IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »For første gang har dansk politi undersøgt kriminelle klaner. Her er resultatet«, berlingske.dk den 5. maj 2025

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

RIGSPOLITIET

Dato: 30-04-2025

Ansvarlig enhed: Operativ analyse og

udvikling

E-mail: [email protected]

J.nr.: 2024-171030

Dok.nr. 3940224

Sagsbehandler: Michael Storm Larsen

Operativ analyse og udvikling

Rigspolitiet

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 114 eller 3314 8888

E-mail: [email protected]

CVR nr.:17143611

Overblik over kriminelle familier

Baggrund

Indsatsen mod organiseret kriminalitet udgør en væsentlig del af politiets

opgavevaretagelse, og politiet foretager i den forbindelse systematisk politimæssig

monitering af kriminelle grupper og kriminelle netværk, der begår alvorlig eller organiseret

kriminalitet. Det er karakteren af den alvorlige organiserede kriminalitet, der til enhver tid

afgør, om politiet har særlig interesse for en gruppe af personer, uanset om det er en

familie, en bande eller en kriminel gruppering i øvrigt.

Ud over den systematiske politimæssige monitering af kriminelle grupper og kriminelle

netværk, der begår alvorlig eller organiseret kriminalitet, har politiet også kendskab til

familier, hvor flere personer er involveret i kriminalitet. Kendskabet til de sådanne familier

er bl.a. opbygget i politikredsene på baggrund af kredsenes viden om de lokale

kriminalitetsmønstre og i forbindelse med politiets mangeårige politimæssige indsatser

med henblik på at reducere kriminaliteten i socialt udsatte boligområder mv.

Foruden politiets almindelige efterforskningsmetoder og værktøjer er der flere eksisterende

nationale og lokalt forankrede initiativer, som kan bidrage til at håndtere og forebygge

udfordringen med familier, der er præget af kriminalitet. De nationale initiativer omfatter

bl.a. videreudvikling og udbredelse af den såkaldte ”knock-knock-strategi”, hvor politiet

opsøger børn og unge på kanten af organiseret kriminalitet og tager en forebyggende

dialog med de unge og familierne, samt styrkelse af muligheden for, at politiet og

kommunerne kan dele relevante oplysninger med hinanden.

Som et eksisterende lokalt redskab til bekæmpelse af kriminelle familier kan nævnes det

lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet). SSP-

samarbejdet giver mulighed for tidligt at opfange faresignaler og udviklingstendenser i

kriminaliteten og i børn og unges levevilkår, så der kan gøres en indsats for at hindre, at

de unge havner i en kriminel løbebane, f.eks. som konsekvens af slægtsbaseret

kriminalitet.

På trods af myndighedernes opmærksomhed på området og en lang række lokale

forebyggelses- og efterforskningsrettede tiltag, er det dog fortsat en stor udfordring for

politiet og politiets samarbejdspartnere at bryde de kriminelle mønstre, som går igen i visse

miljøer og familier.

På baggrund af en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om slægtsbaseret

kriminalitet har justitsministeren bedt Rigspolitiet om – i dialog med politikredsene – at

undersøge, hvordan der lokalt i de enkelte politikredse kan skabes et mere systematisk

overblik over, hvilke familier der er relevante for politiet at være særligt opmærksom på. På

baggrund af justitsministerens tilkendegivelse og i naturlig forlængelse af den eksisterende

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »For første gang har dansk politi undersøgt kriminelle klaner. Her er resultatet«, berlingske.dk den 5. maj 2025

politiindsats besluttede Rigspolitiet derfor, at der skulle udarbejdes et nationalt overblik

over kriminelle familier.

Til brug for udarbejdelsen af det nationale overblik har politiet arbejdet ud fra følgende

definition af, hvad der kan betegnes som en kriminel familie. Definitionen tager

udgangspunkt i politiets kendskab til den kriminalitet, der udgår fra familierne:

”En kriminel familie er en familie, som kan siges at have en kriminel kultur – i form af

kriminel adfærd – som går i arv. Den kriminelle kultur kommer til udtryk i, at en stor del af

familiens medlemmer – fordelt over mindst to generationer – enten er organiserede

kriminelle og/eller vanekriminelle. Der kan både være tale om familiemedlemmer i den

inderste familiecirkel eller i den udvidede familie.

Kriminaliteten i kriminelle familier kan ifølge definitionen tage forskellig form:

1) Slægtsbaseret kriminalitet: Mange familiemedlemmer begår kriminalitet som en del af

en kriminel familieorganisering. Kriminaliteten kan både foregå i forening og individuelt,

men er i begge tilfælde relateret til familieorganisationen.

2) Individuel kriminalitet i en kriminel familie: Mange familiemedlemmer er regelmæssigt

kriminelt aktive, uden at det er relateret til de andre familiemedlemmers kriminelle aktivitet

– i hvert fald ikke i en organiseret form, hvor familien er kernen.”

Metode og indhold

Arbejdet med det nationale overblik er overordnet forløbet i to spor. Dels er der gennemført

en databaseret analyse baseret på registreringer i politiets systemer med afsæt i

overstående definition, dels er igangsat en supplerende kvalitativ vurdering i politikredsene.

Sidstnævnte inddrager bl.a. de familier, der ud fra politikredsenes kendskab og erfaringer

fylder i politikredsenes kriminalitetsbilleder, men som ikke nødvendigvis er blevet udfundet

i den databaserede analyse.

Kvantitativ opgørelse

Den databaserede analyse tager som nævnt udgangspunkt i ovenstående definition af en

kriminel familie, idet det dog primært af hensyn til de registerdata, som har været mulige

for Rigspolitiet at trække, ikke nødvendigvis har været muligt at udfinde alle familier, som

er omfattet af definitionen. Det er således bl.a. ikke muligt alene på baggrund af

registerdata at afgøre, om en given kriminalitet foregår som en del af en kriminel

familieorganisering eller er relateret til familieorganisationen (definitionens punkt 1). Den

databaserede analyse har derfor navnlig bygget på definitionens punkt 2 om omfanget af

familiemedlemmernes begåede kriminalitet (defineret som fældende afgørelser for begået

kriminalitet).

Der er i det hele navnlig lagt vægt på volumen i den kriminalitet, familiemedlemmerne har

begået, og om der ses begået kriminalitet i familien over en længere periode.

Fremgangsmåden i den databaserede analyse er en trinvis afgrænsning af familier med

mange kriminelle medlemmer:

•

Der er i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) identificeret personer, der har

mindst 5 sigtelser for overtrædelse af straffeloven de seneste 10 år.

Side 2

•

Blandt disse er fundet de personer, der har en barn-forælder relation til en anden

af de registrerede personer. Kriteriet sikrer, at der i de identificerede familier er tale

om kriminalitet i mindst to generationer.

Blandt disse er udfundet samtlige personer, der i maksimalt fire vertikale led (børn-

forældrerelationer) fra fokuspersonen er i familie med denne.

Herefter er frasorteret små familier, familier med få kriminelle og familier med en

lille andel kriminelle i familien.

Herefter er udfundet familier, hvor mindst halvdelen af de voksne i familien har fået

en fældende afgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lovgivningen om

våben, knive og euforiserende stoffer inden for de sidste 5 år.

Side 3

Der er herefter

35 familier,

der falder inden for den registerbaserede afgrænsning af

kriminelle familier.

Fremgangsmåden afspejler, at antallet af familier, der omfattes af den indledende

opgørelse, afhænger af, om den praktiske afgrænsning sættes ved en større eller mindre

andel af familiemedlemmerne, der er kriminelle, og om afgrænsningen sker ved et højere

eller lavere omfang af begået kriminalitet. I opgørelsen er der derudover ikke taget hensyn

til kriminalitetens alvor. Der er således ikke lagt særlig vægt på eksempelvis personfarlig

kriminalitet, kriminalitet med høje strafferammer el.lign. I opgørelsen er alene optalt antallet

af fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven eller lovgivningen vedrørende

våben, knive og euforiserende stoffer.

De enkelte kriminelle familier består af flere forskellige nationaliteter. De 35 familier har

tilsammen

636

familiemedlemmer

, hvoraf de

302

har dansk statsborgerskab. De

resterende

334

familiemedlemmer fordeler sig på

nationaliteter (samt et mindre antal

statsløse og personer med ukendt nationalitet). Følgende syv nationaliteter er de hyppigst

forekommende: Irak, Serbien, Jugoslavien, Sverige, Kroatien, Nederlandene og Italien.

274 af familiemedlemmerne har en af disse nationaliteter.

Familiernes geografiske tilhørsforhold er defineret ud fra den politikreds, hvor hovedparten

af familiens medlemmer har folkeregisteradresse. De 35 familier har deres primære

tilhørsforhold til Østjyllands Politi (13), Sydøstjyllands Politi (3), Syd- og Sønderjyllands

Politi (2), Fyns Politi (1), Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (2), Nordsjællands Politi

(8) og Københavns politi (6).

Blandt de 35 familier er der

119

familiemedlemmer, der er registreret i politiets

efterforskningsstøtte database (PED) som led i den systematiske politimæssige monitering

af kriminelle grupper og kriminelle netværk, der begår alvorlig eller organiseret kriminalitet,

svarende til godt en fjerdedel af andelen af voksne kriminelle familiemedlemmer.

Kvalitativ vurdering

I andet trin af arbejdet med det nationale overblik har Rigspolitiet igangsat en kvalificering

af resultatet af den databaserede analyse i dialog med politikredsene. I dette arbejde indgår

bl.a. overvejelser om familiernes størrelse, omfanget og alvoren af den begåede

kriminalitet samt de ressourcer, som politikredsene bruger på at håndtere den pågældende

kriminelle familie.

Familiemedlemmerne indgår i familier, hvor mindst halvdelen af de voksne i familien har fået en fældende

afgørelse. Det er således ikke alle 636 familiemedlemmer i de 35 familier, der har begået kriminalitet.

Politikredsene er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt der er familier, der ikke nødvendigvis

er dømt for kriminalitet i større omfang, og som derfor ikke er udfundet i den databaserede

analyse, men som baseret på kredsenes kendskab, erfaringer og efterretninger politifagligt

vurderes relevante at være særligt opmærksomme på. Politikredsene peger

indledningsvist i tilbagemeldingerne på, at der – ud over de 35 udfundne familier – er

yderligere familier, som politifagligt vurderes at være relevante. Omvendt har Rigspolitiet

vurderet, at familiens størrelse – forstået som antallet af (voksne) kriminelle

familiemedlemmer – har betydning for, hvilke familier det i særlig grad er relevant for politiet

at være opmærksom på ud fra et mere overordnet begreb om ”klankriminalitet”. Rigspolitiet

har således i forbindelse med den databaserede analyse vurderet, hvor mange familier der

har mindst 20 voksne familiemedlemmer.

Analysen viser, at

12 familier

ud af de 35 familier har mindst 20 voksne familiemedlemmer.

Der udestår fortsat en række afgrænsningsmæssige spørgsmål, hvorfor arbejdet med den

kvalitative vurdering fortsat pågår. Det skyldes som nævnt bl.a., at den databaserede

analyse indebærer en række begrænsninger, herunder at den ikke tager hensyn til den

begåede kriminalitets alvor, og/eller hvorvidt kriminaliteten kan siges at være sket som en

del af en kriminel familieorganisering. Den databaserede analyse kan således både have

identificeret familier, som politifagligt ikke er særligt relevante, ligesom den kan have

udelukket familier, som politifagligt set vurderes relevante. Samtidig giver den

databaserede analyse et øjebliksbillede, og over tid vil der – som ved al anden kriminalitet

– ske en udskiftning i de familier, der er relevante for politiet.

Det er derfor nødvendigt, at den igangværende vurdering af de enkelte familier i

politikredsene fortsætter og færdiggøres, således at det bliver muligt at fokusere og

målrette arbejdet med familierne på en måde, som giver størst mulig politimæssig værdi.

Det videre arbejde

Rigspolitiet vil i samarbejde med politikredsene arbejde videre med kvalificeringen af det

nationale overblik. I den forbindelse vil Rigspolitiet overveje, om det vil have politifaglig

værdi at iværksætte en moniteringsindsats i forhold til de familier, der måtte stå bag den

mest alvorlige organiserede kriminalitet.

Politiet foretager allerede i dag systematisk politimæssig monitering af kriminelle grupper

og kriminelle netværk, der begår alvorlig eller organiseret kriminalitet, og en vis andel af de

personer, der er identificeret som medlemmer af en kriminel familie, optræder allerede i

politiets PED-database. En moniteringsindsats af udvalgte kriminelle familier vil i så fald

være et tillæg til den eksisterende moniteringsindsats.

Det bemærkes, at iværksættelse af systematisk monitering af udvalgte kriminelle familier

vil medføre et større ressourcetræk for politikredsene og National enhed for Særlig

Kriminalitet (NSK).

Fsva. de øvrige identificerede familier er det som nævnt indledningsvist Rigspolitiets

vurdering, at der allerede eksisterer en række nationale og lokale initiativer, som kan

bidrage til at håndtere og forebygge udfordringer med kriminelle familier, hvorfor disse

fortsat vil blive håndteret som led heri.

Side 4