Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 137 (alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 137:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 7, hvor det fremgår, at
ministeriet har anmodet den pågældende, der ikke har dansk indfødsret, om at re-
turnere det originale statsborgerretsbevis og dansk nationalitetspas udstedt den
10. oktober 2022, men at ministeriet ikke på tidspunktet for besvarelsen havde
modtaget dokumenterne, redegøre for, om ministeriet efterfølgende har modtaget
dokumenterne? Vil ministeren endvidere redegøre for, om den pågældende er re-
gistreret eller bør registreres med en aktualitetsmarkering om “Indfødsret nullitet”
i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)? Vil ministeren endelig redegøre
for politiets efterforskning i sagen om overtrædelse af straffelovens § 161, som an-
meldt af ministeriet den 11. oktober 2024, herunder for om der er rejst sigtelse
eller tiltale mod den pågældende, således at det er sikret, at den strafferetlige for-
ældelse er afbrudt, eventuelt med dansk anmodning til amerikanske myndigheder
om bistand til forkyndelse samt inddragelse af dansk pas og bevis?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspo-
litiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at cirkulære nr. 9913 af 30. ok-
tober 2024 om registrering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminal-
register oplister de aktualitetsmarkeringer, der kan registreres i Krimi-
nalregistrets efterforskningsdel. Det følger af cirkulærets § 6, stk. 2, nr.
56 og 57, at der kan ske registrering af dels frakendelse af indfødsret-
ten ved dom, dels administrativ fratagelse af indfødsretten.
12. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 5710
3169412
Side
1/3