GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm., om et selvstændigt Grønland og en løsrivelse fra Rigsfællesskabet kan ske uden at være i konflikt med grundlovens § 1 om Danmark som enhedsstat

Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt

6815

Skriftligt besvarede spørgsmål

Offentligt

Ad spm. nr. S 1653

Fra justitsministeren er modtaget supplerende

besvarelse af et af Poul Nødgaard stillet spørgs-

mål. Spørgsmålet, der sammen med det forelø-

bige svar er optaget i Folketingstidende 1999-

2000, forhandlingerne side 5370, lød således:

Til justitsministeren (24/2 2000) af:

Poul Nødgaard (DF):

»Hvad er ministerens kommentar til, at en ræk-

ke århusianske taxichauffører ikke tør og derfor

heller ikke længere vil betjene kunder i

Gellerupparken i Århus på grund af frygt for

hærværk og overfald, og hvad vil ministeren

gøre for at normalisere situationen i bydelen

igen?«

Supplerende svar (15/ 3 2000)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politime-

steren i Århus, der har oplyst følgende:

»Som bekendt er der ofte - af forskellige

grunde - fokus på Gellerup-området. Århus

politi følger udviklingen meget nøje og sætter

målrettet ind over for uro, uorden og kriminali-

tet i området eller forøvet andre steder i Århus

af unge fra Gellerup-området.

Der har senest i oktober/november måned

sidste år været etableret en gruppe fra flere af-

delinger i ordens- og kriminalpolitiet i Århus

politi til at bekæmpe kriminalitet blandt børn og

unge i området.

Det lykkedes at få fjernet en del af de mest

kriminelle og belastede børn og unge fra områ-

det, og der blev skabt forholdsvis ro i området

og blandt de unge.

Den daglige målrettede indsats i området

foretages i et samarbejde mellem nærpolitiet,

ungdomsgruppen bestående af politifolk fra

både ordens- og kriminalpolitiet, specialpatrul-

jen og kriminalpolitiet og suppleres med perso-

nale fra andre afdelinger efter behov og mulig-

hed.

Efter nogle konkrete episoder i januar og fe-

bruar måned 2000 blev der især i den lokale

presse fokuseret voldsomt på problemer i

Gellerup-området og problemer med indvan-

drere/flygtninge generelt. Der blev især fokuse-

ret på 3 røverier mod taxachauffører henholds-

vis i Brabrand den 2.1.00 ved 13-tiden og i Tilst,

Mundelstrup, den 12.2.00 og den 16.2.00,

kl. 17-18. Samlet udbytte ca. 1.800,- kr.

Endvidere blev der den 20.2.00 kort før mid-

nat forøvet røveri mod en buschauffør i Solbjerg

syd for Århus med et udbytte på ca. 2.200,- kr.

De 4 røverier er nu opklaret - gerningsmæn-

dene er unge indvandrere/flygtninge fra

Gellerup-området.

Endelig blev der i samme periode anmeldt

hærværk mod en taxa og en bybus i Brabrand

samt skyderi i Brabrand, hvor en taxa kørte

forbi.

Politiet tog bl.a. initiativ til et møde mellem

politiet og repræsentanter for 3 hyrevognssel-

skaber og hyrevognschauffører i Århus. Mødet

blev holdt den 25.2.00. Fra hyrevognsselskaber

og chauffører blev det oplyst, at der blev kørt

til/fra Gellerup-området, men at man fra hyre-

vognscentralerne nu ringede retur ved bestilling

af hyrevogn til området.

Chaufførerne pegede på enkelte uheldige

episoder fra 1993 til nu og efterlyste en lovæn-

dring, således at vold mod en hyrevognschauf-

før var omfattet af »vold mod tjenestemand«.

Det blev aftalt, at kriminalitet og ulovligheder

straks anmeldes til politiet.

Mødet blev afviklet og afsluttet i en positiv

atmosfære med en fælles opfattelse af; at visse

oplysninger af pressen var fejlfortolket.

Det er politiets vurdering, at Gellerup-

området er et uro- og kriminalitetsbelastet om-

råde, men at situationen hverken har været eller

er ude af kontrol.«

Spm. nr. S 2063

Til statsministeren (22/3 2000) af:

Poul Nødgaard (DF):

»Kan statsministeren klarlægge, om en færøsk

selvstændighed i forhold til Danmark betyder,

at grundloven skal ændres?«

Begrundelse

Spørgeren er interesseret i at få klarlagt, om de

kommende forhandlinger mellem det færøske

selvstyre og den danske regering om en færøsk

selvstændighed vil kunne betyde, at grundloven

skal ændres, idet Færøerne er specifikt nævnt i

GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm., om et selvstændigt Grønland og en løsrivelse fra Rigsfællesskabet kan ske uden at være i konflikt med grundlovens § 1 om Danmark som enhedsstat

6816

Skriftligt besvarede spørgsmål

sen, Dansk Statsforfatningsret I (1944), side 167

ff, Alf Ross i exposé af maj 1947 om forskellige

tænkelige ordninger af Færøernes forfatnings-

mæssige stilling til Danmark, Jåkup Thorsteins-

son og Sjurður Rasmussen i Folketingets Fest-

skrift i anledning af grundlovens 150-års jubi-

læum den 5. juni 1999, side 491 ff (side 427), og

Frederik Harhoff i Årbogen for Retsvidenskabe-

ligt Institut B ved Københavns Universitet

(1999), side 65 ff.«

Jeg skal henholde mig til det af Justitsmini-

steriet anførte.

flere sammenhænge i grundloven f.eks. § 28 og

§ 32, stk. 5.

Svar (6/4 2000)

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en ud-

talelse fra Justitsministeriet, der har oplyst

følgende:

»Grundlovens § 19, stk. 1, indeholder bl.a.

denne bestemmelse:

»Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i

mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets

samtykke kan han dog ikke foretage nogen

handling, der forøger eller indskrænker rigets

område ...«

Det følger således af ordlyden af grundlovens

§ 19, stk. 1, at kongen (regeringen) med hjemmel

i denne bestemmelse kan indskrænke rigets om-

råde med Folketingets samtykke.

Heroverfor kan det anføres, at grundlovens

§ 1 fastsætter, at grundloven »gælder for alle

dele af Danmarks Rige«.

Formålet med at indsætte denne bestemmelse

i 1953 var at opnå forfatningsretlig enhed for

hele den danske stat begrundet i Grønlands hid-

tidige status som en dansk koloni, for hvilken

grundloven ikke hidtil havde været fuldt ud

gældende. Indsættelsen af bestemmelsen i

grundlovens § 1 kan derimod næppe antages at

have haft til formål at afskære muligheden for,

at Færøerne efter eget ønske kan udtræde af

riget uden en grundlovsændring.

På samme måde kan heller ikke de bestem-

melser i grundloven, der udtrykkeligt omtaler

Færøeme, antages at have til formål at skabe en

bindende forudsætning om, at et færøsk ønske

om at udtræde af riget alene kan opfyldes ved

en grundlovsændring. Bestemmelserne må blot

anses for uvirksomme for fremtiden, hvis

Færøerne vælger at udtræde af riget. Dette gæl-

der bl.a. med hensyn til grundlovens § 28 om

valg af 2 folketingsmedlemmer på Færøerne.

På den anførte baggrund må det efter Justits-

ministeriets opfattelse antages, at det ikke vil

kræve en grundlovsændring at imødekomme et

eventuelt færøsk ønske om at træde ud af riget.

Om spørgsmålets behandling i den statsretli-

ge litteratur kan bl.a. henvises til Poul Ander-

Spm. nr. S 2144

Til kulturministeren (29/3 2000) af:

Jens Rohde (V):

»Vil ministeren dokumentere, at den i forligs-

teksten om en ny medieaftale nævnte femte ra-

diokanal vil kunne dække 80 pet. af Danmark,

uden at der skal fratages nuværende sendefre-

kvenser- og styrker fra kommuner eller eksiste-

rende lokalradioer?«

Svar (10/4 2000)

Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen):

I løbet af kort tid vil partierne bag den mediepo-

litiske aftale for 2001-2004 fastlægge forudsæt-

ningerne for frekvensplanlægningen af den

femte, næsten landsdækkende radiokanal, her-

under i hvilket omfang der kan ske ændringer af

frekvensanvendelsen på lokalradioområdet. Det

bemærkes i den forbindelse, at graden af lands-

dækning for den femte radiokanal i vidt omfang

er afhængig af de fastsatte beregningsforudsæt-

ninger.

På denne baggrund vil Telestyrelsen gå i

gang med at udarbejde en frekvensplan for den

femte, næsten landsdækkende radiokanal og ef-

terfølgende koordinere planen med vore nabo-

lande.

Det er således ikke muligt at give en præcis

besvarelse af det stillede spørgsmål på nuvæ-

rende tidspunkt.