IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om konsekvenser af Retten i Roskildes dom af 19. december 2024

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 3. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 136 (Alm.

del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 136:

Giver Retten i Roskildes dom af 19. december 2024 (BS/14110/2023, IFU alm. del

bilag 150) anledning til, at ministeriet ved fremtidig oversendelse til udvalget af så-

kaldte ”sygdomssager”, hvor ansøgeren er selvforsørgende, men alene mangler at

opfylde kravet om en bestået dansk- og/eller indfødsretsprøve, gør særskilt op-

mærksom på dommen og på, at Retten i Roskilde i den konkrete sag har fundet, at

et afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve var givet i strid

med Danmarks internationale forpligtelser?

Svar:

Retten i Roskilde har ved dom af 19. december 2024 i sagen BS/14110/2023 taget

stilling til, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag på en ansøgning

om dansk statsborgerskab ved naturalisation, herunder det af Folketingets Indføds-

retsudvalg udøvede skøn om, at der ikke var grundlag for at meddele dispensation

fra kravene om selvforsørgelse og bestået indfødsretsprøve, jf. § 23, stk. 2, og § 24,

stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, var i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Retten har på baggrund af den konkret bevisførelse, herunder den af ansøgeren

fremlagte lægelige dokumentation, bl.a. vurderet, at sagsøgeren i sagen havde

godtgjort, at sagsøgeren som følge af sit handicap ikke var i stand til og heller ikke

havde en rimelig udsigt til at kunne opfylde kravet om en bestået indfødsretsprøve.

Som følge heraf fandt retten, at der kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt der

var tale om en usaglig forskelsbehandling i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser, herunder handicapkonventionen, at sagsøgeren ikke blev meddelt di-

spensation fra kravet om en bestået indfødsretsprøve.

For så vidt angår selvforsørgelseskravet fandt retten, at sagsøgeren, som i en peri-

ode forud for sin ansøgning om naturalisation havde modtaget hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik (ledighedsydelse), befandt sig i en situation, der svarer til, eller er

Side

1/2

19. maj 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 5425

3164094

IFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om konsekvenser af Retten i Roskildes dom af 19. december 2024

særdeles sammenlignelig med den, som personer uden handicap, der inden for en

tilsvarende periode havde modtaget hjælp efter lov om aktiv social politik, befandt

sig i. Hvis sagsøgeren var blevet meddelt dispensation fra selvforsørgelseskravet,

ville sagsøgeren derfor være stillet bedre end en person uden handicap, der be-

fandt sig i en lignende situation. Retten fandt således ikke, at der ved håndhævelsen

af selvforsørgelseskravet var tale om en usaglig forskelsbehandling i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder handicapkonventionen.

Da sagsøgeren kun kunne få medhold, hvis håndhævelse af såvel kravet om bestået

indfødsretsprøve som kravet om selvforsørgelse strider imod Danmarks internatio-

nale forpligtelser, blev ministeriet frifundet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at dommen giver anledning

til, at ministeriet fremover ved oversendelsen til Folketingets Indfødsretsudvalg af

såkaldte ”sygdomssager”,

hvor udvalget skal tage stilling til dispensation fra kravet

om en bestået dansk- og/eller indfødsretsprøve, gør særskilt opmærksom på dom-

men. Det skyldes navnlig, at dommen efter ministeriets opfattelse er et udtryk for

en konkret afvejning af bevisførelsen i den konkrete sag og således ikke indebærer

ændringer i forhold til den vurdering, som udvalget skal foretage af, om der i lyset

af handicapkonventionen skal meddeles dispensation fra kravet om en bestået ind-

fødsretsprøve.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at hvis Folke-

tingets Indfødsretsudvalg på baggrund af en samlet vurdering af alle de lægelige

oplysninger i en konkret sag lægger til grund, at ansøgeren har en langvarig funkti-

onsnedsættelse, der forhindrer ansøgeren i at opfylde kravet om dokumentation

for danskkundskaber og/eller en bestået indfødsretsprøve, herunder ved prøveaf-

læggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, og hvis det endvidere læg-

ges til grund, at den langvarige funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den mang-

lende deltagelse i danskundervisning som de manglende prøveforsøg, vil et afslag

på indfødsret i den konkrete sag være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold

til handicapkonventionen.

Det bemærkes endvidere, at det altid vil være en konkret vurdering, hvorvidt be-

tingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation

–

sammenholdt

med ansøgerens handicap

–

i den konkrete sag udgør en sådan barriere for opnå-

elsen af statsborgerskab, at det vurderes, at det vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser at meddele afslag.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2