Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
3036825_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. juni 2025
Politikontoret
Jakob Buchholt de Fønss
2025-06224
3729683
Besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som
Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. maj
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm., om der er behov for at oprette aktualitetsmarkeringen “Indfødsret nullitet« i Kriminalregistret
Spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 137
hvor det fremgår, at Politiets Administrative Center (PAC) ikke
har foretaget registrering af aktualitetsmarkeringen »Indfødsret
frakendt« eller »Indfødsret frataget« i Kriminalregistret, da der
er tale om en nullitetssag, redegøre for, om der er behov for at
oprette aktualitetsmarkeringen “Indfødsret nullitet«?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Politiets Administrative Center (PAC).
PAC har oplyst, at der i den konkrete sag – som det fremgår af
Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 12. maj
2025 af spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg – blev foretaget en annullering af den
pågældendes pas i Pasregisteret. PAC har endvidere henvist til,
at det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets
besvarelse af 4. november 2024 af spørgsmål nr. 7 (Alm. del)
fra Folketingets Indfødsretsudvalg, at Udlændinge-og
Integrationsministeriet foretog omregistrering af den
pågældendes statsborgerskab i Det Centrale Personregister
(CPR).
Der er således ikke behov for oprettelse af
aktualitetsmarkeringen ”indfødsret nullitet” med henblik på
registrering i Kriminalregisteret i den pågældende situation, idet
der foretages relevante registreringer i både Pasregisteret og
CPR.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der ikke umiddelbart kan
anføres situationer, hvor der ville være behov for en sådan ny
markering i forhold til PAC´s opgave med at foretage
registreringer i Kriminalregisteret.”
Side 2/2