Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt
3019220_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 478
Offentligt
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. september 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Christine Rønbøg Secher
2024-08408
3351237
Besvarelse af spørgsmål nr. 478 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 478 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 25. juni 2024.
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
Spørgsmål nr. 478 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministrene som opfølgning på den tekniske gennemgang af
konventionerne på udlændingeområdet den 18. juni 2024
oversende en oversigt over de gennemgåede bestemmelser, der
viser både overlap og forskelligheder i beskyttelsen i de
forskellige bestemmelser, således at det er muligt at
sammenligne rettighederne i de forskellige konventioner?”
Svar:
Justitsministeriet kan for så vidt angår indholdet af de bestemmelser i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som har størst
betydning på udlændingeområdet, generelt henvise til det vedlagte talepapir,
som dannede grundlag for Justitsministeriets præsentation til den tekniske
gennemgang af konventioner på udlændingeområdet den 18. juni 2024 i
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet har
herudover til brug for besvarelsen udarbejdet vedlagte oversigt over
relevante
emner
og
bestemmelser
i
henholdsvis
EMRK,
flygtningekonventionen,
statsborgerretskonventionen,
statsløsekonventionen og handicapkonventionen, som blev gennemgået i
forbindelse med den tekniske gennemgang, og hvor der er et overlap mellem
konventionerne.
Der henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 478 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg for så vidt angår det nærmere indhold af de
bestemmelser i flygtningekonventionen, statsborgerretskonventionen,
statsløsekonventionen og handicapkonventionen, som har størst betydning
på udlændingeområdet.
Side 2/2
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0003.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 478
Offentligt
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
18. juni 2024
2024-06216
3307633
UDKAST TIL TALE
til kontorchefen til brug for teknisk gennemgang af
konventioner på udlændingeområdet
Side 1/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
[Indledning]
Tak for ordet.
Jeg vil lægge ud med kort at sige nogle generelle ting om
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Derefter vil jeg berøre nogle af de bestemmelser i
konventionen, som har størst betydning på
udlændingeområdet.
[Kort om EMRK]
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev
undertegnet af Danmark i 1950 og trådte i kraft i 1953.
Konventionen blev efterfølgende inkorporeret i dansk ret
ved lov i 1992. Inkorporeringen betyder, at konventionen
er en del af dansk ret.
Danmark har med konventionen forpligtet sig til at
respektere visse grundlæggende menneskerettigheder
over for enhver person. I Danmark er alle personer
således som udgangspunkt beskyttet – både danske og
udenlandske statsborgere og statsløse personer.
[Klageadgangen]
Konventionen giver mulighed for at klage til
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis man
mener, at en offentlig myndighed har krænket en eller
flere af de rettigheder, der er beskyttet efter
konventionen.
Side 2/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
Det er en forudsætning for at kunne klage, at den
pågældende er ”offer” og har udtømt de nationale
retsmidler. [Det kan f.eks. være en højesteretsdom, en
afgørelse fra Flygtningenævnet eller et afslag på
tredjeinstansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.]
Hvis Menneskerettighedsdomstolen når frem til, at
Danmark har krænket konventionen, vil Danmark være
forpligtet til at bringe krænkelsen til ophør og råde bod
på de heraf følgende konsekvenser.
[Det er som udgangspunkt overladt til staterne selv –
under overvågning af Europarådets Ministerkomité – at
vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til
opfyldelse af staternes forpligtelser, forudsat at disse er
forenelige med dommens konklusioner. I visse tilfælde
kan genoptagelse af en sag om f.eks. udvisning, der er
afsluttet ved de nationale domstole, være en passende
foranstaltning til at råde bod på en krænkelse.]
[Positive og negative forpligtelser]
Der sondres i forhold til konventionen mellem statens
positive og negative forpligtelser.
Denne sondring er udtryk for, at konventionen ikke kun
skal beskytte mod statens indgreb, men at der også kan
udledes positive pligter af konventionens bestemmelser
for at opnå en effektiv beskyttelse af de pågældende
rettigheder. Derved kan konventionen pålægge staten
Side 3/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
pligter til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af
individet i forholdet mellem private.
Ved vurderingen af, om staten har en positiv forpligtelse,
skal der foretages en afvejning af samfundets generelle
interesser over for individets. Her har staterne en
betydelig skønsmargin.
[Absolutte rettigheder vs. rettigheder, der kan
underkastes begrænsninger]
Der sondres også mellem absolutte rettigheder og
rettigheder, der kan underkastes begrænsninger.
Som eksempel på en absolut rettighed kan nævnes
konventionens artikel 3, der fastsætter et forbud mod
tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf, og som f.eks. er relevant i forhold til
udsendelse af udviste udlændinge. Det absolutte forbud
betyder, at der f.eks. aldrig må ske udsendelse af en
udlænding til et land, hvor det må antages, at den
pågældende vil blive udsat for en behandling i strid med
artikel 3.
De fleste rettigheder i konventionen er dog relative. Det
betyder, at de kan underlægges begrænsninger med
henblik på at beskytte andres rettigheder eller for at sikre
samfundsmæssige behov. Det gælder f.eks. artikel 8 om
retten til respekt for privat- og familieliv, som f.eks. er
relevant i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge.
Side 4/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
Ved vurderingen af, om et indgreb i en sådan rettighed
kan gennemføres inden for konventionen, skal tre
betingelser være opfyldt:
For det første
skal indgrebet være foreskrevet ved lov –
dvs. have hjemmel i national lovgivning.
For det andet
skal indgrebet varetage et eller flere
anerkendelsesværdige formål. De enkelte rettigheder i
konventionen opregner udtømmende de hensyn, som kan
begrunde en sådan begrænsning. Det kan f.eks. være
hensynet til at forebygge uro eller forbrydelse.
For det tredje
skal det vurderes, om indgrebet er
nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det eller
de omhandlede formål. Man kan også sige, at indgrebet
skal være egnet og proportionalt. Det betyder, at der skal
foretages en vurdering af, om indgrebet er egnet til at
opnå de angivne formål, og om det står i rimeligt forhold
til de formål, som det skal varetage.
[Udvisning – EMRK artikel 8]
Jeg vil nu vende mig mod nogle af de bestemmelser i
konventionen, som har størst betydning på
udlændingeområdet. Et af de områder, hvor
konventionen har stor betydning, er i relation til
udvisning.
Det er i praksis navnlig konventionens artikel 8, der
sætter visse begrænsninger for medlemsstaternes
Side 5/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Efter
artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit
privat- og familieliv.
Som jeg var inde på for et øjeblik siden, er artikel 8 dog
ikke en absolut rettighed. Det indebærer, at der vil kunne
gøres indgreb i retten under forudsætning af, at indgrebet
er i overensstemmelse med loven, varetager et
anerkendelsesværdigt formål og er nødvendigt i et
demokratisk samfund, herunder er egnet og
proportionalt.
Det betyder i forhold til udvisning, at en konkret
afgørelse om udvisning af en kriminel udlænding vil
skulle opfylde disse betingelser. Det indebærer bl.a., at
domstolene skal vurdere, om udvisningen er
proportional.
Det er i almindelighed proportionalitetsvurderingen, der
er afgørende for, om en udvisning vil være forenelig med
artikel 8. Denne proportionalitetsvurdering skal
foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering
af en række elementer.
Menneskerettighedsdomstolen har i sin dom af 23. juni
2008 i sagen
Maslov mod Østrig
opregnet en række
retningslinjer, som indgår i proportionalitetsvurderingen.
Det følger af dommens præmis 68, at der bl.a. skal
lægges vægt på:
Side 6/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
•
Den begåede kriminalitets art og grovhed.
•
Varigheden af udlændingens ophold.
•
Udlændingens
familiesituation,
herunder
ægteskabets varighed og andre faktorer, der viser
familielivets effektivitet.
•
Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres
alder.
•
Alvorligheden af de vanskeligheder, den
medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil
møde i det land, som udlændingen udvises til.
•
Børnenes bedste interesser og velbefindende,
herunder
navnlig
alvorligheden
og
de
vanskeligheder, som udlændingens børn med
sandsynlighed vil møde i det land, som
udlændingen udvises til.
Den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, varierer
efter den enkelte sags konkrete omstændigheder.
Hvis der er tale om en sag om en ung person, som endnu
ikke selv har stiftet sin egen familie, vil det primært være
relevant at lægge vægt på:
•
Den begåede kriminalitets art og grovhed.
•
Varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet.
•
Tiden efter den begåede kriminalitet og den
pågældendes adfærd i denne periode.
•
Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige
bånd med værtslandet og med modtagerlandet.
Side 7/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
Personens alder spiller også en rolle. F.eks. må det tages
i betragtning ved vurderingen, om kriminaliteten er
begået af den pågældende som ung eller voksen. Der skal
foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre
en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge,
der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt
det meste af deres barndom og ungdom i landet.
Menneskerettighedsdomstolen overlader en vis
skønsmargin til de nationale domstole, når de skal
foretage
proportionalitetsafvejningen
efter
konventionens artikel 8. Menneskerettighedsdomstolen
må på denne baggrund forventes at være tilbageholdende
med at sætte sin vurdering af udvisningssagen i stedet for
de nationale domstoles vurdering, hvis de nationale
domstole 1) omhyggeligt har undersøgt faktum, 2) har
anvendt de relevante menneskerettighedsstandarder i
overensstemmelse
med
konventionen
og
Menneskerettighedsdomstolens praksis og 3) i
tilstrækkelig grad har afvejet klagers interesse over for
de mere generelle samfundsinteresser i sagen.
De danske myndigheder har pligt til i forbindelse med en
afgørelse om udvisning at inddrage de hensyn, der følger
af Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EMRK artikel 8. Det følger således af udlændingelovens
§ 26, stk. 2, at en udlænding altid skal udvises,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Side 8/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0011.png
Det
kan
i
øvrigt
oplyses,
at
Menneskerettighedsdomstolen i en række domme har
tillagt længden af et indrejseforbud betydning ved
proportionalitetsafvejningen efter konventionens artikel
8, herunder om det er meddelt tidsbegrænset eller for
bestandig.
Højesteret har i nyere praksis fundet, at et tidsbegrænset
indrejseforbud på 6 år i sager, der vedrører udvisning af
udlændinge, der er opvokset i Danmark eller kommet
dertil som mindreårige, er proportionalt. [Tidligere blev
der ofte meddelt et indrejseforbud i 12 år eller for
bestandigt.]
[Nærmere om EMRK artikel 3]
Konventionens artikel 3 har betydning i relation til
udsendelse. Det absolutte forbud i artikel 3 indebærer
bl.a., at der aldrig må ske udsendelse af en udlænding til
et land, hvor det må antages, at den pågældende vil blive
udsat for behandling i strid med bestemmelsen, [dvs.
hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet
tortur
eller
umenneskelig
eller
nedværdigende behandling eller straf, eller hvor
udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et
sådant land.]
Vurderingen af, om en given behandling er udtryk for
tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i
strid
med
artikel
3,
beror
ifølge
Side 9/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
Menneskerettighedsdomstolens praksis på en konkret
vurdering.
For at der kan være tale om behandling i strid med
bestemmelsen kræves, at behandlingen overstiger en vis
alvorstærskel (”minimum level of severity”). I
vurderingen indgår bl.a. behandlingens varighed, fysiske
og psykiske indvirkninger på offeret og eventuelt også
offerets køn, alder og helbredstilstand.
Efter konventionens artikel 3 kan en udlændings
helbredsmæssige forhold endvidere være til hinder for
udsendelse.
Efter
Menneskerettighedsdomstolens
praksis kan det således udgøre en krænkelse bl.a. at
udsende en person, der lider af alvorlig fysisk eller
psykisk sygdom til et hjemland, hvor udlændingen ikke
kan tilbydes pasnings- og behandlingsmuligheder.
Der skal dog foreligge ekstraordinære omstændigheder,
før udsendelse af en alvorligt syg person vil udgøre en
krænkelse af artikel 3. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at
behandlingsstandarden i hjemlandet generelt er ringere,
eller at behandlingen er forbundet med betydelige
økonomiske omkostninger.
[Nærmere om EMRK artikel 9 og 14]
En anden rettighed, der ofte også har stor betydning på
udlændingeområdet, er konventionens artikel 9 om retten
til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.
Side 10/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
Artikel 9 har bl.a. betydning ift. religiøst begrundet
beklædning og symboler, islamiske bønnekald, religiøst
begrundede ønsker om særlige diæter og rituel
omskæring.
Hvorvidt en begrænsning af religionsfriheden kan
gennemføres inden for rammerne af artikel 9 afhænger –
ligesom for så vidt angår artikel 8 – af, om der ligger
anerkendelsesværdige
hensyn
til
grund
for
begrænsningen, og om begrænsningen er egnet og
proportional i forhold til det forfulgte formål, som jeg har
været mere detaljeret inde på tidligere.
Konventionens artikel 9 vil i forhold til
udlændingeområdet ofte være relevant i sammenhæng
med diskriminationsforbuddet i konventionens artikel
14. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et påtænkt indgreb
i religionsfriheden primært retter sig mod en bestemt
religion.
Artikel 14 indeholder et forbud mod usaglig
forskelsbehandling. Det indebærer, at personer i
sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal
behandles ens. Bestemmelsen omfatter både direkte og
indirekte diskrimination.
En forskelsbehandling er diskriminatorisk – og dermed i
strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt og sagligt
begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er
lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt
Side 11/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
formål, og der er proportionalitet mellem det anvendte
middel og det formål, der søges realiseret.
Domstolen indrømmer konventionsstaterne en vis
skønsmargin ved vurderingen af, om og i hvilket omfang
forskelsbehandling i ellers sammenlignelige situationer
kan begrundes. Omfanget af denne skønsmargin varierer
afhængigt af de nærmere omstændigheder, emneområdet
og baggrunden.
Der kræves dog meget vægtige grunde, for at Domstolen
ville kunne anse forskelsbehandling alene på grundlag af
nationalitet for forenelig med konventionen [, jf. f.eks.
dom af 16. september 1996,
Gaygusuz mod Østrig].
I
bl.a. dom af 24. maj 2016,
Biao mod Danmark,
har
Domstolen
endvidere
fastslået,
at
ingen
forskelsbehandling baseret alene eller i afgørende grad
på en persons etniske oprindelse kan begrundes i et
nutidigt demokratisk samfund, og at der må anføres
tvingende eller meget tungtvejende grunde for at
begrunde indirekte forskelsbehandling på baggrund af
etnisk oprindelse.
Anvendelsesområdet for artikel 14 er som nævnt
begrænset derved, at bestemmelsen alene finder
anvendelse i sammenhæng med konventionens øvrige
bestemmelser. Det er dog ikke en betingelse for, at artikel
14 finder anvendelse, at den materielle rettighed i sig selv
er krænket.
Side 12/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
[Afslutning]
Jeg håber, at min gennemgang har bidraget til en
forståelse
af
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions
betydning
på
udlændingeområdet, og ellers står vi klar til at besvare de
spørgsmål, I måtte have.
Tak for ordet, som jeg nu vil give videre til Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Side 13/13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0016.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 478
Offentligt
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 478 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Den Europæiske
Menneskerettigheds
konvention (EMRK)
FN’s konvention fra
1951 om flygtninges
retsstilling
(Flygtningekonventi
onen)
Europarådets
konvention fra 1997
om statsborgerret
(Statsborgerretskonv
entionen)
Omfattede personer
EMRK artikel 1,
hvorefter staterne skal
sikre enhver person
under deres
jurisdiktion de
rettigheder og
friheder, som er nævnt
i konventionen.
Der henvises nærmere
til side 2 i
Justitsministeriets
udkast til talepapir til
brug for den tekniske
gennemgang.
Flygtningekonvention
ens artikel 1 A,
hvorefter
konventionen
omfatter personer, der
risikerer forfølgelse
på grund af race,
religion, nationalitet,
tilhørsforhold til en
særlig social gruppe
eller politiske
anskuelser.
Efter
flygtningekonvention
ens artikel 1 F finder
konventionens
bestemmelser dog
FN’s konventionen
fra 2006 om
rettigheder for
personer med
handicap
(Handicapkonventio
nen)
Statsborgerretskonven Statsløsekonventionen Handicapkonventione
tionens artikel 1,
s bestemmelser
ns artikel 1, hvorefter
hvorefter
bygger på princippet
konventionens formål
konventionen bl.a.
om, at statsløshed skal er at fremme, beskytte
fastlægger principper begrænses. Den
og sikre muligheden
og regler for fysiske
omfattede
for, at alle personer
personers
personkreds er visse
med handicap fuldt ud
statsborgerret, som de statsløse personer og
kan nyde alle
kontraherende staters personer i risiko for at menneskerettigheder
nationale lovgivning
blive statsløse.
og grundlæggende
skal være i
frihedsrettigheder på
Konventionen
overensstemmelse
lige fod med andre,
fastsætter rammer for samt at fremme
med.
tildeling af
respekten for deres
Der henvises nærmere statsborgerskab til
naturlige værdighed.
visse statsløse
til side 2 i
Personer med
Udlændinge- og
personer samt rammer handicap omfatter
Integrationsministeriet
efter artikel 1
FN’s konvention fra
1961 om
begrænsning af
statsløshed
(Statsløsekonvention
en)
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0017.png
ikke anvendelse, hvis
der er alvorlig grund
til at antage, at en
person f.eks. har
begået
krigsforbrydelser eller
alvorlig kriminalitet.
Der henvises nærmere
til side 1-2 i
Udlændinge- og
Integrationsministerie
ts udkast til talepapir
om
flygtningekonvention
en til brug for den
tekniske gennemgang.
Flygtningekonvention
ens artikel 33, stk. 1,
indebærer, at en
udlænding omfattet af
konventionen ikke må
udsendes til et
område, hvor
pågældendes liv eller
frihed vil være truet.
s udkast til talepapir
om væsentlige
konventioner på
indfødsretsområdet til
brug for den tekniske
gennemgang.
for fratagelse af
statsborgerskab.
Der henvises nærmere
til side 4 i
Udlændinge- og
Integrationsministerie
ts udkast til talepapir
om væsentlige
konventioner på
indfødsretsområdet til
brug for den tekniske
gennemgang.
personer, der har en
langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel
eller sensorisk
funktionsnedsættelse,
som i samspil med
forskellige barrierer
kan hindre dem i fuldt
og effektivt at deltage
i samfundslivet på
lige fod med andre.
Meddelelse
opholdstilladelse
af
Refoulementsforbudd
et i EMRK artikel 3
indebærer, at der
aldrig
må
ske
udsendelse af en
udlænding til et land,
hvor den pågældende
risikerer
dødsstraf
eller
at
blive
underkastet tortur eller
–
–
–
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0018.png
umenneskelig
eller
nedværdigende
behandling eller straf.
I disse situationer kan
der
meddeles
opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7,
stk. 2 og 3.
Der henvises nærmere
til
side
2
i
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet
s udkast til talepapir
om
flygtningekonventione
n til brug for den
tekniske gennemgang.
af
EMRK artikel 8 om
retten til respekt for
bl.a. privatliv og
familieliv. Der er tale
om
en
relativ
rettighed.
Udlændinge omfattet
af
flygtningekonvention
en kan meddeles
opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7,
stk. 1.
Der henvises nærmere
til
side
2
i
Udlændinge-
og
Integrationsministerie
ts udkast til talepapir
om
flygtningekonvention
en til brug for den
tekniske gennemgang.
Flygtningekonvention
ens artikel 1 C om
ophør af
konventionens
rettigheder, herunder i
tilfælde af stabile og
varige ændringer i
hjemlandet.
–
–
–
Inddragelse
opholdstilladelse
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0019.png
Udvisning
Der henvises nærmere
til side 3 i
Udlændinge- og
Integrationsministerie
ts udkast til talepapir
om
flygtningekonvention
en til brug for den
tekniske gennemgang.
EMRK artikel 8 om –
retten til respekt for
bl.a. privatliv og
familieliv. Der er tale
om
en
relativ
rettighed.
Der henvises nærmere
til
side
5-9
i
Justitsministeriets
udkast til talepapir til
brug for den tekniske
gennemgang.
EMRK artikel 3 om
forbud mod tortur og
anden umenneskelig
eller nedværdigende
behandling eller straf.
–
–
–
Udsendelse
Flygtningekonvention –
ens artikel 33, stk. 1,
om
forbud
mod
udvisning
eller
afvisning, hvis den
–
–
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0020.png
Der er tale om en pågældende
herved
absolut rettighed.
risikerer forfølgelse i
henhold
til
Der henvises nærmere konventionens artikel
til side
9-10 i 1 A.
Justitsministeriets
udkast til talepapir til Forbuddet er ikke
brug for den tekniske absolut og kan efter
stk. 2 ikke påberåbes
gennemgang.
af en flygtning, der må
Der
henvises anses at være til fare
herudover nærmere til for landets sikkerhed,
side 2-4 i Udlændinge- eller som efter en
endelig dom for en
og
Integrationsministeriet særlig
farlig
s udkast til talepapir forbrydelse
må
om
betragtes som en fare
flygtningekonventione for samfundet i det
n.
pågældende land.
Der henvises nærmere
til
side
1-2
i
Udlændinge-
og
Integrationsministerie
ts udkast til talepapir
om
flygtningekonvention
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0021.png
Religionsfrihed
EMRK artikel 9 om
retten
til
bl.a.
religionsfrihed. Der er
tale om en relativ
rettighed.
Diskrimination
Der henvises nærmere
til side 10-11 i
Justitsministeriets
udkast til talepapir til
brug for den tekniske
gennemgang.
EMRK artikel 14 om Flygtningekonvention
forbud
mod en indeholder en
diskrimination.
række bestemmelser,
der har til formål at
Der henvises nærmere sikre, at flygtninge
til side 11-12 i ikke
diskrimineres,
Justitsministeriets
herunder i forhold til
udkast til talepapir til generelle
brug for den tekniske frihedsrettigheder
gennemgang. Som det samt
adgang
til
bl.a. fremgår heraf, er arbejdsmarkedet og
anvendelsesområdet
sociale ydelser.
for EMRK artikel 14
en til brug for den
tekniske gennemgang.
Flygtningekonvention –
ens artikel 4, hvorefter
flygtninge skal have
samme rettigheder i
forhold
til
religionsudøvelse,
som der gælder for
opholdslandets egne
statsborgere.
Statsløsekonventionen –
s artikel 9, hvorefter
ingen kontraherende
stat må fratage nogen
person
eller
persongruppe deres
statsborgerret
af
racemæssige, etniske
religiøse eller politiske
grunde.
Statsborgerretskonven
tionens artikel 5, stk.
1, hvorefter en
kontraherende stats
regler vedrørende
statsborgerret ikke må
indeholde forskelle
eller omfatte praksis,
der indebærer, at der
finder
forskelsbehandling
sted på grund af køn,
religion, race,
–
Handicapkonventione
ns artikel 5 indeholder
bl.a. et
diskriminationsforbud
, hvorefter
deltagerstaterne skal
forbyde enhver
diskrimination på
grund af handicap og
sikre personer med
handicap lige og
effektiv retlig
beskyttelse mod
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0022.png
begrænset derved, at
bestemmelsen alene
finder anvendelse i
sammenhæng
med
EMRK’s
øvrige
bestemmelser. Det er
dog ikke en betingelse
for, at EMRK artikel
14 finder anvendelse,
at den materielle
rettighed i sig selv er
krænket.
Der henvises nærmere
til
side
2
i
Udlændinge-
og
Integrationsministerie
ts udkast til talepapir
om
flygtningekonvention
en til brug for den
tekniske gennemgang.
hudfarve, national
eller etnisk
oprindelse.
Efter artikel 5, stk. 2,
skal enhver
kontraherende stat
følge princippet om
ikke at
forskelsbehandle sine
statsborgere, uanset
om de har erhvervet
indfødsret ved fødslen
eller efterfølgende.
Statsborgerretskonven
tionens artikel 3, stk.
1, hvorefter enhver
stat fastsætter ifølge
sin egen lovgivning,
hvem der er dens
statsborgere.
diskrimination af
enhver grund.
Tildeling
statsborgerskab
af
Retten
til –
statsborgerskab
er
ikke
udtrykkeligt
omtalt i EMRK.
EMRK artikel 8 vil
efter
omstændighederne
kunne
finde
anvendelse på grund
af de følger, et afslag
kan have for individets
privatliv. Der er tale
Statsløsekonventionen
s artikel 1 indeholder
bl.a. en udtømmende
oplistning af de
betingelser, der kan
stilles for, at statsløse,
der er født i landet, og
som ikke er omfattet
Konventionen
af børnekonventionen,
indeholder dog enkelte kan opnå
konkrete og generelle statsborgerskab.
forpligtelser, herunder
artikel 6 om de
Hvis betingelserne for
at
opnå
statsborgerskab
sammenholdt med den
enkeltes
handicap
udgør en barriere for,
at den pågældende kan
erhverve
statsborgerskab,
vil
vedkommende efter
handicapkonventionen
have krav på at blive
stillet på lige fod med
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0023.png
om
en
rettighed.
relativ
EMRK artikel 14 om
forbud
mod
diskrimination
sammenholdt
med
artikel 8 kan efter
omstændighederne
finde anvendelse.
betingelser, der kan Der henvises nærmere
stilles
forud
for til side 3-4 i
naturalisation.
Udlændinge- og
Integrationsministerie
Der henvises nærmere ts udkast til talepapir
til side 2 i
om væsentlige
Udlændinge- og
konventioner på
Integrationsministeriet indfødsretsområdet til
s udkast til talepapir
brug for den tekniske
gennemgang.
om væsentlige
konventioner på
indfødsretsområdet til
brug for den tekniske
gennemgang.
–
Statsborgerretskonven
tionens
artikel
7
fastsætter
udtømmende, i hvilke
situationer en stats
lovgivning
må
indeholde regler om
fortabelse
af
statsborgerskab.
andre, der ikke har et
handicap.
Der henvises nærmere
til side 5-6 i
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
s udkast til talepapir
om væsentlige
konventioner på
indfødsretsområdet til
brug for den tekniske
gennemgang.
Fratagelse
statsborgerskab
af
Fratagelse af
statsborgerskab er
ikke udtrykkeligt
omtalt i EMRK.
EMRK artikel 8 om
retten til respekt for
bl.a. privatliv og
familieliv samt EMRK
artikel 14 om forbud
mod diskrimination
sammenholdt
med
artikel 8 kan efter
Statsløsekonventionen –
s artikel 8 fastsætter
bl.a., at en
kontraherende stat
ikke må fratage nogen
person
statsborgerretten, hvis
en sådan fratagelse
ville gøre den
pågældende statsløs.
Der henvises nærmere En person kan dog
til
side
3
i fratages statsborgerret
Udlændinge-
og i en kontraherende
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om en oversigt over alle internationale aftaler, konventioner, traktater m.v. på udlændinge-, integrations- og indfødsretsområdet, som enten er implementeret i dansk lovgivning eller vurderes at have betydning for domstolenes afgørelser i Danmark
3019220_0024.png
omstændighederne
finde anvendelse.
Integrationsministeriet
s udkast til talepapir
om
væsentlige
konventioner
på
indfødsretsområdet til
brug for den tekniske
gennemgang.
stat bl.a., hvor
statsborgerret er
opnået ved urigtige
anbringender eller
svig.