Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
25. september 2025
Svar på Grønlandsudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm. del) af 28.
august 2025 stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT)
Spørgsmål 134
Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil samarbejde med Grønlands Selv-
styre om at skabe en bedre drift af de internationale lufthavne i Grønland og fly-
trafikken til og fra Grønland, så infrastrukturen i Grønland kommer til at hænge
bedre sammen til gavn for det øgede antal rejsende, som Grønland oplever og
dermed for den grønlandske samfundsøkonomi? I bekræftende fald bedes rede-
gjort for, hvilke planer regeringen og Selvstyret har.
Svar
Regeringen og Naalakkersuisut har et tæt, godt og konstruktivt samarbejde på en
lang række områder. Dette gælder også hvad angår investeringer i grønlandsk in-
frastruktur, hvor regeringen ønsker at bidrage til at sikre det grønlandske samfund
de bedste forudsætninger for at bygge et endnu stærkere økonomisk fundament.
Staten har siden 2019 været finansielt engageret i Greenland Airports Internatio-
nal A/S, som anlægger og driver de internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat.
Staten ejer 1/3 af selskabet, mens de resterende 2/3 ejes af moderselskabet
Greenland Airports Mittarfeqarfiit A/S, der ejes 100 pct. af Grønlands Selvstyre.
Efter aftale mellem ejerne skal ejerskabet af selskabet udøves under iagttagelse af
et armslængdeprincip. Det indebærer, at det er selskabets bestyrelse og direktion,
som har beslutningskompetencen i forhold til udvikling og drift af selskabets akti-
viteter. Princippet om armslængde mellem ejer og bestyrelse og direktion er i
overensstemmelse med statens ejerskabspolitik og tilgangen til ejerskabsvaretagel-
sen af de øvrige selskaber i Finansministeriets selskabsportefølje.
Finansministeriet samarbejder og koordinerer selvsagt tæt med den grønlandske
majoritetsejer i relation til den løbende ejerskabsvaretagelse af Greenland Airports
International A/S.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K