Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 127 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 127:
Vil ministeren kommentere indlægget »To mænd dømt i stor sag om hvidvask -
yderligere to sigtet«, politi.dk den 20. marts 2025, herunder sætningen: »Mandag
blev en 50-årig pakistansk statsborger idømt tre års fængsel og fik en advarsel om
udvisning. Onsdag blev en 40-årig svensk statsborger idømt to et halvt års fængsel
og fik en advarsel om udvisning« og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for
at der ikke skete udvisning og tilkendegive, om ministeren og anklagemyndigheden
er tilfredse med advarslerne? Vil ministeren endvidere bekræfte, at den 40-årige
omtalte svenske statsborger efter vedtagelsen af L 136 i indeværende folketingsår,
fortsat kan erklære sig til dansk indfødsret uden forelæggelse for Folketingets Ind-
fødsretsudvalg blot 7 år efter prøveløsladelsen og på baggrund heraf oplyse, om
ministeren er glad for denne aftale eller om ministeren vil foreslå aftalen justeret
med de øvrige nordiske lande?
Svar:
1.
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg af principielle grunde er meget tilbagehol-
dende med at udtale mig om konkrete sager, der behandles eller er afgjort ved
domstolene.
Jeg kan dog oplyse, at i straffesager, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, er
det op til domstolene at vurdere, om forholdet efter bestemmelserne i udlændin-
gelovens §§ 22-24 kan føre til udvisning, og om udvisning med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Såfremt det vurderes at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
udvise en udlænding, skal udlændingen i stedet tildeles en advarsel om udvisning,
som vil skulle indgå med skærpende vægt ved domstolenes vurdering af udvisnings-
spørgsmålet, hvis udlændingen begår ny kriminalitet og idømmes ubetinget fæng-
selsstraf.
Side
1/2
23. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 4772
3154232