GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm., om grønlandske borgere har mulighed for vederlagsfri tolkning på lige fod med øvrige nordiske statsborgere i civile retssager i Danmark

Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2025

Proces-

Insolvensretskontoret

Astrid Knigge

2025-05545

3712356

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets

Grønlandsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).

Peter Hummelgaard

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm., om grønlandske borgere har mulighed for vederlagsfri tolkning på lige fod med øvrige nordiske statsborgere i civile retssager i Danmark

Spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om grønlandske borgere har mulighed

for vederlagsfri tolkning på lige fod med øvrige nordiske

statsborgere i civile retssager i Danmark?

I benægtende fald, vil ministeren da sikre, at grønlandske

borgere tilbydes vederlagsfri tolkning i alle retssager?”

Svar:

Retssproget ved de danske domstole er dansk, jf. retsplejelovens § 149, stk.

1, 1. pkt. Det indebærer som hovedregel, at alle retsmøder skal foregå på

dansk (om nødvendigt ved anvendelse af tolk), jf. retsplejelovens § 149, stk.

1, 2. og 3. pkt. Dernæst indebærer det som hovedregel, at dokumenter skal

affattes på dansk (om nødvendigt i translatøroversættelse), jf.

retsplejelovens § 149, stk. 2.

Udgifter til tolkning og oversættelse, jf. retsplejelovens § 149, stk. 1 og 2,

afholdes af parterne i overensstemmelse med lovens almindelige regler om

sagsomkostninger. Reglerne om fordeling og betaling af sagsomkostninger

er fastsat i retsplejelovens kapitel 30, for så vidt angår civile sager, og kapitel

91, for så vidt angår straffesager. Det følger heraf, at det som hovedregel er

den tabende part, som skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har

påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet, jf. hhv.

retsplejelovens § 312, stk. 1, og § 1008, stk. 1.

I henhold til kongelig resolution af 17. december 1986 har Danmark

ratificeret den i Svaneke den 17. juni 1981 af Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige undertegnede konvention om nordiske statsborgeres ret

til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land (Den nordiske

sprogkonvention), se international bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987.

Det følger af konventionens artikel 2, at de kontraherende stater forpligter

sig til sikre, at en statsborger i en kontraherende stat skal kunne anvende sit

eget sprog ved henvendelse til myndigheder, herunder domstolene.

I overensstemmelse hermed fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 3, at

statsborgere i et andet nordisk land uanset reglerne i stk. 1 og 2, kan

indlevere dokumenter, der er affattet på den pågældendes eget sprog. Retten

foranlediger dog dokumentet oversat til dansk, såfremt modparten forlanger

det eller retten finder det nødvendigt. På begæring af en statsborger i et andet

nordisk land skal retten foranledige dokumenter, der indleveres af

modparten, oversat til det gældende fremmede nordiske sprog. Derudover

Side 2/3

følger det af retsplejelovens § 149, stk. 4, at udgifter til tolkning i sager,

hvori en statsborger i et andet nordisk land er part, afholdes af statskassen.

Det samme gælder udgifter til oversættelse efter reglerne i stk. 3. Retten kan

dog bestemme, at udgifterne til tolkning og oversættelse i en sag, hvor en

statsborger i et andet nordisk land er part, godtgøres af parterne i

overensstemmelse med lovens almindelige regler om sagsomkostninger.

Der er ikke regler for grønlandske borgere vedrørende tolkning og

oversættelse fra grønlandsk, som derfor følger de almindelige regler ift.

tolkning og sagsomkostninger.

Hvis der er grønlandske borgere, der vurderer at have behov for tolkning for

på lige fod at kunne indgå i en retssag, er jeg enig i, at det er relevant at

overveje, hvordan de sikres dette. Jeg har derfor bedt mit embedsværk gå i

dialog med Domstolsstyrelsen for at undersøge, hvordan en sådan ordning

kan indrettes og de økonomiske konsekvenser forbundet dermed. Det

samme gør sig gældende i forhold til færøske borgere i Danmark.

Side 3/3