Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del
Offentligt
3070485_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4604
Doknr.
39674910
Dato
22-09-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 25. august 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 121:
Ifølge Barnets lov og lov nr. 408 af 29. april 2025 er kommunerne forpligtet til at
inddrage VISO-enheden i anbringelses- og tvangsanbringelsessager
vedrørende grønlandske børn. Hvis en kommune undlader dette, er der tale
om et lovbrud. Når sådanne lovbrud forekommer, behandles sagen i praksis
videre i Ankestyrelsen, som træffer afgørelse på baggrund af kommunens
materiale, men uden mandat til at omgøre en anbringelse alene på grund af
lovbruddet. Dermed tager Ankestyrelsen ikke stilling til, om en anbringelse
straks bør kendes ugyldig som følge af et lovbrud. Vil ministeren redegøre for,
hvordan regeringen vil sikre, at anbringelser, der er foretaget på baggrund af et
lovbrud, straks kan kendes ugyldige, så barnet bringes tilbage til familien, indtil
VISO-enheden er inddraget?
Svar:
Jeg vil først understrege, at lovgivningen opstiller nogle ganske klare kriterier
for, hvornår der kan iværksættes en anbringelse af et barn uden for hjemmet
uden forældres samtykke.
Det fremgår således af § 47, stk. 1, i barnets lov, at børne- og ungeudvalget
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år, kun kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for
hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed
eller udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende:
1) Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge.
2) Overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for.
3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale
vanskeligheder hos barnet eller den unge.
4) Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Jeg kan desuden oplyse, at der kun kan træffes afgørelse efter § 47, stk. 1, når
der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under
barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Det fremgår af § 47, stk. 2.
1
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at anbringelser, der er foretaget på baggrund af et lovbrud, straks kan kendes ugyldige, så barnet bringes tilbage til familien, indtil VISO-enheden er inddraget
3070485_0002.png
Afgørelser om anbringelse uden samtykke træffes af kommunens børne- og
ungeudvalg efter indstilling fra kommunen, jf. § 47 i barnets lov. Afgørelserne
kan påklages til Ankestyrelsen.
For så vidt angår behandlingen af børne- og ungeudvalgets afgørelse i
Ankestyrelsen kan jeg henvise til besvarelsen af GRU alm. del spm. 117 i sin
helhed, der er vedlagt dette svar.
Jeg kan desuden oplyse, at de generelle ugyldighedsbetingelser i forbindelse
med forvaltningsafgørelser er, at der skal være tale om en retlig mangel, som
skal være konkret væsentlig, og der må ikke foreligge særlige forhold, som
afgørende taler imod ugyldighed.
De retlige mangler, der kan føre til ugyldighed, omfatter bl.a. hjemmelsmangler,
manglende partshøring og fejl i sagsoplysningen.
Ved væsentlighed forstås, at manglen har eller kan have påvirket afgørelsens
indhold.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
GRU alm. del – svar på spm. 117
2