IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra samrådet 8/4-25, jf. samrådsspm. D

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samråd D (alm. del) IFU

Hvornår:

8. april 2025 kl. 15.00

DET TALTE ORD GÆLDER

8. april 2025

Spørgsmål:

Hvad er ministerens holdning til, at Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet undlader at foretage en grundig efter-

prøvelse af ansøgeres statsborgerskabsforhold, når de sø-

ger om dansk statsborgerskab som statsløse, herunder

hvorfor ministeriet ikke inddrager relevante myndigheder

i ansøgernes oprindelseslande for at sikre, at de reelt er

statsløse, inden der tildeles dansk statsborgerskab? Kan

ministeren samtidig forklare, hvilken konkret kontrol der

foretages i disse sager, og hvordan ministeriet sikrer, at

personer ikke fejlagtigt registreres som statsløse og tilde-

les dansk statsborgerskab uden dokumentation, og vil mi-

nisteren endelig forsikre Folketinget om, at ingen registre-

res som statsløse uden først at have fremlagt et officielt

dokumenteret afslag fra de relevante myndigheder i det

land, hvor ansøgeren har en statsborgerretlig tilknytning?

Sags nr.

Akt-id

2025 - 2339

3110041

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra samrådet 8/4-25, jf. samrådsspm. D

Tale:

Tak for spørgsmålet.

Når ministeriet behandler en ansøgning om dansk stats-

borgerskab efter de særlige regler for visse statsløse født i

Danmark, foretager ministeriet altid en grundig undersø-

gelse af den pågældendes statsborgerretlige forhold.

Undersøgelsen bygger på de oplysninger, som fremgår af

selve ansøgningsskemaet og de tilhørende bilag, registre-

ringerne i udlændingemyndighederne sagsbehandlingssy-

stemer, CPR og baggrundsoplysninger om nationalitets-

lovgivningen i de lande, hvor ansøgeren kan have stats-

borgerskab.

Hvis ministeriet i sin undersøgelse kan konstatere, at an-

søgeren ikke er statsløs, kan ansøgeren selvsagt ikke op-

tages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter de

særlige regler for statsløse. Tilsvarende gælder, hvis ansø-

geren ikke tilvejebringer de oplysninger, som er nødven-

dige til konstateringen af, om ansøgeren kan optages på

lovforslag om indfødsrets meddelelse som statsløs.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra samrådet 8/4-25, jf. samrådsspm. D

I denne forbindelse er det værd at bemærke, at ca. 90 pct.

af ministeriets afslag på ansøgninger efter de særlige reg-

ler for statsløse født i Danmark er begrundet med, at an-

søgeren ikke er statsløs.

Det viser i min optik, at ministeriet foretager en grundig

undersøgelse af, om ansøgerne rent faktisk er statsløse.

Hvis der opstår tvivl om ansøgers statsborgerretlige for-

hold, f.eks. fordi ansøgeren er registeret som statsløs i

CPR og samtidig er registreret med en given nationalitet i

udlændingemyndighedernes systemer, anmoder ministe-

riet Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration (SIRI) om at foretage en vur-

dering af ansøgerens statsborgerretlige forhold.

Det skyldes, at det er styrelserne, som har kompetencen til

at fastlægge en udlændings identitet, herunder statsbor-

gerretlige forhold. Det følger af udlændingeloven.

Styrelserne fastlægger udlændingens identitet ud fra de

konkrete oplysninger og dokumenter i sagen samt bag-

grundsoplysninger om nationalitetslovgivningen i de

lande, hvor udlændingen kan have statsborgerskab.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra samrådet 8/4-25, jf. samrådsspm. D

Hvis en ansøger angiver at være statsløs, og dette ikke un-

derstøttes af oplysningerne i sagen eller baggrundsoplys-

ningerne, bliver den pågældende anmodet om at indsende

dokumentation for, at vedkommende har søgt om og fået

afslag på statsborgerskab i oprindelseslandet.

For så vidt angår asylansøgere kan det dog ikke kræves, at

de retter henvendelse til myndighederne i deres oprindel-

seslande f.eks. med henblik på at indhente identitetsdoku-

menter.

Hvis det ikke er muligt at fastlægge udlændingens identi-

tet, kan vedkommende i sidste ende få afslag på opholds-

tilladelse med dén begrundelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person er statsløs, bliver

altså afdækket grundigt allerede i forbindelse med be-

handlingen af ansøgning om opholdstilladelse, som jo i

sagens natur går forud for behandlingen af en ansøgning

om dansk statsborgerskab.

Og ministeriet anmoder som sagt styrelserne om at gen-

vurdere en ansøgers statsborgerretlige forhold, hvis der

opstår tvivl om rigtigheden af den hidtidige vurdering.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af udlændinge- og integrationsministerens talepapir fra samrådet 8/4-25, jf. samrådsspm. D

Jeg mener, at det er fornuftigt, at det er ansøgerens ansvar

at oplyse sin egen sag både i styrelserne og i ministeriet.

Hvis bevisbyrden var omvendt, ville det medføre mere bu-

reaukrati og yderligere sagsbehandlingsskridt.

Desuden vil det ikke være muligt at håndhæve en praksis,

hvor myndighederne i ansøgernes oprindelseslande ind-

drages, fordi langt hovedparten af de statsløse i Danmark

er anerkendte flygtninge eller familiesammenført til en

flygtning.

Der kan aldrig udstedes en garanti for, at der ikke kan ske

fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, eller at der ikke

er ansøgere, der forsøger at snyde sig til statsborgerskab

ved f.eks. at oplyse forkert nationalitet. I så fald vil stats-

borgerskabet efter omstændighederne kunne frakendes

ved dom på baggrund af svig.

Tak for ordet.