Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3045073_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
23. juni 2025
Folketingets Grønlandsudvalg har 26. maj 2025, efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 97 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 97:
Danmark og Canada har indgået samarbejde om film og filmproduktion. Har regerin-
gen overvejet at inkludere Grønland i filmsamarbejdet, da Canada er Grønlands nær-
meste naboland og der kunne være synergieffekt i at inkludere hele Rigsfællesskabet i
dialog med Grønland og Færøerne?
Svar:
Som kulturminister er jeg glad for, at Kongeriget Danmark og Canada har indledt for-
handlinger om en ny traktat. Det er en oplagt mulighed for både at styrke vores stærke
bånd med en tæt allieret, samtidig med at vi skaber endnu bedre muligheder for den
danske filmbranche.
Et stærkt nordatlantisk bånd er helt afgørende for regeringen, og samarbejdet i Rigs-
fællesskabet er heldigvis kun blevet tættere de seneste år. Således har det helt fra start
været en prioritet for mig, at Færøerne og Grønland bliver en del af den nye traktat,
hvis der er et ønske herom i hhv. Færøerne og Grønland. Derfor har mit embedsværk
fra processens begyndelse haft en god dialog med embedsmænd i begge lande med hen-
blik på at lande en traktat, som alle lande kan se sig i.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 224923