Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3070178_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4649
Doknr.
39678497
Dato
22-09-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 26. august 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 125 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 125:
”Hvordan forholder kommunerne sig i tvangsanbringelser, hvis ikke begge
forældre til barnet har været inddraget, som f.eks. hvis faderskabet ikke vil
oplyses eller ikke er konstateret når barnet anbringes? Hvilke rettigheder har
faren til at være del af beslutningsprocessen i form af en udtalelse, og
efterfølgende samvær med barnet, i henholdsvis frivillig anbringelse og ved
tvangsanbringelse?”
Svar:
Der lægges til grund for min besvarelse, at spørger henviser til afgørelser om
anbringelser uden for hjemmet, som træffes før, at barnet er født.
Såfremt der er tale om en afgørelse om anbringelse før fødslen, kan jeg på
baggrund af vejledning til barnets lov nr. 9148 af 15. marts 2024 oplyse:
"Det er efter § 46, stk. 4, muligt for kommunalbestyrelsen at træffe en afgørelse
om anbringelse efter § 46, stk. 1, for det ufødte barn, såfremt betingelserne er
opfyldt, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til det
endnu ufødte barns behov for støtte.
Betingelserne for at anbringe et ufødt barn efter stk. 4, er de samme som følger
af § 46, stk. 1, som er behandlet i punkterne ovenfor, dog skal der tages højde
for, at der er tale om en afgørelse, der træffes på et ikke fuldstændigt oplyst
grundlag, da der i sagens natur hverken foreligger oplysninger om barnet eller
om forholdet mellem barnet og forældrene.
Ved kommende forældre forstås den gravide kvinde og den, der efter
børneloven, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens
ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til
barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis
medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke
den mand eller kvinde, der er far eller medmor til barnet, men hvis
forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den
mand eller kvinde, som ifølge moren er eller kan være far eller medmor til
barnet.
1
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvordan kommunerne forholder sig i tvangsanbringelser, hvis ikke begge forældre til barnet har været inddraget
3070178_0002.png
Afgørelse om anbringelse af det kommende barn efter § 46, stk. 4, skal træffes
med samtykke fra de kommende forældre. Samtykket skal omfatte formålet
med anbringelsen. Efter § 49 er der dog mulighed for at træffe afgørelse, selv
om de kommende forældre ikke ønsker indsatsen iværksat, men kravene i § 49
vil i givet fald skulle være opfyldt. Der henvises til punkt 60-64 om § 49.”
For så vidt angår afgørelser om anbringelse uden samtykke før fødslen kan jeg
på baggrund af førnævnte vejledning til barnets lov i øvrigt oplyse:
”De grundlæggende betingelser for at anbringe et kommende barn efter § 49 vil
være de samme, som følger af § 47, dog således at der tages hensyn til, at
afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes inden barnets fødsel.
Således skal der tages højde for, at der er tale om en meget indgribende
afgørelse, der træffes på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, da der i sagens
natur hverken foreligger oplysninger om barnet eller om forholdet mellem
barnet og forældrene. Det gælder ikke mindst ved førstegangsforældre. Dette
indebærer, at der vil blive stillet meget store krav til grundlaget for afgørelsen,
og det skal sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste og
retten til familieliv efter FN’s konvention om barnets rettigheder og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes.”
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at en far med del i forældremyndigheden efter
fødslen af barnet har de rettigheder, der følger af barnets lov ift. afgørelser om
anbringelse, herunder ret til gratis advokatbistand ved behandling af sager i
børne- og ungeudvalget og ret til at udtale sig forud for børne- og
ungeudvalgets afgørelse.
I forhold til samvær og kontakt med barnet kan jeg henvise til lovens kapitel 12,
herunder reglerne om at barnet har ret til samvær og kontakt med forældre og
netværk samt reglerne om, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
forbindelsen mellem barnet og forældre og netværk holdes ved lige, under
hensyntagen til barnets bedste og beskyttelsens af barnets sundhed og
udvikling og beskyttelse af barnet mod overgreb. Forældre uden del i
forældremyndigheden har desuden efter reglerne i § 140, stk. 3, ret til
advokatbistand, hvis børne- og ungeudvalget behandler sager om afbrydelse af
samvær og kontakt mellem den pågældende forælder og barnet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2