn under

12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger

ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefæl-

lerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.”

Den dagældende formulering af indfødsretslovens § 2 A blev indsat ved lov nr. 1018

af 23. december 1998 om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auk-

tion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed, der bl.a. havde til formål at ind-

føre en ligestilling af adoptivbørn med biologiske børn i statsborgerretlig hen-

seende.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at:

”(..) Efter forslaget skal det fortsat være en betingelse for automatisk erhvervelse

af dansk indfødsret, at barnet er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling eller

ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk.

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om notatet om stedbørnsadopterede børns retstilling efter indfødsretslovens § 2 A om adoptivbørns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved adoption

2. Det indebærer, at adoption kun medfører automatisk erhvervelse af dansk stats-

borgerskab, hvis det er utvivlsomt, at adoptionen er gyldig efter dansk ret.

Det er endvidere som hidtil en forudsætning for den automatiske erhvervelse af

dansk indfødsret, at barnet ikke er fyldt 12 år, når virkningerne af adoptionen ind-

træder. Baggrunden herfor er, at der ved adoption af børn over denne alder nor-

malt kræves samtykke fra barnet. Barnet bør derfor i disse tilfælde også give ud-

trykkeligt samtykke til erhvervelsen af dansk indfødsret. Det bemærkes, at langt de

fleste adoptioner finder sted, inden barnet er fyldt 12 år.

I andre tilfælde, herunder ved en dansk statsborgers adoption af et udenlandsk

stedbarn, vil adoptivbarnet som hidtil

–

hvis adoptionen har gyldighed efter dansk

ret

–

kunne naturaliseres efter reglerne i naturalisationscirkulærets § 11. Efter

denne bestemmelse kan børn under 12 år, der adopteres af en dansk statsborger,

naturaliseres uafhængig af ophold her i landet. Er adoptionen sket mellem barnets

fyldte 12. og 18. år, kan barnet naturaliseres, hvis det inden det fyldte 18. år har

opholdt sig mindst 2 år her i landet.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at den nuværende

formulering af indfødsretslovens § 2 A blev indsat ved lov nr. 1525 af 27. december

2014 om ændring af adoptionsloven, forældreansvarsloven og lov om dansk ind-

fødsret (adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.).

Lovændringen havde

–

for så vidt angår ændringerne i indfødsretsloven

–

til formål

at konsekvensændre indfødsretslovens § 2 A, stk. 1, således at bestemmelsen blev

bragt i overensstemmelse med adoptionsloven, og at ugifte samlevende par blev

sidestillet med ægtefæller i relation til videregivelse af dansk statsborgerskab ved

adoption.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at:

”Ændringsforslaget har

ikke til formål at ændre på, at videregivelse af dansk statsborgerskab ved adoption

kun kan ske af par, der adopterer sammen, eller af en enlig. Det er og skal således

heller ikke fremover være muligt f.eks. automatisk at videregive dansk statsborger-

skab i tilfælde, hvor en dansk statsborger adopterer en udenlandsk samlevers barn

(stedbarnsadoption). Ønsker barnet at erhverve dansk statsborgerskab i forbin-

delse med stedbarnsadoption, kan dette alene ske ved ansøgning om dansk stats-

borgerskab ved naturalisation. Der henvises til § 14 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af

6. juni 2013 om naturalisation.”

Som oplyst under besvarelsen af samrådsspørgsmål H og I mener jeg, at kvinden

i den i spørgsmålet omtalte konkrete sag, hvor den pågældende fejlagtigt har været

registreret som dansk statsborger i Det Centrale Personregister (CPR), og dermed

har haft en berettiget forventning om, at hun var dansk statsborger, skal behandles

som en såkaldt

”pas-sag”.

Det skyldes, at det følger af grundloven, at ingen kan få

dansk indfødsret uden ved lov. Det er således ikke muligt at tildele statsborgerskab

til en person på grund af en fejlagtigt registrering i forbindelse med en stedbarns-

adoption efter principperne om begunstigende forvaltningsakter.

Side

2/3

Hvis den pågældende indgiver en ansøgning om dansk statsborgerskab ved natura-

lisation, vil ansøgningen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis blive

forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra den el-

ler de betingelser, den pågældende ikke måtte opfylde. Det er i den forbindelse dog

en forudsætning for forelæggelse af sagen for Indfødsretsudvalget, at den pågæl-

dende opfylder vandelskravet.

Det er således Folketingets Indfødsretsudvalg, som vurderer, om der skal gives di-

spensation for en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab

ved naturalisation. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en forelæggelse for Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets afgørelse om dispensation

for en eller flere betingelser ikke er ensbetydende med, at der meddeles dispensa-

tion.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3